Måling af kropskomposition, fedtprocent og muskelmasse virker i samfundet til at være vigtigt for både atleter og almindelige mennesker. Vi oplever stor interesse for at få målt fedtprocent og muskelmasse både af folk, der gerne vil tabe sig og tage på i vægt.

En måling af kropskompositionmålinger måler vi fedtprocent, muskelmasse og vand i kroppen.

Hvad består kroppen af?

De to mest udbredte modeller til at forstå kropskomposition er 2C- og 4C-modellerne.

2C-modellen

  1. Fedtmassen
    Fedt er nødvendigt for at kroppen kan fungere. Fedt lagrer energi, beskytter de indre organer, isolerer og regulerer kropstemperaturen. Alligevel er fedt formentlig den del af kroppen, som flest mennesker kæmper med.
  2. Fedtfrie masse (FFM)
    Den fedtfrie masse indeholder alt det i din krop, der ikke er relateret til fedt; dine interne organer, muskelmasse, vand, knogler, ledbånd og så videre.

4C-modellen

En lidt mere detaljeret model bryder kroppens komponenter ned i flere dele.

  1. Vand
    Voksne har mere end 50% vand i kroppen. Fedt, muskler, blod og andre kropsvæsker indeholder vand. Der er vand inde i cellerne (intracellular) og uden for cellerne (extracellular).
  2. Protein
    Protein i dine muskler.
  3. Minerals
    Mineraler i kroppen er primært i blodet og i dit knoglevæv.
  4. Fat
    Fedtmassen har samme forståelse som i 2C-modellen.

Her er nogle mindre brugte betegnelser i forhold til kropskompostion, som er baseret på 4C-modellen.

Dry Lean Mass (DLM)
Din Dry Lean Mass er en kombination af vægten af protein og knoglemineral i din krop.
Lean Body Mass (LBM)
Din Lean Body Mass er en kombination af DLM og vand i kroppen.
Skeletal Muscle Mass (SMM)
En betegnelse kun for din muskler, som bevæger kroppen. SMM indeholder alle de muskler, man man træne.

Samlet kan de to modeller give dig en mere præcis opfattelse af, hvad din krop består af. Hvis du styrketræning, så kan det være motiverende at se, at muskelmassen vokser.

Hvad er vigtigt med kropskomposition?

Men hvad betyder måling af kropskomposition, muskelmasse og fedtmasse for den almindelige person?

Du har sikkert hørt om BMI, som på befolkningsgruppeniveu kan forudsige mortalitet, men det er ikke så præcist på individniveau, fordi målingen ikke kan afdække, hvad kropsvægten består af. Som skrevet tidligere så er fedt nødvendigt for en velfungerende krop, men for meget fedt kan være forbundet med sundhedsproblemer. Selvom man er normalvægtig set ud fra BMI, kan man således godt have en fedtprocent, som er lidt for høj.

Hvordan kan vi bestemme kropskomposition?

Hvordan kan man så bestemme kropskompositionen? Her lister vi nogle forskellige metoder.

Hydrostatisk vejning (vandvejning)

Vandvejning udregner din fedtprocent ved hjælp af din kropsvægt under vandet. Først skal du tømme lungerne for luft, og så dykker du ned under vandet på en særlig vægt. Derefter sammenlignes undervandsvægten med din vægt på land. Sammen med densiteten af vandet i poolen og en række udregner, kan man man finde frem til din krops fedtprocent.

Hydrostatisk vejning (vandvejning) er meget præcis, og det har tidligere været ‘guldstandarden’ for at bestemme fedtprocent. Metoden kan imidlertid ikke bestemme de andre dele af kroppen, såsom muskler, vand og dry lean mass.

Det er ikke så let at få lavet en vandvejning.

Hydrostatic Weighing
Hydrostatic Weighing. Image Credit: Very Well Fit

Dual Energy X-Ray Absorptiometry (DEXA)

DEXA-scanning får du stråler gennem kroppen. Oprindeligt var DEXA skabt til at måle densiteten af knoglerne, men metoden kan også bruges til at måle fedt og muskelmasse. Målingen består i, at man måler på forskellen i strålerne før og efter.

I modsætning til vandvejning kan DEXA-scannere måle de enkelte segmenter, så man kan se, hvor meget fedt man har i ekstremiteterne og i torsoen.

DEXA-scanner vil ofte være relativt dyrt at få lavet.

DEXA Scanner
DEXA-scanner. Image Credit: Nick Smith photography

Skinfold Calipers (fedttang)

Måling med fedttang er relativt udbredt, og alle kan lære at bruge en fedttang. Du måler det eksterne fedt ved med to fingre at samle hud og måle, hvor tyk hudfolden er. Målingerne bliver taget ind i matematiske formler, som så bestemmer fedtmassen i hele kroppen.

Du skal være opmærksom på, at reproducerbarheden af testen med fedttang ikke er så høj som de andre typer målinger - og at vedkommende, der udfører testen, er øvet.

Skinfold Caliper målinger
Skinfold Caliper målinger

Læs mere om måling med fedttang

Bioelectric Impedance Analysis (BIA)

Ved analyse af kropssammensætning med bioimpedans sættes små elektriske signaler (impedans) gennem kroppen og der måles på modstanden gennem kroppens vand. Modstanden er nemlig forskellig i vævstyper. Det er let at lave en bioimpedans-test selv, hvis du har adgang til udstyret.

Der er stor forskel i kvaliteten og præcisionen af BIA-apparater - og det er nok tvivlsomt, hvor gode resultaterne er af de apparater, man kan købe til private. På den anden side er der kommet ret præcise, moderne apparater frem, som kan måle hele kroppen direkte og også lave segement-analyse.

Fordi BIA virker ved at måle på vandet i kroppen, så får man brugbar information også om vandbalancen i kroppen. Samtidig får man information om muskelmasse, lean body mass og fedtprocent.

Læs mere om Bioimpedans

Målinger og udregninger

Baseret på målinger med målebånd kan du også udregne din fedtprocent. Præcisionen af disse udregninger er behæftet med de samme usikkerheder, som fx BMI eller andre lignende mere generelle målinger.

Udregn din fedtprocent

Afslutning

Der er altså mange måder at måle kropskomposition på. Jeg synes de væsentligste paramtre, man bør vurdere sin træning på, er styrke, hurtighed, springstyrke, udholdenhed og mobilitet. Hvis der er fremgang på alle de paramtre, så kommer kroppen til at fungere bedre og bedre.

Hvis du gerne vil måle din kropskomposition, så vær opmærksom på hvor valide og reliable dine målinger er. Helt grundlæggende ender du jo med et tal, som du skal forholde dig til. Hvis det tal er målt lidt forkert, og dine mål er baseret på et absolut tal, så kan du risikere at jagte et mål, som er baseret på forkerte målinger.

InBody har lavet en fin video, der hurtigt gennemgår pointerne ift. kropskomposition.

Referencer

Skriv en kommentar