Store runde muskel (Teres Major)

Hjælp med at forbedre denne side

Store runde muskel hedder på latin teres major. Musklen laver indadrotation i skulderen, adduktion i skulderen, og ekstension i skulderen. Musklen er en del af skulderens indadrotatorer og adduktorer.

Teres Major kaldes også for “den lille hjælper” til latissimus dorsi, da den udspringer fra den nederste del af skulderbladet og hæfter næsten det samme sted som den brede rygmuskel (dog på forsiden af humerus). Dermed har teres major altså samme funktion som latissimus dorsi.

Selvom den ligger tæt på rotator cuffen, regnes den normalt ikke som en del af denne gruppe, da dens primære opgave er bevægelse og kraft frem for ren stabilisering af ledhovedet.

Træning af Teres Major

Da Teres Major fungerer i tæt samarbejde med “lats”, trænes den i stort set alle rygøvelser, hvor du trækker armen mod kroppen:

  • Pullups / Chinups: Her arbejder musklen kraftigt for at trække kroppen op.
  • Lat Pulldowns: En god øvelse til at isolere trækket i skulderleddet.
  • Straight-Arm Pulldowns: Her kan man virkelig mærke samarbejdet mellem lats og teres major i den rene ekstension af skulderen.

Se oversigt over muskler

Hvis du vil lære mere om kroppens opbygning, kan du se min komplette liste over muskler her eller dykke ned i den generelle anatomi.

👉 Se den store søgbare tabel over alle muskler her

Referencer

  • Bojsen-Møller, F. & Simonsen, E. B. (2014). Bevægeapparatets anatomi (13. udg.). Munksgaard.
  • Schünke, M., Schulte, E. & Schumacher, U. (2020). Prometheus - Atlas of Anatomy (3. udg.). Thieme.
  • Netter, F. H. (2022). Atlas of Human Anatomy (8. udg.). Elsevier.

Udspring og hæfte for Teres Major

Udspring: Den nederste del af skulderbladets yderkant.
Hæfte: Forsiden af overarmsknoglen (crista tuberculi minoris humeri).

Teres Major
Teres Major

Teres Major funktion

  • Indadrotation i skulderen.

    Teres major roterer overarmen indad mod kroppens midtlinje.

  • Adduktion i skulderen.

    Musklen fører armen ind mod siden af kroppen.

  • Ekstension i skulderen.

    Musklen hjælper med at trække armen bagud (strække i skulderleddet).

Teres Major
Teres Major

Kommentarer