Led er en vigtig del af læren om kroppens anatomi. Kroppens led kan opdeles i ægte led og uægte led og forskellige ledtyper: ægled, saddelled, hængselled, glideled, drejeled og kugleled.

Jeg kigger her på de forskellige defintioner og ledtyper. Den primære funktion for et led er at være samlingspunkt mellem knogler, så kroppen kan lave bevægelser. Disse bevægelser kan deles op i forskellige bevægelsestyper.

Hvad er et led?

Et led er der hvor to eller flere knogler støder sammen til en forbindelse uanset om, der kan være bevægelse eller ej i leddet. I leddet holdes knoglerne sammen af en ledkapsel, der er forstærket af ledbånd.

I alt har du i kroppen omkring 270 knogler når du bliver født, som senere bliver til 206, fordi nogle knogle vokser sammen. Leddene forbinder knoglerne, og vi har i alt omkring 360 led i vores krop. Musklerne fæster på knoglerne og dermed kan kroppen bevæge sig.

Ægte og uægte led

Der er mange forskellige ledtyper i kroppen. Led kan overordnet set opdeles i ægte og uægte led. Her får du en hurtig definition, hvorefter vi går videre med at beskrive først de ægte led, som har størst betydning for bevægelser, og derefter de uægte led.

Uægte led (dannet af brusk eller bindevæv)

Uægte led er led uden ledhule og synovialmembran. I de fleste uægte led er bevægelsesmulighederne små og typisk praktisk talt nul. De uægte led kan forenklet opdeles i uægte led skabt af brusk eller bindevæv.

Ægte led (bevægelsesled)

Et ægte led omsluttes af en ledkapsel og en synovialmembran, som beskytter leddet. Et ægte led har en ledhule. Et ægte led består typisk af to ledflader med et ledhoved og en ledskål.

Hvad er et ægte led?

Et ægte led har en ledhule, hvor to ledflader mødes. Et ægte led indkapsles af en ledkapsel og har en synovialmembran, som udskiller ledvæske og smører leddet.

Ledfladerne i de ægte led er beklædt med ledbrusk. Brusken er glat, elastisk og stødabsorberende. Den sikrer, at de to flader kan glide mod hinanden med mindst mulig modstand. Med alderen bliver brusken mindre elastisk, hvilket ofte kan mærkes som slidtage i fx ankler, knæ og hofter.

Ledbrusken varierer i tykkelse, men på de tykkeste steder på fx lårbensknoglen kan den være helt op til 7 mm tykt. I yderkanterne af ledfladerne er tykkelsen på ledbrusken mindre.

Leddene er omgivet af en ledkapsel. Ledkapslen består af bindevæv. Inderst i findes en synovialhinde, der udskiller væske. Ledvæsken fylder ledhulen ud og skaber et lille mellemrum mellem ledfladerne.

Ledkapslen producerer ledvæske. Ledvæsken smører leddet og giver næring til ledbrusken, da der ikke er nogen blodkar i brusken.

Ledvæsken og brusken hjælper med at nedsætte gnidningsmodstanden i leddet. De fleste meget bevægelige led er også forstærket med sener og ledbånd, og musklerne er også med til at stabilisere leddet.

Når leddet bevæges, så øges mængden af ledvæske, hvilket samtidig øger bruskens væskeindhold og tykkelsen. Det forbedrer stabiliteten i leddet, fordi det bliver mere kompakt. Det er derfor, man siger, at opvarmning smører leddene. Derved styrkes både ledkapsel og ledbånd gennem ledvæskens tilførsel af næring.

Bevægelser i de ægte led

Formålet med led er at give skelettet bevægelsesfriheder. Hovedparten af kroppens bevægelser foregår i de ægte led. Retning og størrelse på bevægelsesudslaget afhænger af knoglernes form, ledkapslens stramhed og smidigheden i ledbånd og muskler omkring leddet.

Afgørende for bevægelserne i leddene er dog knoglernes form. Derfor deles kroppens ægte led også op i forskellige ledtyper, som er med til at kategorisere de forskellige bevægelsestyper, der kan foregå i det pågældende led. Man kalder denne inddeling de mekaniske ledtyper.

Ledkapslen producerer ledvæske. Ledvæsken smører leddet og giver næring til ledbrusken, da der ikke er nogen blodkar i brusken.

Oversigt over ledtyper i de ægte led

Kroppens led kan inddeles i seks mekaniske typer led: hængselsled, drejeled, saddelled, ægled, kugleled og glideled. Formen på knoglefladerne i leddene er det, der har størst betydning for, hvordan bevægeligheden i leddene ser ud.

