Motionsplan

Motionsplan

Motionsplan leverer evidensbaseret viden om træning, test og sundhed. Alt indhold er kvalitetssikret af Lars Olesen (Cand.Scient. Idræt & Sundhed) og hviler på et fundament af anerkendt forskning og over 25 års undervisningserfaring. Vi arbejder målrettet på at omsætte komplekse videnskabelige studier til konkrete værktøjer og praktiske råd, der hjælper dig med at optimere din træning og nå dine mål på et sikkert grundlag.

Som underviser i anatomi og fysiologi får jeg ofte spørgsmål om, hvordan kroppens over 700 muskler egentlig arbejder sammen. Her har jeg samlet en komplet oversigt over muskler i kroppen, muskelgrupper og deres latinske navne, så du kan få styr på anatomien bag din træning.

Her har du en oversigt over muskler i kroppen, muskelgrupper og muskel anatomi. Du får både navne på kroppens muskler på latin og dansk.

De muskler, der skaber bevægelse af kroppen, kaldes for ”den tværstribede skeletmuskulatur”. De er knyttet til skelettet og arbejder sammen med nervesystemet for at skabe bevægelse.

Denne side handler om skeletmusklerne. Først kan du læse en kort introduktion til, hvad muskler og skeletmuskler er og deres anatomi. Derefter kigger jeg på de forskellige muskelgrupper.

Der er naturligvis ikke forskel på mænds og kvinders muskler?, så du kan roligt læse videre. Du får heller ikke ømme muskler af at læse.

Hvad er muskler og skeletmuskler?

Muskler er celler, der har en evne til at trække sig sammen. Musklerne er hæftet til knoglerne via sener. Når musklerne gennem nervesystemet får et signal, vil de trække sig sammen og ved hjælp af leddenes bevægelighed skabe bevægelse af skelettets knogler.

Hvad er musklernes funktion?

Musklerne er altså en del af en funktionel enhed sammen med led og knogler, som skal skabe bevægelse i kroppen. Musklerne på forsiden og bagsiden af et led samarbejder om en bevægelse. Musklen, der udfører bevægelsen kaldes agonisten, mens musklen på den modsatte side kaldes antagonisten.

Der er aktivitet i begge muskler omkring leddet. Agonisten har mest aktivitet til at udføre bevægelsen, men antagonisten er med til at stabilisere leddet, så den er også aktiv.

Sådan fungerer en muskel

Teorien om “sliding filaments” er den mest populære forklaring på, hvordan en muskel trækker sig sammen. Ifølge denne teori sendes et budskab ned gennem nervefibrene og aktiverer myosinfilamenterne, som bruger energi til at glide langs aktinfilamenterne og forkorter muskelfibrene.

video til Skeletmuskler: Muskler, muskelgrupper og muskeloversigt 💪

Læs: Sliding Filament Teorien: Hvordan trækker musklen sig sammen?.

Skeletmusklernes opdeling

Der findes forskellige muskeltyper, men i forbindelse med analyser af bevægelser er skeletmusklerne de mest relevante.

Skeletmusklerne kan opdeles i tre kategorier.

  • Stabiliserende muskler. Disse muskler er mindre lednære muskler, som skal stabilisere og kontrollere leddene. Fx findes der små muskler ned langs rygsøjlen.
  • Åndedrætsmuskler. Musklerne indgår i åndedrættet og kan være med til at lave bugtryk.
  • Bevægelsesmuskler. Muskler som har til opgave at bevæge kroppen og styre bevægelserne.

I nedenstående figur er det mest relevante muskler i forhold til træning vist på skelettet. Alle musklerne er relevante for træningen.

