Led kan opdeles i ægte led og uægte led og forskellige ledtyper: ægled, saddelled, hængselled, glideled, drejeled og kugleled. Jeg kigger her på de forskellige defintioner og ledtyper. Den primære funktion for et led er bevægelser, som kan deles op i forskellige bevægelsestyper.
Hvad er et led? Et led er der hvor to eller flere knogler støder sammen til en forbindelse uanset om, der kan være bevægelse eller ej i leddet. Et leddet holdes knoglerne sammen af en ledkapsel, der er forstærket af ledbånd.
Ledtyper
Kroppens led kan inddeles i seks mekaniske typer led. Formen på leddene er det, der har størst betydning for bevægeligheden i leddene.
Glideled
Et glideled kan lave to forskellige parallelforskydninger og en vinkelbevægelse. Der er glideled mellem tappene i ryghvirvlerne.
Hængselled
Et hængselled kan lave en bevægelse som ligner en drejning i et dørhængsel. Albueleddet og knæleddet er fx hængselled.
Drejeled
Et drejeled kan lave en drejning omkring knoglens længderetning. Der er fx et drejeled mellem ulna og radius, som er underarmens knogler.
Saddelled
Et saddelled kan lave to bevægelser, som går vinkelret på hinanden. Tommelfingerens rodled er fx et saddelled.
Ægled
I et ægled foregår bevægelserne som et æg kan bevæge sig i et æggebæger. Den sidste nakkehvirvel inden kraniet er et ægled.
Kugleled
Et kugleled er det mest bevægelige led i kroppen. Der er et kugleled i hoften mellem lårbenet og hofteskålen og i skulderleddet.
Uægte led
Et uægte led er et led uden ledhule og synovialmembran. I de fleste uægte led er bevægelsesmulighederne små, og i nogle praktisk talt nul, alligevel taler vi om led, fordi det drejer sig om selvstændige forbindelser mellem to eller flere knogler.
Bevægelser og bevægelsestyper i leddene
Der kan foregå bevægelser i leddene på mange forskellige måder. Ledtypen definerer, hvordan leddene kan bevæge sig.
Her kan du se bevægelserne i underame, fingre, fødder og tæer.
Bevægelsestyper og bevægelsesplaner
Bevægelser kan foregå i tre forskellige bevægelsesplaner.
- Frontale plan
- Sagitale plan
- Transversale plan
Du kan se de forskellige bevægelsesplaner illustreret i denne figur.
Hvis du skal forstå de forskellige bevægelsesplaner, så kan du forestile dig, at du står i en meget smal korridor, hvor dine skuldre næsten rammer væggene i begge sider. Bevægelser i det sagitale plan er de bevægelser, du kan lave med fleksion og ekstension frem og tilbage i den smalle korridor. Her har du en omdrejningsakse i leddene, som går fra igennem leddet sidevejs fra den ene side af kroppen (medialt) til den anden side af kroppen (lateralt).
Bevægelser som går ud til siden fra denne smalle korridor, men hvor du ikke har plads til at bevæge dig, vil være bevægelser i det frontale plan. Bevægelserne foregår gennem en akse, som går fra foran på kroppen (anterior) til bagved på kroppen (posterior).
Rotationer omkring din akse vil være bevægelser i det transversale plan. Bevægelserne foregår fra en akse der går fra hovedet (superior) ned gennem kroppen (inferior).
Jeg synes det bliver forklaret rimelig godt i denne Youtube-video.
Bevægelser kan foregå i et eller flere af disse bevægelsesplaner. De forskellige bevægelsestyper hører typisk til i de forskellige bevægelsesplan på denne måde.
Sagitale plan
- Bøjning (fleksion)
- Stræk (ekstension)
Frontale plan
- Udadføring (abduktion)
- Indadføring (adduktion)
- Sidebøjning (lateral fleksion)
Transversale plan
- Rotationer (ind- og udad)
Analyse af bevægelser
Lad os nu kigge på et par konkrete eksempler, og hvilke bevægelsesplaner bevægelserne foregår i.
