Led kan opdeles i ægte led og uægte led og forskellige ledtyper: ægled, saddelled, hængselled, glideled, drejeled og kugleled. Jeg kigger her på de forskellige defintioner og ledtyper. Den primære funktion for et led er bevægelser, som kan deles op i forskellige bevægelsestyper.

Hvad er et led? Et led er der hvor to eller flere knogler støder sammen til en forbindelse uanset om, der kan være bevægelse eller ej i leddet. Et leddet holdes knoglerne sammen af en ledkapsel, der er forstærket af ledbånd.

Se flere anatomiplakater med skeletter og muskler hos plakaterne.dk.

Ledtyper

Kroppens led kan inddeles i seks mekaniske typer led. Formen på leddene er det, der har størst betydning for bevægeligheden i leddene.

Glideled

Glideled

Et glideled kan lave to forskellige parallelforskydninger og en vinkelbevægelse. Der er glideled mellem tappene i ryghvirvlerne.

Hængselled

Hængselled

Et hængselled kan lave en bevægelse som ligner en drejning i et dørhængsel. Albueleddet og knæleddet er fx hængselled.

Drejeled

Drejeled

Et drejeled kan lave en drejning omkring knoglens længderetning. Der er fx et drejeled mellem ulna og radius, som er underarmens knogler.

Saddelled

Saddelled

Et saddelled kan lave to bevægelser, som går vinkelret på hinanden. Tommelfingerens rodled er fx et saddelled.

Ægled

Ægled

I et ægled foregår bevægelserne som et æg kan bevæge sig i et æggebæger. Den sidste nakkehvirvel inden kraniet er et ægled.

Kugleled

Kugleled

Et kugleled er det mest bevægelige led i kroppen. Der er et kugleled i hoften mellem lårbenet og hofteskålen og i skulderleddet.

skelettet, led og ledtyper: ægled, drejeled, hængselsled, kugleled, glideled, saddelled
Ledtyper: Ægled, drejeled, hængselsled, kugleled, glideled, saddelled. Kilde: open.oregonstate.education.

Uægte led

Et uægte led er et led uden ledhule og synovialmembran. I de fleste uægte led er bevægelsesmulighederne små, og i nogle praktisk talt nul, alligevel taler vi om led, fordi det drejer sig om selvstændige forbindelser mellem to eller flere knogler.

Bevægelser og bevægelsestyper i leddene

Der kan foregå bevægelser i leddene på mange forskellige måder. Ledtypen definerer, hvordan leddene kan bevæge sig.

Bevægelsestyper og bevægelser i de store led i kroppen. Kilde: open.oregonstate.education

Her kan du se bevægelserne i underame, fingre, fødder og tæer.

Bevægelsestyper og bevægelser underarme, fingre, fødder og tæer. Kilde: open.oregonstate.education

Bevægelsestyper og bevægelsesplaner

Bevægelser kan foregå i tre forskellige bevægelsesplaner.

  • Frontale plan
  • Sagitale plan
  • Transversale plan

Du kan se de forskellige bevægelsesplaner illustreret i denne figur.

bevægelsesplaner, sagitale, frontale og transversale
Illustration af sagitale, frontale og transversale plan bevægelsesplan. Kilde: www.sci-sport.com

Hvis du skal forstå de forskellige bevægelsesplaner, så kan du forestile dig, at du står i en meget smal korridor, hvor dine skuldre næsten rammer væggene i begge sider. Bevægelser i det sagitale plan er de bevægelser, du kan lave med fleksion og ekstension frem og tilbage i den smalle korridor. Her har du en omdrejningsakse i leddene, som går fra igennem leddet sidevejs fra den ene side af kroppen (medialt) til den anden side af kroppen (lateralt).

Bevægelser som går ud til siden fra denne smalle korridor, men hvor du ikke har plads til at bevæge dig, vil være bevægelser i det frontale plan. Bevægelserne foregår gennem en akse, som går fra foran på kroppen (anterior) til bagved på kroppen (posterior).

Rotationer omkring din akse vil være bevægelser i det transversale plan. Bevægelserne foregår fra en akse der går fra hovedet (superior) ned gennem kroppen (inferior).