Musklernes anatomiske placering på kroppen

A diagram of the human muscular system anatomy Lange indadfører Lange indadfører Store indadfører Store indadfører Anconeus Anconeus Tohovedede armbøjer (Biceps Brachii) Tohovedede armbøjer (Biceps Brachii) Den tohovedede knæbøjer Den tohovedede knæbøjer Brachioradialis Brachioradialis Skuldermuskel Skuldermuskel Skuldermuskel Skuldermuskel Extensor Carpi Radialis Longus Extensor Carpi Radialis Longus Extensor Carpi Ulnaris Extensor Carpi Ulnaris Extensor Digiti Minimi Extensor Digiti Minimi Extensor Digitorum Extensor Digitorum Ydre skrå mavemuskel Ydre skrå mavemuskel Ydre skrå mavemuskel Ydre skrå mavemuskel Flexor Carpi Radialis Flexor Carpi Radialis Flexor Carpi Ulnaris Flexor Carpi Ulnaris Flexor Carpi Ulnaris Flexor Carpi Ulnaris Tohovedede lægmuskel Tohovedede lægmuskel Tohovedede lægmuskel Tohovedede lægmuskel Store sædemuskel Mellemste sædemuskel Mellemste sædemuskel Slanke indadfører Slanke indadfører Infraspinatus Infraspinatus Indre skrå mavemuskel Indre skrå mavemuskel Den brede rygmuskel Den brede rygmuskel Den brede rygmuskel Den brede rygmuskel Kammusklen Kammusklen Store brystmuskel Store brystmuskel Lårmusklens lige hoved Lårmusklens lige hoved Lårmusklens ydre hoved Lårmusklens ydre hoved Lårmusklens indre hoved Lårmusklens indre hoved Lige mavemuskel Skræddermusklen Skræddermusklen Halvsenede knæbøjer Halvsenede knæbøjer Halvtrinde knæbøjer Halvtrinde knæbøjer Serratus Anterior Serratus Anterior Flyndermusklen Flyndermusklen Flyndermusklen Flyndermusklen Teres Major Teres Major Forreste skinnebensmuskel Forreste skinnebensmuskel Kappemusklen Kappemusklen Kappemusklen Trehovede armstrækker Trehovede armstrækker

