Led er en vigtig del af læren om kroppens anatomi. Kroppens led kan opdeles i ægte led og uægte led og forskellige ledtyper: ægled, saddelled, hængselled, glideled, drejeled og kugleled.
Jeg kigger her på de forskellige defintioner og ledtyper. Den primære funktion for et led er at være samlingspunkt mellem knogler, så kroppen kan lave bevægelser. Disse bevægelser kan deles op i forskellige bevægelsestyper.
Hvad er et led?
Et led er der hvor to eller flere knogler støder sammen til en forbindelse uanset om, der kan være bevægelse eller ej i leddet. I leddet holdes knoglerne sammen af en ledkapsel, der er forstærket af ledbånd.
I alt har du i kroppen omkring 270 knogler når du bliver født, som senere bliver til 206, fordi nogle knogle vokser sammen. Leddene forbinder knoglerne, og vi har i alt omkring 360 led i vores krop. Musklerne fæster på knoglerne og dermed kan kroppen bevæge sig.
Ægte og uægte led
Der er mange forskellige ledtyper i kroppen. Led kan overordnet set opdeles i ægte og uægte led. Her får du en hurtig definition, hvorefter vi går videre med at beskrive først de ægte led, som har størst betydning for bevægelser, og derefter de uægte led.
Uægte led (dannet af brusk eller bindevæv)
Uægte led er led uden ledhule og synovialmembran. I de fleste uægte led er bevægelsesmulighederne små og typisk praktisk talt nul. De uægte led kan forenklet opdeles i uægte led skabt af brusk eller bindevæv.
Ægte led (bevægelsesled)
Et ægte led omsluttes af en ledkapsel og en synovialmembran, som beskytter leddet. Et ægte led har en ledhule. Et ægte led består typisk af to ledflader med et ledhoved og en ledskål.
Hvad er et ægte led?
Et ægte led har en ledhule, hvor to ledflader mødes. Et ægte led indkapsles af en ledkapsel og har en synovialmembran, som udskiller ledvæske og smører leddet.
Ledfladerne i de ægte led er beklædt med ledbrusk. Brusken er glat, elastisk og stødabsorberende. Den sikrer, at de to flader kan glide mod hinanden med mindst mulig modstand. Med alderen bliver brusken mindre elastisk, hvilket ofte kan mærkes som slidtage i fx ankler, knæ og hofter.
Ledbrusken varierer i tykkelse, men på de tykkeste steder på fx lårbensknoglen kan den være helt op til 7 mm tykt. I yderkanterne af ledfladerne er tykkelsen på ledbrusken mindre.
Leddene er omgivet af en ledkapsel. Ledkapslen består af bindevæv. Inderst i findes en synovialhinde, der udskiller væske. Ledvæsken fylder ledhulen ud og skaber et lille mellemrum mellem ledfladerne.
Ledkapslen producerer ledvæske. Ledvæsken smører leddet og giver næring til ledbrusken, da der ikke er nogen blodkar i brusken.
Ledvæsken og brusken hjælper med at nedsætte gnidningsmodstanden i leddet. De fleste meget bevægelige led er også forstærket med sener og ledbånd, og musklerne er også med til at stabilisere leddet.
Når leddet bevæges, så øges mængden af ledvæske, hvilket samtidig øger bruskens væskeindhold og tykkelsen. Det forbedrer stabiliteten i leddet, fordi det bliver mere kompakt. Det er derfor, man siger, at opvarmning smører leddene. Derved styrkes både ledkapsel og ledbånd gennem ledvæskens tilførsel af næring.
Bevægelser i de ægte led
Formålet med led er at give skelettet bevægelsesfriheder. Hovedparten af kroppens bevægelser foregår i de ægte led. Retning og størrelse på bevægelsesudslaget afhænger af knoglernes form, ledkapslens stramhed og smidigheden i ledbånd og muskler omkring leddet.
Afgørende for bevægelserne i leddene er dog knoglernes form. Derfor deles kroppens ægte led også op i forskellige ledtyper, som er med til at kategorisere de forskellige bevægelsestyper, der kan foregå i det pågældende led. Man kalder denne inddeling de mekaniske ledtyper.
Ledkapslen producerer ledvæske. Ledvæsken smører leddet og giver næring til ledbrusken, da der ikke er nogen blodkar i brusken.
Oversigt over ledtyper i de ægte led
Kroppens led kan inddeles i seks mekaniske typer led: hængselsled, drejeled, saddelled, ægled, kugleled og glideled. Formen på knoglefladerne i leddene er det, der har størst betydning for, hvordan bevægeligheden i leddene ser ud.
Glideled
Et glideled kan lave to forskellige parallelforskydninger og en vinkelbevægelse. Der er glideled mellem tappene i ryghvirvlerne.
Hængselled
Et hængselled kan lave en bevægelse som ligner en drejning i et dørhængsel. Albueleddet og knæleddet er fx hængselled.
Drejeled
Et drejeled kan lave en drejning omkring knoglens længderetning. Der er fx et drejeled mellem ulna og radius, som er underarmens knogler.
Saddelled
Et saddelled kan lave to bevægelser, som går vinkelret på hinanden. Tommelfingerens rodled er fx et saddelled.
Ægled
I et ægled foregår bevægelserne som et æg kan bevæge sig i et æggebæger. Den sidste nakkehvirvel inden kraniet er et ægled.
