Led, ledtyper og bevægelser

Et led er en forbindelse mellem to eller flere knogler, uanset om der kan være bevægelse i leddet eller ej. I forbindelse med idræt er vi hovedsageligt interesseret i de led, der kan bevæge sig. Mennesket kan bevæge sig på mange forskellige måder, og derfor er der også flere forskellige typer led.

Overordnet kan led opdeles i ægte og uægte led.

Uægte led (ledbånd og symfyser)

Uægte led er led uden ledhule. I uægte led kan der kun forekomme små bevægelsesudslag. De uægte led kan noget forenklet opdeles i ledbånd og symfyser.

Ægte led (hængselsled, drejeled, saddelled, ægled, kugleled og glideled)

Et ægte led omsluttes af en ledkapsel, som beskytter leddet. Et ægte led har en ledhule. Et ægte led består af to ledflader typisk med et ledhoved og en ledskål.

Ægte led

Et ægte led omsluttes af en ledkapsel, som beskytter leddet. Ledkapslen producerer ledvæske, som smører og giver næring til ledbrusken, der er stødabsorberende. I de meget bevægelige led er der yderligere forstærkninger omkring ledkapslen med ledbånd. Fysisk aktivitet stimulerer en øget produktion af ledvæske og derved næring til ledbrusken. Desuden styrkes kapsel og ledbånd.

Et ægte led består af to ledflader typisk med et ledhoved og en ledskål. Ledfladerne er beklædt med glat, elastisk ledbrusk. Brusken sikrer at de to flader kan glide mod hinanden med mindst mulig gnidningsmodstand. Tykkelsen på ledbrusken varierer naturligvis, men på de tykkeste steder kan brusken være helt op til 7 mm.

Ledbrusken indeholder ikke blodkar, men brusken får næring fra ledvæsken. Når leddene bevæges øges bruskens væskeindhold og tykkelse, hvilket forbedrer stabiliteten i ledddet. Bruskfladen i yderkanten af leddene er tyndere i yderkanterne end i midten, hvilket kan være en grund til ikke at belaste leddene i yderstillinger over længere tid. Med alderen mindskes elasticiteten i brusken.

Leddene er omgivet af en ledkapsel, som består af bindevæv. Inderst i ledkapslen er en synovialhinde, der udskiller væske, som fylder ledhulen ud og skaber en lille adskillese mellem leddene. Sammen med brusken hjælper ledvæsken til at nedsætte friktionen i leddet. De fleste led er også forstærket med sener og ledbånd og på hver side af leddet er der også muskler, der er med til at stabilisere leddet.

De ægte led kan bevæge sig. Størrelse, retning og størrelse på bevægelsesudslaget afhænger af formen på knoglerne, stramheden i ledkapselen og ledbåndene og smidigheden af musklerne omkring leddet. Det vigtigste parameter er knoglernes form, og derfor kan man (forenklet) opdele kroppens led i forskellige mekaniske typer.

Opbygning af et ægte led

Kroppens led kan inddeles i seks mekaniske typer led.

Ledtyper

Ægled

Ægled: to bevægelser der foregår som et æg i et æggebæger. F.eks. den sidste nakkehvirvel inden kraniet.

Drejeled

Drejeled kan lave en drejning omkring knoglens længderetning. F.eks. mellem underarmens knogler.

Glideled

Glideled kan lave tre bevægelser, hvoraf to er parallelforskydning, og en er vinkelbevægelse. F.eks. mellem ledtappene i ryghvirvlerne.

Hængselled

Hængselsled kan lave en bevægelse som foregår som en drejning i et dørhængsel. F.eks. albue- og knæled.

Kugleled

Kugleled: det mest bevægelige led i kroppen og findes i hofte- og skulderled.

Sadelled

Saddelled kan lave to bevægelser vinkelret på hinanden. F.eks. tommelfingers rodled.

Ledtyper: Ægled, drejeled, hængselsled, kugleled, glideled, saddelled

Uægte led

Uægte led er led uden ledhule. I uægte led kan der kun forekomme små bevægelsesudslag. De uægte led kan noget forenklet opdeles i ledbånd og symfyser.

Ledbånd

Ledbånd kender vi f.eks fra underbenet og foden, hvor tilstødende knogler holdes sammen af ledbånd.

Symfyser

En symfyse er et uægte led, hvor der udover ledbåndsfibre er indskudt en blød kerne. Fibrene gør, at leddets knogler ikke kan trækkes væk fra hinanden, fuldstændigt som ved et ledbånd. Den bløde kerne gør, at leddets knogler heller ikke kan presses sammen, og dette er specielt for symfyser.

Hvis knoglerne presses sammen, vil den bløde kerne blive trykket fladere og derved udvide sig mod siderne. Det forhindres imidlertid af ledbåndsfibrene, der ligger hele vejen rundt om kernen, der således kommer til at virke som en stødpude mellem knoglerne. En symfyse er altså både trækstærk (som alle andre typer led) og trykstærk. Det har vi brug for i rygsøjlen, der skal kunne bære stor vægt uden at hvirvlerne støder mod hinanden, så de er alle adskilt af symfyser. Leddet mellem de to skamben er også en symfyse.

Bevægelsestyper

Bevægelser kan foregå i tre forskellige planer.

• Frontale plan.
• Sagitale plan.
• Transversale plan.

Illustration af sagitale, frontale og transversale plan

Sagitale plan

• Bøjning (fleksion)
• Stræk (ekstension)

Frontale plan

• Udadføring (abduktion)
• Indadføring (adduktion)
• Sidebøjning (lateral fleksion)

Transversale plan

• Rotationer (ind- og udad)

Kroppens led

• Albueleddet. <p>Albueleddet er et hængselled, der forbinder overarmen med underarmen og hånden. Albueleddet består af den nederste del af overarmsknoglen og to underarmsknogler, der både gør det muligt at bøje og strække albuen, men også at dreje i hånden og underarmen.</p>

• Ankelleddet og fodleddet. Ankelleddet er et hængselled. Skinneben og lægben danner nedadtil en gaffelformet ledskål. De to knogler er holdt sammen af kraftige ledbånd. I de øvrige fodrodsknogler kan der foregå andre bevægelser. Det kalder man fodleddet.

• Knæleddet. Knæleddet er kroppens største og mest komplicerede led. Det danner forbindelse mellem lårbenet (femur), skinnebenet (tibia) og knæskallen (patella). Knæskallen er indkapslet i den sene, der går fra lårmusklen ned til skinnebenet.

• Ryggen. Din rygsøjle går fra halebenet og op til kraniet. Den består af 24 knoglehvirvler: 7 halshvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler.

• Skulderleddet og skulderbladet (skulderbæltet). Skulderens store bevægelsesfrihed skabes gennem flere led, som man tilsammen kalder for skulderbæltet, som består af skulderleddet og skulderbladet.