Alternative navne: front squat, frontsquat

Lav en squat med stangen liggende på brystet. Vægt på hele foden. Hold ryggen ret. Gå så langt ned i knæ som du kan.
Squat med vægtstang foran Squat med vægtstang foran

Du skal følge de samme retningslinjer som en squat, hvor stangen ligger på ryggen. Ved at lægge stangen på brystkassen i stedet flytter du tyngdepunktet en lille smule. Denne variation af squat giver lidt større aktivitet i de stabilserende muskler omkring ryg og mave.

Grebet. Du tager stangen fra stativet. Vi anbefaler at du går helt ind under stangen, skyder albuerne godt frem og lader stangen lægge mellem tommeltotterne og resten af fingrene for at holde den i balance på brystkassen. Hvis ikke du er helt smidig nok til til det, kan du holde hænderne på kryds.

Fødderne placeres i skulderbredde eller bredere med tæerne pegene let udad, således at knæene følger en lige bane langs, men bag tæerne. Man bøjer i knæ og hofteled, og du går så langt ned som du kan (du skal stoppe, hvis du ikke længere kan holde det lille svaj i lænden).

Vægten er fordelt ud over hele foden, og hælene holdes hele tiden i gulvet! Det er vigtigt, at lænden holdes fikseret i et naturligt svaj gennem hele bevægelsen (kosteskaft).

Se i øvrigt beskrivelsen under squat med vægtstangen på nakken.

Muskelgruppe: Baller, Forlår
Træningsform: Styrketræning
Træningsfokus: knædomineret
Udstyr: vægtstang