Bugpressen (Transversus Abdominis)
Bugpressen hedder på latin transversus abdominis. Musklen sørger primært for stabilisering af lænderyggen og bækkenet, samt kompression af bughulen. Musklen er en helt central del af de dybe mavemuskler (stabilitet).
Hvad er Bugpressen?
Transversus abdominis er den dybeste af de fire brede mavemuskler. Hvor de ydre mavemuskler primært skaber bevægelse (bøjning og rotation), er bugpressens vigtigste opgave at skabe stabilitet. Den ligger som et bælte omkring midten og er afgørende for at overføre kraft mellem underkrop og overkrop.
Træning af Bugpressen
Da musklen ikke skaber en synlig bevægelse i et led (som en bicep curl), trænes den bedst gennem statisk stabilitet og kontrolleret vejrtrækning.
- Planken: En klassisk øvelse, hvor transversus skal arbejde for at holde lænden neutral.
- Støvsugeren (Stomach Vacuum): En specifik øvelse hvor man puster alt luften ud og trækker navlen så tæt på rygsøjlen som muligt.
- Dead Bug: En fremragende øvelse til at lære at holde lænden i gulvet, mens arme og ben bevæger sig.
Læs mere om de øvrige mavemuskler her.
Se oversigt over muskler
Hvis du vil lære mere om kroppens opbygning, kan du se min komplette liste over muskler her eller dykke ned i den generelle anatomi.
Referencer
- Bojsen-Møller, F. & Simonsen, E. B. (2014). Bevægeapparatets anatomi (13. udg.). Munksgaard.
- Schünke, M., Schulte, E. & Schumacher, U. (2020). Prometheus - Atlas of Anatomy (3. udg.). Thieme.
- Netter, F. H. (2022). Atlas of Human Anatomy (8. udg.). Elsevier.
Udspring og hæfte for Bugpressen
Udspring: De nederste 6 ribbensbruske, fascia thoracolumbalis, hoftebenskammen (crista iliaca) og lyskebåndet.
Hæfte: Linea alba og rectusskeden (gennem en bred aponeurose).

Bugpressen funktion
- Stabilisering af lænderyggen og bækkenet.
Musklen fungerer som et korset, der trækker bugvæggen indad og øger bugtrykket (intra-abdominalt tryk).
- Kompression af bughulen.
Vigtig ved forceret udånding, hoste og når vi skal stabilisere kroppen under tunge løft.
Kommentarer