Lange indadfører

Latin: Adductor Longus

Store indadfører

Latin: Adductor Magnus

Anconæus

Latin: Anconeus

Tohovedede armbøjer

Latin: Biceps Brachii

Tohovedede knæbøjer

Latin: Biceps Femoris

Brachioradialis

Latin: Brachioradialis

Deltamusklen

Latin: Deltoideus

Lange radiale håndledsstrækker

Latin: Extensor Carpi Radialis Longus

Ulnare håndledsstrækker

Latin: Extensor Carpi Ulnaris

Lillefingerens strækker

Latin: Extensor Digiti Minimi

Fingerstrækkeren

Latin: Extensor Digitorum

Ydre skrå mavemuskel

Latin: Obliquus externus abdominis

Radiale håndledsbøjer

Latin: Flexor Carpi Radialis

Ulnare håndledsbøjer

Latin: Flexor Carpi Ulnaris

Tohovedede lægmuskel

Latin: Gastrocnemius

Store sædemuskel

Latin: Gluteus Maximus

Mellemste sædemuskel

Latin: Gluteus Medius

Slanke indadfører

Latin: Gracilis

Infraspinatus

Latin: Infraspinatus

Indre skrå mavemuskel

Latin: Obliquus internus abdominis

Brede rygmuskel

Latin: Latissimus Dorsi

Kammusklen

Latin: Pectineus

Store brystmuskel

Latin: Pectoralis Major

Lårmusklens lige hoved

Latin: Rectus Femoris

Lårmusklens ydre hoved

Latin: Vastus Lateralis

Lårmusklens indre hoved

Latin: Vastus Medialis

Lige mavemuskel

Latin: Rectus Abdominis

Skræddermusklen

Latin: Sartorius

Halvsenede knæbøjer

Latin: Semimembranosus

Halvtrinde knæbøjer

Latin: Semitendinosus

Savtakkede brystmuskel

Latin: Serratus Anterior

Flyndermusklen

Latin: Soleus

Subscapularis

Latin: Subscapularis

Supraspinatus

Latin: Supraspinatus

Store runde muskel

Latin: Teres Major

Forreste skinnebensmuskel

Latin: Tibialis Anterior

Kappemusklen

Latin: Trapezius

Trehovede armstrækker

Latin: Triceps Brachii

Liste over andre muskler i kroppen

På figuren ovenfor kan man desværre ikke finde alle muskler. De muskler som der ikke var plads til på billedet, kan du finde i denne liste over andre vigtige muskler for træning.

Muskeloversigt med navne på dansk og latin

I denne tabel over muskler kan du se en oversigt over muskler i ben, arme, skuldre og kropsstammen. Jeg har også lavet en oversigt over musklerne sorteret efter led i kroppen.