Glideled

Glideled

Et glideled kan lave to forskellige parallelforskydninger og en vinkelbevægelse. Der er glideled mellem tappene i ryghvirvlerne.

Hængselled

Hængselled

Et hængselled kan lave en bevægelse som ligner en drejning i et dørhængsel. Albueleddet og knæleddet er fx hængselled.

Drejeled

Drejeled

Et drejeled kan lave en drejning omkring knoglens længderetning. Der er fx et drejeled mellem ulna og radius, som er underarmens knogler.

Saddelled

Saddelled

Et saddelled kan lave to bevægelser, som går vinkelret på hinanden. Tommelfingerens rodled er fx et saddelled.

Ægled

Ægled

I et ægled foregår bevægelserne som et æg kan bevæge sig i et æggebæger. Den sidste nakkehvirvel inden kraniet er et ægled.

Kugleled

Kugleled

Et kugleled er det mest bevægelige led i kroppen. Der er et kugleled i hoften mellem lårbenet og hofteskålen og i skulderleddet.

Her kan du se, hvor nogle af de forskellige ledtyper er placeret i kroppen.

skelettet, led og ledtyper: ægled, drejeled, hængselsled, kugleled, glideled, saddelled
Ledtyper: Ægled, drejeled, hængselsled, kugleled, glideled, saddelled. Kilde: open.oregonstate.education.

Hvad er uægte led?

De uægte led har ingen ledhule og synovialmembran. Der kan kun foregå mindre bevægelser i de fleste uægte led. De uægte led kendetegner altså selvstændige forbindelser mellem to eller flere knogler, hvor der kun kan foregå mindre bevægelser.

De uægte led kan være holdt sammen af ledbånd eller fungere som symfyser.

Bevægelser i leddene

Der kan foregå bevægelser i leddene på mange forskellige måder. Ledtypen definerer, hvordan leddene kan bevæge sig.

Bevægelsestyper og bevægelser i de store led i kroppen. Kilde: open.oregonstate.education

Her kan du se bevægelserne i underame, fingre, fødder og tæer.

Bevægelsestyper og bevægelser underarme, fingre, fødder og tæer. Kilde: open.oregonstate.education

Bevægelsestyper og bevægelsesplaner

Bevægelser i kroppen kan foregå i tre forskellige bevægelsesplaner.

  • Frontale plan
  • Sagitale plan
  • Transversale plan

Du kan se de forskellige bevægelsesplaner illustreret i denne figur.

Bevægelsesplaner, sagitale, frontale og transversale bevægelsesplan
Illustration af sagitale, frontale og transversale plan bevægelsesplan. Kilde: www.sci-sport.com

Hvis du gerne vil forstå meget mere om analyse af bevægelser baseret på bevægelsestyper og bevægelsesplaner, så tjek følgende artikel. «««< HEAD

Læs: Bevægelsestyper og bevægelsesplaner

Konklusion

=======

Læs: Bevægelsestyper og bevægelsesplaner

Konklusion

bb2c38b1701195bde755e114fe1093dbbfa9b808 I denne artikel har vi set på, hvad et led er, og hvilke forskellige typer led der findes. Vi har også set på de bevægelser, der kan forekomme i et led, og hvordan disse bevægelser klassificeres. Endelig har vi udforsket de tre bevægelsesplaner, der definerer alle kroppens bevægelser.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er et led?

Et led er der hvor to eller flere knogler støder sammen til en forbindelse uanset om, der kan være bevægelse eller ej i leddet. I leddet holdes knoglerne sammen af en ledkapsel, der er forstærket af ledbånd.

Hvor mange led har vi i kroppen?

Vi har omkring 360 led i kroppen, som forbinder de 206 knogler der er i menneskekroppen.

Hvilke led er der i kroppen?

Der findes mange forskellige typer af led i kroppen. Den mest almindelige type led hængselleddet, som bl.a. findes i albuen, knæet, anklen, fingre og tæer. Andre ledtyper omfatter kugleleddet, som findes i skulderen og hoften. Drejeleddet (findes i nakken) og glideleddet (findes i håndleddet). Der er et saddelled ved tommelfingeren, og endelig er der et ægled ved den sidste nakkehvirvel inden kraniet.

Oversigt over kroppens led

Her kan du se en oversigt over de store led i kroppen.

  • Albueleddet.

    Albueleddet er et hængselled, der forbinder overarmen med underarmen og hånden. Albueleddet består af den nederste del af overarmsknoglen og to underarmsknogler, der både gør det muligt at bøje og strække albuen, men også at dreje i hånden og underarmen.

  • Ankelleddet og fodleddet.