Jeg synes det bliver forklaret rimelig godt i denne Youtube-video.

Bevægelser kan foregå i et eller flere af disse bevægelsesplaner. De forskellige bevægelsestyper hører typisk til i de forskellige bevægelsesplan på denne måde.

Sagitale plan

  • Bøjning (fleksion)
  • Stræk (ekstension)

Frontale plan

  • Udadføring (abduktion)
  • Indadføring (adduktion)
  • Sidebøjning (lateral fleksion)

Transversale plan

  • Rotationer (ind- og udad)

Analyse af bevægelser

Lad os nu kigge på et par konkrete eksempler, og hvilke bevægelsesplaner bevægelserne foregår i.

  • Dødløft. Dødløft kan foregå i en smal korridor, og det foregår derfor i det sagitale plan. Der er en ekstension i hoften. Ekstension i knæleddet. Men hvad så med sumo-dødløft? Her har du lavet en udadføring og udadrotation i hoften (alt efter om du lader tæerne pege udad) og en fleksion i hofteleddet for at komme i den rigtige position. Når du rejser dig fra et sumo-dødløft, skal du altså lave en indadføring i hofteleddet, mens selve udadrotationen fastholdes i hele bevægelsen, da fødderne jo står fast på gulvet. Der er stadig en ekstension i hoften og knæleddet. Sumo-dødløft går mere i lårets indadfører af denne årsag.
  • Squat. Et squat foregår i det sagitale plan. Der foregår en ekstension i knæleddet og hoften, når du rejser dig op i en squat. Hvis du laver en bredstående squat, så kan nogle af de samme overvejelser som under sumodødløft gøre sig gældende.
  • Pullup. En pullup med overhåndsgreb foregår bl.a. i det frontale plan, fordi der sker en indadføring i skulderleddet - særligt hvis du holder relativt bredt. Desuden foregår der en fleksion i albueleddet, som er i det sagitale plan.
  • Chinup. En chinup foregår i det sagitale plan, fordi du laver en ekstension i skulderleddet og en fleksion i albueleddet, når du hæver dig op.

Bevægelsesplan og bevægelsestyper for skulderen og hoften

Skulderleddet og hoften er lidt anderledes i forhold til hvordan bevægelserne hører til de forskellige bevægelsesplan.

Nu kommer vi så til et par af de bevægelser, som jeg selv har brugt længst tid på at forstå i for hold til bevægelsestyper og bevægelsesplaner.

Det drejer sig om fx armstrækninger og bænkpres, hvor skulderleddet er involveret, men de samme ting gælder for hofteleddet.

Når skulderen er hævet i halvfems graders vinkel fra kroppen, og du bevæger armene rundt i nogenlunde denne højde, så foregår bevægelserne i det transversale plan. Det er tydeligt, når du tænker på, hvor aksen er for bevægelsen, som jo går ovenfra (superior) og ned (inferior).

bevægelsesplan for skulderen i det transversale plan
Når armene og benene holdes i 90 graders vinkel på kroppen, så er bevægelserne i det transverale plan. Kilde: NASM

Du har i dette tilfælde en overarm, der roterer omkring den transversale akse.

Lad os prøve at kigge lidt på armstrækninger og bænkpres.

  • Armstrækning. En armstrækning - eller en armbøjning som den også ofte kaldes kan enten være udført smalt eller bredt. Hvis armstrækningen er smal, så foregår bevægelserne i det sagitale plan, fordi der er en bøjning i skulderleddet og en strækning i albueleddet.
  • Hvis du laver bred armstrækning, så foregår der stadig en strækning i albueleddet. Desuden foregår der en indadføring (adduktion) i skulderleddet. Dette er en kombineret bevægelse, som derfor foregår i det transversale plan, fordi armene er hævet. Det begyder, at den kombinerede bevægelse skaber en rotation i bevægelsesplanet, men fordi det er en lukket kæde, så foregår der ikke rotation i selve skulderleddet.