Muskeloversigt: Danske og latinske navne med funktion
Muskel (Dansk) Latin Primær funktion
Arme
Anconæus Anconeus Strækning i albuen, stabilisering af albueleddet
Tohovedede armbøjer Biceps Brachii Fleksion i albueleddet, supination af underarm, bøjning i skulderleddet
Dybe armbøjer Brachialis Fleksion af albueleddet
Brachioradialis Brachioradialis Fleksion af albueleddet, semipronation og semisupination
Lange radiale håndledsstrækker Extensor Carpi Radialis Longus Strækker håndleddet, radialabduktion
Ulnare håndledsstrækker Extensor Carpi Ulnaris Strækker håndleddet, ulnaradduktion
Lillefingerens strækker Extensor Digiti Minimi Strækker håndleddet, strækker lillefingeren
Fingerstrækkeren Extensor Digitorum Strækker håndleddet, strækker fingrene
Radiale håndledsbøjer Flexor Carpi Radialis Fleksion af håndleddet, radialabduktion
Ulnare håndledsbøjer Flexor Carpi Ulnaris Fleksion af håndleddet, ulnaradduktion
Trehovede armstrækker Triceps Brachii Ekstension i albueleddet, stræk i skulderleddet
Ben
Korte indadfører Adductor Brevis Adduktion i hoften, bøjning i hoften (fleksion), udadrotation i hoften
Lange indadfører Adductor Longus Adduktion i hoften, bøjning i hoften (fleksion), udadrotation i hoften
Store indadfører Adductor Magnus Adduktion i hoften, udadrotation i hoften, ekstension i hofteleddet
Tohovedede knæbøjer Biceps Femoris Fleksion i knæleddet, ekstension i hofteleddet
Tohovedede lægmuskel Gastrocnemius Plantarfleksion i ankelleddet, fleksion i knæleddet
Slanke indadfører Gracilis Adduktion i hoften, fleksion i knæet, indadrotation i knæet
Kammusklen Pectineus Adduktion i hoften, fleksion i hoften, indadrotation i hoften
Firehovedede knæstrækker Quadriceps Femoris Ekstension af knæet, fleksion af hoften
Lårmusklens lige hoved Rectus Femoris Ekstension i knæet, ekstension i hoften
Lårmusklens dybe hoved Vastus Intermedius Ekstension i knæleddet
Lårmusklens ydre hoved Vastus Lateralis Ekstension i knæleddet
Lårmusklens indre hoved Vastus Medialis Ekstension i knæleddet
Skræddermusklen Sartorius Fleksion i hoften, fleksion i knæet, udadrotation i hoften, abduktion i hoften
Halvsenede knæbøjer Semimembranosus Fleksion i knæet, extension i hoften
Halvtrinde knæbøjer Semitendinosus Fleksion i knæet, ekstension i hoften
Flyndermusklen Soleus Plantarfleksion i ankelleddet, stabilisering af underbenet
Forreste skinnebensmuskel Tibialis Anterior Dorsalfleksion i foden, inversion (supination) af foden
Bryst
Store brystmuskel Pectoralis Major Adduktion i skulderleddet, indadrotation af overarmen, fleksion i skulderleddet, horisontal adduktion
Lille brystmuskel Pectoralis Minor Depression af skulderbladet, protraktion af skulderbladet, nedadrotation af skulderbladet, hjælpemuskel ved indånding
Hofte
Store sædemuskel Gluteus Maximus Ekstension i hoften, udadrotation i hoften, stabilisering af bækkenet, abduktion (øvre fibre)
Mellemste sædemuskel Gluteus Medius Abduktion i hoften, stabilisering af bækkenet, indadrotation i hoften, udadrotation i hoften
Lille sædemuskel Gluteus Minimus Abduktion i hoften, stabilitet i bækkenet, indadrotation i hoften
Hoftebøjeren Iliopsoas Fleksion i hofteleddet, stabilisering af lænderyggen, udadrotation i hoften
Lårfasciens spænder Tensor Fascia Latae Abduktion i hoften, fleksion i hoften, indadrotation i hoften, stabilisering af bækkenet
Mave
Ydre skrå mavemuskel Obliquus externus abdominis Lateralfleksion af rygsøjlen, rotation af rygsøjlen, kompression af bughulen
Indre skrå mavemuskel Obliquus internus abdominis Lateralfleksion af rygsøjlen, rotation af rygsøjlen, fleksion af rygsøjlen, kompression af bughulen
Lige mavemuskel Rectus Abdominis Fleksion af rygsøjlen, kompression af bughulen, stabilisering af bækkenet
Bugpressen Transversus Abdominis Stabilisering af lænderyggen og bækkenet, kompression af bughulen
Ryg
Rygstrækkere Erector Spinae Ekstension af rygsøjlen, lateralfleksion af rygsøjlen, stabilisering af rygsøjlen
Brede rygmuskel Latissimus Dorsi Adduktion i skulderleddet, ekstension i skulderleddet, indadrotation i skulderleddet
Firkantede lændemuskel Quadratus lumborum Lateralfleksion af rygsøjlen, ekstension af lænderyggen, elevation af bækkenet, stabilisering af 12. ribben
Rhombemusklen Rhomboideus Adduktion af skulderbladet, elevation af skulderbladet, indadrotation af skulderbladet
Kappemusklen Trapezius Elevation af skulderbladet, retraction i skulderbladet
Skulder
Deltamusklen Deltoideus Fleksion i skulderleddet (forreste del), indadrotation i skulderledddet (forreste del), abduktion i skulderleddet (midterste del), ekstension i skulderleddet (bagerste del), udadrotation i skulderleddet (bagerste del)
Infraspinatus Infraspinatus Udadrotation i skulderleddet
Savtakkede brystmuskel Serratus Anterior Protraction i skulderbladet, rotation opad i skulderbladet
Subscapularis Subscapularis Indadrotation i skulderleddet
Supraspinatus Supraspinatus Abduktion i skulderleddet
Store runde muskel Teres Major Indadrotation i skulderen, adduktion i skulderen, ekstension i skulderen
Lille runde muskel Teres Minor Udadrotation i skulderen, adduktion i skulderen, stabilisering af skulderleddet

🔍 Anatomisk opslagstabel (Udspring, Hæfte & Funktion)

Hvis du er studerende eller bare vil nørde de anatomiske detaljer, har jeg lavet et dedikeret værktøj til dig. Her kan du søge i alle muskler og se deres præcise udspring og hæfte på både dansk og latin.

👉 Se den store søgbare tabel over alle muskler her

Muskelfibertyper

Musklerne består af muskelfibre. Typen af muskelfibre bestemmes af, hvordan musklen bruges. Derfor findes der forskellige typer af muskelfibre, som kan inddeles i to grupper:

  • Slow-twitch (type I)
  • Fast-twitch (type II)

Jeg har skrevet meget mere om de forskellige muskelfibertyper i nedenstående indlæg.

