Der bliver sagt usædvanligt meget om træning og ernæring. Vi forsøger at formidle tingene, så de er til at forstå, men vi forsøger også at finde opbakning i videnskaben. Her kan du læse lidt om, hvordan vi prøver at finde viden i videnskabelige artikler og fortolker dem.

Der er ikke så meget tilgængelig viden om at læse og forstå en videnskablig artikel og vurderinger af forskningsartikler.

Hvordan finder vi videnskabelige artikler?

Hvis et emne interesserer os, laver vi en søgning på fx pubmed.org (hvordan søger vi - og hvordan læser vi artiklerne?).

Hvis artiklen efter at have læst abstract ser spændende ud, læser vi videre, mens vi vurderer følgende:

Hvordan vurderer vi de videnskabelige artikler?

Design
Har studiet et solidt design? Hvordan måles effekten af det studiet undersøger? Er der en kontrolgruppe? Er grupperne tilfældigt sammensat? Er forsøget blindet? Det mest solide design er dobbeltblindet, randomiseret forsøg med kontrolgruppe.
Udvælgelseskriterier
Hvordan er forsøgspersonerne udvalgt? Bliver det sandsynliggjort at forsøgsgruppen er repræsentativ for den befolkningsgruppe, forsøget gerne vil sige noget om. Er der selektionsbias?
Tid
Foregår studiet over så lang tid, at det er sandsynligt, at der vil komme en effekt?
Kausal sammenhæng?
Bliver det sandsynliggjort at effekten skyldes det undersøgte, eller kan der være andre forklaringer?

Hvilke kriterier kigger I efter, når I forsøger at tilegne jer viden?

Hvad er korrelation og kausalitet

Korrelation betyder, at der er en sammenhæng mellem ændringerne i to størrelser, men det kan være helt tilfældigt.

Kausalitet betyder, at der er en årsagssammenhæng. Det betyder at en ting påvirker en anden ting..

Hvis ikke man kan skelne mellem korrelation og kausalitet, kan man hurtigt få fejltolket en statistik:

I lang tid troede man, at sukker var direkte skyld i overvægt, da der indtil for ca. 20 år siden var en stærk korrelation mellem sukkerindtaget og forekomsten af overvægt.

Man skal virkelig være varsom med at fortolke en korrelation som kausalitet. Tyler Vigen har lavet en side, han kalder spurious correlations.

Her er et par humoristiske eksempler på korrelationer, som næppe er kausale årsagssammenhænge.

Der er en korrelation mellem salget af økologiske madvarer og autisme. Kausalitet? Næppe! - via sciencebasedmedicine.org.

Eller at risikoen for at blive viklet ind i sit lagen og dø og salget af ost:

Der er en korrelation mellem salget af ost og dødsfald efter at være blevet viklet ind i sit lagen. Kausalitet? Næppe! - via tylervigen.com.

Endelig en af de helt berømte eksempler på korrelationer er korrelationen mellem druknede og film med Nicolas Cage:

Der er en korrelation mellem antallet af druknede i en swimming pool og antallet af film Nicolas Cage har været med i. Kausalitet? Næppe! - via tylervigen.com.

Korrelation bliver ofte forvekslet med kausalitet i medierne og i fitnessmiljøet. Når man laver fejlfortolkninger, så kan det ende med at specifikke næringsstoffer eller fødevarer bliver gjort til uretmæssig syndebuk - tag bare et kig på sukker, kulhydrater og mælkeprodukter. Men det gælder også årsagssammenhænge i forhold til folks vægt og sindstilstand.

Selvom to datasæt og statistikker følges af, så betyder det ikke nødvendigvis at den ene ting forårsager den anden del.

Skriv en kommentar