Det samme er tilfældet for bænkpres. Den kombinerede bevægelse er altså samlet en bevægelse i det transversale plan, men den er ikke forårsaget af en rotation i skulderleddet. Den er forårsaget af en kombineret bevægelse mellem indadføring og fleksion eller udadføring og ekstension. Du kan fx læse lidt mere på t-nation.com eller på NACM.

Det er mit bedste bud på en god forklaring af bevægelsesplaner. Du er meget velkommen til at foreslå forbedringer til teksten, hvis du har gode ideer.

Kroppens led

  • Albueleddet.

    Albueleddet er et hængselled, der forbinder overarmen med underarmen og hånden. Albueleddet består af den nederste del af overarmsknoglen og to underarmsknogler, der både gør det muligt at bøje og strække albuen, men også at dreje i hånden og underarmen.

  • Ankelleddet og fodleddet.

    Ankelleddet er et hængselled. Skinneben og lægben danner nedadtil en gaffelformet ledskål til et hængselsled. De to knogler er holdt sammen af kraftige ledbånd. I de øvrige fodrodsknogler kan der foregå mindre bevægelser. Dette led kaldes fodleddet.

  • Knæleddet.

    Knæleddet er kroppens største og mest komplicerede led. Knæleddet danner forbindelse mellem lårbenet, skinnebenet og knæskallen. Knæleddet stabiliseres af en række stærke sener både indvendigt i knæet og på indersiden og ydersiden af knæet. Knæskallen er indkapslet i en sene, der går fra lårmusklen og ned på skinnebenet.

  • Ryggen.

    Din rygsøjle går fra halebenet og op til kraniet. Den består af 24 knoglehvirvler: 7 halshvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler.

  • Skulderleddet og skulderbladet (skulderbæltet).

    Skulderens store bevægelsesfrihed skabes gennem flere led, som man tilsammen kalder for skulderbæltet, som består af skulderleddet og skulderbladet.

Muskeloversigt med navne på dansk og latin

Muskeloversigt: Muskelgrupper og navne på muskler på dansk og latin
Dansk navn Latin
Adductor BrevisAdductor Brevis
Adductor HiatusAdductor Hiatus
Den lange indadførerAdductor Longus
Den store indadførerAdductor Magnus
AconeusAconeus
Den tohovedede knæbøjerBiceps Femoris
BrachialisBrachialis
BrachoradialisBrachoradialis
SkuldermuskelDeltoideus
RygstrækkereErector Spinae
Extensor Carpi Radialis LongusExtensor Carpi Radialis Longus
Extensor Carpi UlnarisExtensor Carpi Ulnaris
Extensor Digitori MinimiExtensor Digitori Minimi
Extensor DigitorumExtensor Digitorum
Ydre skrå mavemuskelExternal Oblique
Flexor Carpi RadialisFlexor Carpi Radialis
Den tohovedede lægmuskelGastrocnemius
Den store sædemuskelGluteus Maximus
Den mellemste sædemuskelGluteus Medius
Den lille sædemuskelGluteus Minimus
Den slanke indadførerGracilis
HoftebøjerenIliopsoas
InfraspinatusInfraspinatus
Indre skrå mavemuskelInternal Oblique
Bred rygmuskelLatissimus Dorsi
PectineusPectineus
BrystmuskelPectoralis Major
Lige mavemuskelRectus Abdominis
Lårmusklens lige hovedRectus Femoris
RhomboideusRhomboideus
SkræddermusklenSartorius
Halvsenede knæbøjerSemimembranosus
Halvtrinde knæbøjerSemitendinosus
Serratus AnteriorSerratus Anterior
FlyndermusklenSoleus
Teres MajorTeres Major
Forreste skinnebensmuskelTibialis Anterior
BugpressenTransversus Abdominis
TrapeziusTrapezius
Lårmusklens dybe hovedVastus Intermedius
Lårmusklens ydre hovedVastus Lateralis
Lårmusklens indre hovedVastus Medialis
["Albueleddet"]
Tohovedede armbøjer (Biceps Brachii)Biceps Brachii
Trehovede armstrækkerTriceps Brachii
["Håndleddet"]
Flexor Carpi UlnarisFlexor Carpi Ulnaris

Nøgleord:

Opdateret: