Træningsøvelser

Achillessene, excentrisk

Stå på en kantsten med hælene lidt ud over. Stil dig op på tæerne, og derefter sænker du dig ned på den ene fod. Gentag for den anden fod.
Vis Achillessene, excentrisk

Armstand, grib bold, returner bolden.

Stil dig i udgangsposition til armstand. Få en makker til at kaste en bold til dig, som du griber og returnerer. Som en udvidelse kan du returnere bolden med skiftevis højre og venstre hånd. Bolden skal ikke kastes til den hånd den skal gribes med. Det vil være fint med krydsbevægelser. Fx gribe ind foran kroppen.
Vis Armstand, grib bold, returner bolden.

Armstand, modtag trillende bold og returner

Stil dig i udgangsposition til en armstrækning med samlede fødder. Få en makker til at trille en bold til dig. Du fanger den og returnerer den igen. Der kan laves en regel om at det skal være med skiftevis højre og venstre hånd. Den behøver ikke blive trillet til den hånd der skal returnere. Det er fint med krydsbevægelser i kroppen.
Vis Armstand, modtag trillende bold og returner

Armstrækning, benene hævet

Placer fødderne på en bænk i en højde så din krop er vandret når du har strakte arme med hænderne i gulvet. Sænk dig derefter ned til gulvet og op igen. Hold kroppen helt strakt gennem hele øvelsen.
Vis Armstrækning, benene hævet

Armstrækning, en arm

Hold balancen på fødderne og en arm. Spænd godt op i resten af kroppen. Sænk dig ned på en arm og tilbage til udgangspunktet.
Vis Armstrækning, en arm

Armstrækning, knæstøtte

Støt på hænder og knæ. Hold kroppen helt ret. Lav en armstrækning.
Vis Armstrækning, knæstøtte

Armstrækning, makker holder og slipper ben

Makkeren holder dine ben ved sin hofte, mens du støtter på armene på jorden. Så begynder du at lave armstrækninger. En gang imellem slipper makkeren et af dine ben, og din opgave er at fastholde spændingen i kroppen.
Vis Armstrækning, makker holder og slipper ben

Armstrækning, med rows

Hold en håndvægt i hver hånd og støt på hænderne og tæerne. Lav en armstrækning. Når du har strakte arme, trækker du en af håndvægtene op fra gulvet. Skift.
Vis Armstrækning, med rows

Armstrækning, overkroppen hævet

Støt med armene på en forhøjning. Hold kroppen helt ret og hovedet en forlængelse af rygsøjlen. Sænk dig ned og stræk armene igen.
Vis Armstrækning, overkroppen hævet

Armstrækning, på tæerne

Start med strakt krop og strakte arme. Sænk dig derefter ned mod gulvet og stræk armene igen. Hold kroppen ret gennem hele øvelsen.
Vis Armstrækning, på tæerne