Cooper-testen er en maksimal løbetest, hvor den distance man kan tilbagelægge på 12 minutter er med til at estimere udøverens kondital. Jeg beskriver her, hvad testen er, og hvordan den udføres?
Hvad er en Cooper-test? 12 minutters Cooper-test er en klassisk konditionstest, som blev designet af militærfysiologen Kenneth H. Cooper i 1968. Cooper-testen var oprindeligt beregnet til at teste de amerikanske soldaters fysiske form. Det gælder om at løbe så langt som muligt på 12 minutter. Testens pålidelighed til at udregne konditallet forudsætter, at den løbes på en flad strækning, hvor man kan presse sig selv, og at man kan løbe med nogenlunde jævn hastighed hele vejen igennem testen.
Hvordan laver du en Cooper-test?
- Lav en grundig general opvarmning, hvor du også løber med det tempo, du forestiller dig at gennemføre Cooper-testen på.
- Testen er mest pålidelig til at forudsige konditallet, hvis du løber på en flad rute.
- Løb så langt du kan på 12 minutter og notér distancen.
Udregn dit kondital fra Cooper-testen
Baggrund for kondital og Cooper-test
Konditallet i Coopertesten afhænger ikke af vægten. Konditallet er VO2-max divideret med kropsvægten. Hvis en person på 50 kg skal løbe 3000 meter på 12 minutter, så kræver det en VO2max på 2,8 l/min.
Hvis en person på 100 kg skal løbe samme distance, så kræver det dobbelt så meget energi og dermed en VO2max på 5,6 l/min, men da personen jo netop har dobbelt så stor kropsvægt, så ender konditallet med at være det samme.
Formel til at udregne konditallet fra Coopertesten
Der findes forskellige formler til at udregne konditallet fra Cooper-testen. Her er den mest enkle:
I beregneren bruger jeg dog denne formel til at beregne konditallet ud fra Cooper-testen, da de også er den, der bruges på Wikipedias side om Cooper testen.
Der findes også formler, der inkluderer vægt, køn og alder.
Hvis du bruger Cooper-testen til at udregne dit kondital, skal du sørge for at bruge den samme formel hver gang.
Du kan sammenligne dit kondital i tabellen for kondital for mænd og kvinder.
Usikkerheder i Cooper-testen
12 minutters Cooper test er forbundet med nogen usikkerhed. Fx vil folk med ekstrem god løbeøkonomi få overvurderet deres iltoptagelse, og folk med meget dårlig løbeøkonomi vil få undervurderet deres iltoptagelse.
McCutcheon et al (1990) fandt med at Cooper testen gave en systematisk underestimering på 4 ml/kg/min for deres forsøgsdeltagere, der havde en gennemsnitsalder på 25 år.
Tabel over resultater fra Cooper-test
Her kan du se en tabel over normalværdier for distance for mænd og kvinder på Cooper-testen.
Cooper-test for mænd
| Alder | Meget godt | Godt | Nogenlunde | Dårligt | Meget dårligt |
|---|---|---|---|---|---|
| 11-14 | 2500+ m | 2400 - 2600 m | 2200 - 2399 m | 2100 - 2199 m | op til 1400 m |
| 15-16 | 2800+ m | 2500 - 2800 m | 2300 - 2499 m | 2200 - 2299 m | op til 2200 m |
| 17-20 | 3000+ m | 2700 - 3000 m | 2500 - 2699 m | 2300 - 2499 m | op til 2300 m |
| 21-29 | 2800+ m | 2400 - 2800 m | 2200 - 2399 m | 1600 - 2199 m | op til 1600 m |
| 30-39 | 2700+ m | 2300 - 2700 m | 1900 - 2299 m | 1500 - 1899 m | op til 1500 m |
| 40-49 | 2500+ m | 2100 - 2500 m | 1700 - 2099 m | 1400 - 1699 m | op til 1400 m |
| 50+ | 2400+ m | 2000 - 2400 m | 1600 - 1999 m | 1300 - 1599 m | op til 1300 m |
Cooper-test for kvinder
| Alder | Meget godt | Godt | Nogenlunde | Dårligt | Meget dårligt |
|---|---|---|---|---|---|
| 11-14 | 1700+ m | 1400 - 1700 m | 1100 - 1400 m | 800 - 1100 m | op til 1600 m |
| 15-16 | 2100+ m | 2000 - 2100 m | 1700 - 1999 m | 1600 - 1699 m | op til 1600 m |
| 17-20 | 2300+ m | 2100 - 2300 m | 1800 - 2099 m | 1700 - 1799 m | op til 1700 m |
| 21-29 | 2700+ m | 2200 - 2700 m | 1800 - 2199 m | 1500 - 1799 m | op til 1500 m |
| 30-39 | 2500+ m | 2000 - 2500 m | 1700 - 1999 m | 1400 - 1699 m | op til 1400 m |
| 40-49 | 2300+ m | 1900 - 2300 m | 1500 - 1899 m | 1200 - 1499 m | op til 1200 m |
| 50+ | 2200+ m | 1700 - 2200 m | 1400 - 1699 m | 1100 - 1399 m | op til 1100 m |
Referencer til Cooper-test
Se referencer til Cooper-test
- Cooper, K. H. 1968. “A Means of Assessing Maximal Oxygen Intake. Correlation between Field and Treadmill Testing”. JAMA 203 (3): 201–4.
- Grant, S., K. Corbett, A. M. Amjad, J. Wilson, og T. Aitchison. 1995. “A Comparison of Methods of Predicting Maximum Oxygen Uptake.” British Journal of Sports Medicine 29 (3): 147. https://doi.org/10.1136/bjsm.29.3.147.
- McCutcheon, M. C., S. A. Sticha, M. D. Giese, og F. J. Nagle. 1990. “A Further Analysis of the 12-Minute Run Prediction of Maximal Aerobic Power”. Research Quarterly for Exercise and Sport 61 (3): 280–83. https://doi.org/10.1080/02701367.1990.10608692.
- Grant, S., K. Corbett, A. M. Amjad, J. Wilson, og T. Aitchison. 1995. “A Comparison of Methods of Predicting Maximum Oxygen Uptake.” British Journal of Sports Medicine 29 (3): 147. https://doi.org/10.1136/bjsm.29.3.147.
- Zwiren, L. D., P. S. Freedson, A. Ward, S. Wilke, og J. M. Rippe. 1991. “Estimation of VO2max: A Comparative Analysis of Five Exercise Tests”. Research Quarterly for Exercise and Sport 62 (1): 73–78. https://doi.org/10.1080/02701367.1991.10607521.
Skriv en kommentar