- Dødløft. Dødløft kan foregå i en smal korridor, og det foregår derfor i det sagitale plan. Der er en ekstension i hoften. Ekstension i knæleddet. Men hvad så med sumo-dødløft? Her har du lavet en udadføring og udadrotation i hoften (alt efter om du lader tæerne pege udad) og en fleksion i hofteleddet for at komme i den rigtige position. Når du rejser dig fra et sumo-dødløft, skal du altså lave en indadføring i hofteleddet, mens selve udadrotationen fastholdes i hele bevægelsen, da fødderne jo står fast på gulvet. Der er stadig en ekstension i hoften og knæleddet. Sumo-dødløft går mere i lårets indadfører af denne årsag.
- Squat. Et squat foregår i det sagitale plan. Der foregår en ekstension i knæleddet og hoften, når du rejser dig op i en squat. Hvis du laver en bredstående squat, så kan nogle af de samme overvejelser som under sumodødløft gøre sig gældende.
- Pullup. En pullup med overhåndsgreb foregår bl.a. i det frontale plan, fordi der sker en indadføring i skulderleddet - særligt hvis du holder relativt bredt. Desuden foregår der en fleksion i albueleddet, som er i det sagitale plan.
- Chinup. En chinup foregår i det sagitale plan, fordi du laver en ekstension i skulderleddet og en fleksion i albueleddet, når du hæver dig op.
Bevægelsesplan og bevægelsestyper for skulderen og hoften
Skulderleddet og hoften er lidt anderledes i forhold til hvordan bevægelserne hører til de forskellige bevægelsesplan.
Nu kommer vi så til et par af de bevægelser, som jeg selv har brugt længst tid på at forstå i for hold til bevægelsestyper og bevægelsesplaner.
Det drejer sig om fx armstrækninger og bænkpres, hvor skulderleddet er involveret, men de samme ting gælder for hofteleddet.
Når skulderen er hævet i halvfems graders vinkel fra kroppen, og du bevæger armene rundt i nogenlunde denne højde, så foregår bevægelserne i det transversale plan. Det er tydeligt, når du tænker på, hvor aksen er for bevægelsen, som jo går ovenfra (superior) og ned (inferior).
Du har i dette tilfælde en overarm, der roterer omkring den transversale akse.
Lad os prøve at kigge lidt på armstrækninger og bænkpres.
- Armstrækning. En armstrækning - eller en armbøjning som den også ofte kaldes kan enten være udført smalt eller bredt. Hvis armstrækningen er smal, så foregår bevægelserne i det sagitale plan, fordi der er en bøjning i skulderleddet og en strækning i albueleddet.
- Hvis du laver bred armstrækning, så foregår der stadig en strækning i albueleddet. Desuden foregår der en indadføring (adduktion) i skulderleddet. Dette er en kombineret bevægelse, som derfor foregår i det transversale plan, fordi armene er hævet. Det begyder, at den kombinerede bevægelse skaber en rotation i bevægelsesplanet, men fordi det er en lukket kæde, så foregår der ikke rotation i selve skulderleddet.
Det samme er tilfældet for bænkpres. Den kombinerede bevægelse er altså samlet en bevægelse i det transversale plan, men den er ikke forårsaget af en rotation i skulderleddet. Den er forårsaget af en kombineret bevægelse mellem indadføring og fleksion eller udadføring og ekstension. Du kan fx læse lidt mere på t-nation.com eller på NACM.
Det er mit bedste bud på en god forklaring af bevægelsesplaner. Du er meget velkommen til at foreslå forbedringer til teksten, hvis du har gode ideer.
Kroppens led
- Albueleddet.