Læs: Muskelfibertyper: Røde og hvide muskelfibre. Type I, IIa, IIx

Muskler og muskelgrupper i kroppen

Nedenfor kan du finde musklerne grupperet deres anatomiske placering i kroppen.

Du kan finde dedikerede sider om de enkelte muskelgrupper.

Benmuskler

Benmusklerne er fundamentet for din krops styrke. De omfatter massive muskler som Gluteus Maximus (ballen) og Quadriceps (låret). At kende anatomien i benene er essentielt for at optimere øvelser som squat og dødløft.

Læs den dybdegående guide til benmuskler og bentræning.

Rygmuskler

Ryggen er et komplekst system af muskler, der spænder fra den brede Latissimus Dorsi til de dybe rygstrækkere. For at bygge en stærk ryg skal du både mestre vertikale træk som pullups og horisontale træk som rows.

Se oversigten over ryggens anatomi og rygmuskler her.

Hoftemuskler

Hoften er omdrejningspunktet for kroppens kraftoverførsel. Her finder du både de dybe hoftebøjere som Iliopsoas og de kraftfulde sædemuskler som Gluteus Maximus. En stærk og mobil hofte er afgørende for at undgå lændesmerter og optimere din præstation i alt fra løb til tunge løft.

Læs den dybdegående guide til hoftens muskler og funktion her.

Skuldermuskler

Skulderen er kroppens mest bevægelige led, hvilket stiller store krav til stabiliteten. Her dominerer den synlige Deltoideus, mens den dybe Rotator Cuff sørger for at holde leddet på plads. Forståelse for skulderens anatomi er nøglen til brede skuldre og skadesfri træning i alle presse- og trækbøjninger.

Se den komplette oversigt over skuldermuskler og skulderens anatomi her.

Mavemuskler

Træning af maven handler om mere end bare “six-pack”. Det handler om opspænd og stabilitet via den lige mavemuskel, de skrå mavemuskler og den dybe tværgående mavemuskel. En stærk core beskytter din rygsøjle under tunge løft.

Læs mere om funktionel træning af mavemusklerne her.

Armmuskler

I overarmen fokuserer mange ofte på biceps, men det er faktisk triceps brachii (armstrækkeren), der er den største muskel. Da triceps udgør ca. 2/3 af armens samlede muskelvolumen, er det den vigtigste muskel at træne, hvis du ønsker fyldige overarme.

Se også vores rangliste over kroppens største og mindste muskler.

Læs mere om armmuskler og effektive armøvelser.

Sådan opbygger du muskler

Musklerne består af små enheder, der kaldes muskelfibre. For at få musklerne til at vokse skal du stimulere muskelfibrene til at vokse. Dette gøres ved at træne med vægte, der er tunge nok til at få musklerne til at arbejde hårdt - eller ved at løfte nok gange til at udtrætte musklerne. Når musklerne skal vokse, så kalder man det også hypertrofi.

Før du dykker mere ned i, hvordan du kan få dine muskler til at vokse, så kan du måske være interesseret i at læse disse indlæg.

Når du har en god forståelse for de forskellige vækstmekanismer i musklerne, så kan du måske også være interesseret i at dykke ned i forskellige metoder til hypertrofi.

Konklusion

Det er vigtigt at vide, hvordan dine muskler fungerer, for at du kan træne dem effektivt og øge muskelstørrelse, styrke og tonus. I dette indlæg har vi kigget på de forskellige typer muskler i kroppen og deres funktioner.

Vi har også set på, hvordan man opbygger muskelmasse, og forklaret nogle af de grundlæggende ting bag muskelvækst. Jeg håber, at du har fundet disse oplysninger nyttige. Tak for læsningen.

Ofte stillede spørgsmål om muskler

Hvad er skeletmuskler?

