Der bliver sagt usædvanligt meget om træning og ernæring. Vi forsøger at formidle tingene, så de er til at forstå, men vi forsøger også at finde opbakning i videnskaben. Hvis et emne interesserer os, laver vi en søgning på fx pubmed.org (hvordan søger vi - og hvordan læser vi artiklerne?). Hvis artiklen efter at have læst abstract ser spændende ud, læser vi videre, mens vi vurderer følgende:

Design
Har studiet et solidt design? Hvordan måles effekten af det studiet undersøger? Er der en kontrolgruppe? Er grupperne tilfældigt sammensat? Er forsøget blindet? Det mest solide design er dobbeltblindet, randomiseret forsøg med kontrolgruppe.
Udvælgelseskriterier
Hvordan er forsøgspersonerne udvalgt? Bliver det sandsynliggjort at forsøgsgruppen er repræsentativ for den befolkningsgruppe, forsøget gerne vil sige noget om. Er der selektionsbias?
Tid
Foregår studiet over så lang tid, at det er sandsynligt, at der vil komme en effekt?
Kausal sammenhæng?
Bliver det sandsynliggjort at effekten skyldes det undersøgte, eller kan der være andre forklaringer?

Hvilke kriterier kigger I efter, når I forsøger at tilegne jer viden?

Skriv en kommentar