Albueleddet er et hængselled, der forbinder overarmen med underarmen og hånden. Albueleddet består af den nederste del af overarmsknoglen og to underarmsknogler, der både gør det muligt at bøje og strække albuen, men også at dreje i hånden og underarmen.
- Ankelleddet og fodleddet.
Ankelleddet er et hængselled. Skinneben og lægben danner nedadtil en gaffelformet ledskål til et hængselsled. De to knogler er holdt sammen af kraftige ledbånd. I de øvrige fodrodsknogler kan der foregå mindre bevægelser. Dette led kaldes fodleddet.
- Knæleddet.
Knæleddet er kroppens største og mest komplicerede led. Knæleddet danner forbindelse mellem lårbenet, skinnebenet og knæskallen. Knæleddet stabiliseres af en række stærke sener både indvendigt i knæet og på indersiden og ydersiden af knæet. Knæskallen er indkapslet i en sene, der går fra lårmusklen og ned på skinnebenet.
- Ryggen.
Din rygsøjle går fra halebenet og op til kraniet. Den består af 24 knoglehvirvler: 7 halshvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler.
- Skulderleddet og skulderbladet (skulderbæltet).
Skulderens store bevægelsesfrihed skabes gennem flere led, som man tilsammen kalder for skulderbæltet, som består af skulderleddet og skulderbladet.
Muskeloversigt med navne på dansk og latin
| Dansk navn | Latin |
|---|---|
| Adductor Brevis | Adductor Brevis |
| Adductor Hiatus | Adductor Hiatus |
| Den lange indadfører | Adductor Longus |
| Den store indadfører | Adductor Magnus |
| Aconeus | Aconeus |
| Den tohovedede knæbøjer | Biceps Femoris |
| Brachialis | Brachialis |
| Brachoradialis | Brachoradialis |
| Skuldermuskel | Deltoideus |
| Rygstrækkere | Erector Spinae |
| Extensor Carpi Radialis Longus | Extensor Carpi Radialis Longus |
| Extensor Carpi Ulnaris | Extensor Carpi Ulnaris |
| Extensor Digitori Minimi | Extensor Digitori Minimi |
| Extensor Digitorum | Extensor Digitorum |
| Ydre skrå mavemuskel | External Oblique |
| Flexor Carpi Radialis | Flexor Carpi Radialis |
| Den tohovedede lægmuskel | Gastrocnemius |
| Den store sædemuskel | Gluteus Maximus |
| Den mellemste sædemuskel | Gluteus Medius |
| Den lille sædemuskel | Gluteus Minimus |
| Den slanke indadfører | Gracilis |
| Hoftebøjeren | Iliopsoas |
| Infraspinatus | Infraspinatus |
| Indre skrå mavemuskel | Internal Oblique |
| Bred rygmuskel | Latissimus Dorsi |
| Pectineus | Pectineus |
| Brystmuskel | Pectoralis Major |
| Lige mavemuskel | Rectus Abdominis |
| Lårmusklens lige hoved | Rectus Femoris |
| Rhomboideus | Rhomboideus |
| Skræddermusklen | Sartorius |
| Halvsenede knæbøjer | Semimembranosus |
| Halvtrinde knæbøjer | Semitendinosus |
| Serratus Anterior | Serratus Anterior |
| Flyndermusklen | Soleus |
| Teres Major | Teres Major |
| Forreste skinnebensmuskel | Tibialis Anterior |
| Bugpressen | Transversus Abdominis |
| Trapezius | Trapezius |
| Lårmusklens dybe hoved | Vastus Intermedius |
| Lårmusklens ydre hoved | Vastus Lateralis |
| Lårmusklens indre hoved | Vastus Medialis |
| ["Albueleddet"] | |
| Tohovedede armbøjer (Biceps Brachii) | Biceps Brachii |
| Trehovede armstrækker | Triceps Brachii |
| ["Håndleddet"] | |
| Flexor Carpi Ulnaris | Flexor Carpi Ulnaris |