Skeletmuskler er de muskler, der skaber bevægelse af kroppen. Skeletmusklerne kaldes også for ”den tværstribede skeletmuskulatur”.

Hvor mange muskler har man i kroppen?

Der er omkring 700 navngivne skeletmuskler i kroppen, men det kommer an på, hvordan man tæller. Massageterapeuter og fysioterapeuter er kun interesserede i 2-300 muskler. Læs mere på i vores indlæg om Hvor mange muskler har vi i kroppen.

Hvad er kroppens største muskel?

Kroppens største muskel er den store sædemuskel - gluteus maximus. Ballemusklerne er kroppens største og stærkeste muskel, som også er vigtig for at du kan holde dig oprejst og bevæge dig rundt.

Hvor meget af kroppens vægt er muskler?

Omkring 50-60 % af din kropsvægt består af muskler. Hvor mange muskler du har i din krop afhænger af mange faktorer som alder, genetik, køn og motion.

Hvad er den mindste muskel i kroppen?

Den mindste muskel i menneskekroppen er stapedius, som hæfter til bøjlebenet i mellemøret.

Læs meget mere om muskler

Rotator cuffen: Skulderens dybe stabilisatorer

Muskler

Rotator cuffen: Skulderens dybe stabilisatorer

2 min læsning

Jeg har samlet en oversigt over musklerne i rotator cuffen her. Selvom de er små og ligger gemt under den store deltamuskel, er de de vigtigste muskler for a...

Kroppens største og mindste muskler

3 min læsning

Er det ballemusklen, der er størst? Og hvor sidder kroppens mindste muskel? Læs Lars Olesens gennemgang af muskelrekorderne i menneskekroppen.

Vejer muskler mere end fedt?

Anatomi

Vejer muskler mere end fedt?

3 min læsning

Jeg hører ofte folk sige, at muskler vejer mere end fedt, når folk vil forklare, hvorfor man kan tage på af at træne. Jeg lavede lidt research på vægten af m...

Hvor mange muskler har mennesket i kroppen? 💪

Anatomi

Hvor mange muskler har mennesket i kroppen? 💪

4 min læsning

Hvor mange muskler har et menneske? Her finder du (endelig) svaret på, hvor mange muskler mennesker har i kroppen. Desværre er det ikke så lige til at besvar...

Hvor hurtigt vokser dine muskler? 💪

Styrketræning

Hvor hurtigt vokser dine muskler? 💪

10 min læsning

Jeg bliver ofte spurgt om, hvor hurtigt muskler vokser, og hvornår man kan se resultater. Hvor meget muskelmasse kan man egentlig tage på om året med styrket...

Hvordan tester jeg min muskelfibertype?

Anatomi

Hvordan tester jeg min muskelfibertype?

5 min læsning

Jeg har de sidste dage researchet en del på muskelfibertyper, og i den forbindelse fandt jeg også ud af, hvordan man kan teste sin muskelfibertypesammensætni...

Referencer
  • Bojsen-Møller, F. & Simonsen, E. B. (2014). Bevægeapparatets anatomi (13. udg.). Munksgaard.
  • Schünke, M., Schulte, E. & Schumacher, U. (2020). Prometheus - Atlas of Anatomy (3. udg.). Thieme.
  • Netter, F. H. (2022). Atlas of Human Anatomy (8. udg.). Elsevier.
Motionsplan Se profil Sådan skriver vi

Motionsplan

Motionsplan leverer evidensbaseret viden om træning, test og sundhed. Alt indhold er kvalitetssikret af Lars Olesen (Cand.Scient. Idræt & Sundhed) og hviler på et fundament af anerkendt forskning og over 25 års undervisningserfaring. Vi arbejder målrettet på at omsætte komplekse videnskabelige studier til konkrete værktøjer og praktiske råd, der hjælper dig med at optimere din træning og nå dine mål på et sikkert grundlag.

Kommentarer