    Ankelleddet er et hængselled. Skinneben og lægben danner nedadtil en gaffelformet ledskål til et hængselsled. De to knogler er holdt sammen af kraftige ledbånd. I de øvrige fodrodsknogler kan der foregå mindre bevægelser. Dette led kaldes fodleddet.

  • Knæleddet.

    Knæleddet er kroppens største led. Knæleddet er et hængselled, der danner forbindelse mellem lårbenet, skinnebenet og knæskallen. Knæleddet stabiliseres af en række stærke sener og ligamenter både indvendigt i knæet og på indersiden og ydersiden af knæet. Knæskallen er indkapslet i patella-senen, der går fra lårmusklen og ned på skinnebenet.

  • Ryggen og rygsøjlen.

    Din rygsøjle går fra halebenet og op til kraniet. Den består af 24 knoglehvirvler: 7 halshvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler.

  • Skulderleddet og skulderbladet (skulderbæltet).

    Skulderens store bevægelsesfrihed skabes gennem flere led, som man tilsammen kalder for skulderbæltet. Skulderbæltet består af skulderleddet og skulderbladet.

Muskeloversigt sorteret efter led

Muskeloversigt sorteret på led og muskelgrupper
Dansk navn Latin
Fodleddet
Fodledsbøjere (dorsalfleksorer)
Forreste skinnebensmuskel Tibialis Anterior
Fodledsstrækkere (plantarfleksorer)
Den tohovedede lægmuskel Gastrocnemius
Flyndermusklen Soleus
Knæleddet
Knæstrækkere
Firehovedede knæstrækker Quadriceps Femoris
Lårmusklens lige hoved Rectus Femoris
Lårmusklens dybe hoved Vastus Intermedius
Lårmusklens ydre hoved Vastus Lateralis
Lårmusklens indre hoved Vastus Medialis
Knæbøjer
Den tohovedede knæbøjer Biceps Femoris
Halvsenede knæbøjer Semimembranosus
Halvtrinde knæbøjer Semitendinosus
Hofteleddet
Hoftebøjere
Hoftebøjeren Iliopsoas
Lårmusklens lige hoved Rectus Femoris
Skræddermusklen Sartorius
Lårfasciens spænder Tensor Fascia Latae
Hoftestrækkere
Den store indadfører Adductor Magnus
Den tohovedede knæbøjer Biceps Femoris
Den store sædemuskel Gluteus Maximus
Halvsenede knæbøjer Semimembranosus
Halvtrinde knæbøjer Semitendinosus
Hoftens indadførere
Den korte indadfører Adductor Brevis
Den lange indadfører Adductor Longus
Den store indadfører Adductor Magnus
Den slanke indadfører Gracilis
Kammusklen Pectineus
Hoftens udadførere
Den mellemste sædemuskel Gluteus Medius
Den lille sædemuskel Gluteus Minimus
Rygsøjlen
Mavemuskler (fleksion)
Ydre skrå mavemuskel External Oblique
Indre skrå mavemsukel Internal Oblique
Lige mavemuskel Rectus Abdominis
Bugpressen Transversus Abdominis
Rygstrækkere (ekstension)
Rygstrækkere Erector Spinae
Den firkantede lændemuskel Quadratus lumborum
Skulderbladet
Skulderbladsabduktorer
Den lille brystmuskel Pectoralis Minor
Den savtakkede brystmuskel Serratus Anterior
Skulderbladsadduktorer
Rhombemusklen Rhomboideus
Kappemusklen Trapezius
Skulderleddet
Armens bagudføring
Den brede rygmuskel Latissimus Dorsi
Trehovede armstrækker Triceps Brachii
Armens fremadføring
Tohovedede armbøjer Biceps Brachii
Deltamusklen Deltoideus
Den store brystmuskel Pectoralis Major
Armens udadføring
Deltamusklen Deltoideus
Albueleddet
Armstrækkere
Trehovede armstrækker Triceps Brachii
Armbøjere
Tohovedede armbøjer Biceps Brachii
Den dybe armbøjer Brachialis
Håndleddet
Håndleddets bøjere (volarflektorer) og fingerbøjerne
Flexor Carpi Radialis Flexor Carpi Radialis
Flexor Carpi Ulnaris Flexor Carpi Ulnaris
Håndleddets strækkere (dorsalflektorer) og fingerstrækkerne
Extensor Carpi Radialis Longus Extensor Carpi Radialis Longus
Extensor Carpi Ulnaris Extensor Carpi Ulnaris
Extensor Digitori Minimi Extensor Digitori Minimi
Extensor Digitorum Extensor Digitorum