Kugleled
Et kugleled er det mest bevægelige led i kroppen. Der er et kugleled i hoften mellem lårbenet og hofteskålen og i skulderleddet.
Her kan du se, hvor nogle af de forskellige ledtyper er placeret i kroppen.
Hvad er uægte led?
De uægte led har ingen ledhule og synovialmembran. Der kan kun foregå mindre bevægelser i de fleste uægte led. De uægte led kendetegner altså selvstændige forbindelser mellem to eller flere knogler, hvor der kun kan foregå mindre bevægelser.
De uægte led kan være holdt sammen af ledbånd eller fungere som symfyser.
Bevægelser i leddene
Der kan foregå bevægelser i leddene på mange forskellige måder. Ledtypen definerer, hvordan leddene kan bevæge sig.
Her kan du se bevægelserne i underame, fingre, fødder og tæer.
Bevægelsestyper og bevægelsesplaner
Bevægelser i kroppen kan foregå i tre forskellige bevægelsesplaner.
- Frontale plan
- Sagitale plan
- Transversale plan
Du kan se de forskellige bevægelsesplaner illustreret i denne figur.
Hvis du gerne vil forstå meget mere om analyse af bevægelser baseret på bevægelsestyper og bevægelsesplaner, så tjek følgende artikel.
Læs: Bevægelsestyper og bevægelsesplaner
Konklusion
I denne artikel har vi set på, hvad et led er, og hvilke forskellige typer led der findes. Vi har også set på de bevægelser, der kan forekomme i et led, og hvordan disse bevægelser klassificeres. Endelig har vi udforsket de tre bevægelsesplaner, der definerer alle kroppens bevægelser.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er et led?
Et led er der hvor to eller flere knogler støder sammen til en forbindelse uanset om, der kan være bevægelse eller ej i leddet. I leddet holdes knoglerne sammen af en ledkapsel, der er forstærket af ledbånd.
Hvor mange led har vi i kroppen?
Vi har omkring 360 led i kroppen, som forbinder de 206 knogler der er i menneskekroppen.
Hvilke led er der i kroppen?
Der findes mange forskellige typer af led i kroppen. Den mest almindelige type led hængselleddet, som bl.a. findes i albuen, knæet, anklen, fingre og tæer. Andre ledtyper omfatter kugleleddet, som findes i skulderen og hoften. Drejeleddet (findes i nakken) og glideleddet (findes i håndleddet). Der er et saddelled ved tommelfingeren, og endelig er der et ægled ved den sidste nakkehvirvel inden kraniet.
Oversigt over kroppens led
Her kan du se en oversigt over de store led i kroppen.
- Albueleddet.
Albueleddet er et hængselled, der forbinder overarmen med underarmen og hånden. Albueleddet består af den nederste del af overarmsknoglen og to underarmsknogler, der både gør det muligt at bøje og strække albuen, men også at dreje i hånden og underarmen.
- Ankelleddet og fodleddet.
Ankelleddet er et hængselled. Skinneben og lægben danner nedadtil en gaffelformet ledskål til et hængselsled. De to knogler er holdt sammen af kraftige ledbånd. I de øvrige fodrodsknogler kan der foregå mindre bevægelser. Dette led kaldes fodleddet.
- Knæleddet.
Knæleddet er kroppens største led. Knæleddet er et hængselled, der danner forbindelse mellem lårbenet, skinnebenet og knæskallen. Knæleddet stabiliseres af en række stærke sener og ligamenter både indvendigt i knæet og på indersiden og ydersiden af knæet. Knæskallen er indkapslet i patella-senen, der går fra lårmusklen og ned på skinnebenet.
- Ryggen og rygsøjlen.
Din rygsøjle går fra halebenet og op til kraniet. Den består af 24 knoglehvirvler: 7 halshvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler.
- Skulderleddet og skulderbladet (skulderbæltet).
Skulderens store bevægelsesfrihed skabes gennem flere led, som man tilsammen kalder for skulderbæltet. Skulderbæltet består af skulderleddet og skulderbladet.
Muskeloversigt sorteret efter led
| Dansk navn | Latin |
|---|---|
| Fodleddet | |
| Fodledsbøjere (dorsalfleksorer) | |
| Forreste skinnebensmuskel | Tibialis Anterior |
| Fodledsstrækkere (plantarfleksorer) | |
| Den tohovedede lægmuskel | Gastrocnemius |
| Flyndermusklen | Soleus |
| Knæleddet | |
| Knæstrækkere | |
| Firehovedede knæstrækker | Quadriceps Femoris |
| Lårmusklens lige hoved | Rectus Femoris |
| Lårmusklens dybe hoved | Vastus Intermedius |
| Lårmusklens ydre hoved | Vastus Lateralis |
| Lårmusklens indre hoved | Vastus Medialis |
| Knæbøjer | |
| Den tohovedede knæbøjer | Biceps Femoris |
| Halvsenede knæbøjer | Semimembranosus |
| Halvtrinde knæbøjer | Semitendinosus |
| Hofteleddet | |
| Hoftebøjere | |
| Hoftebøjeren | Iliopsoas |
| Lårmusklens lige hoved | Rectus Femoris |
| Skræddermusklen | Sartorius |
| Lårfasciens spænder | Tensor Fascia Latae |
| Hoftestrækkere | |
| Den store indadfører | Adductor Magnus |
| Den tohovedede knæbøjer | Biceps Femoris |
| Den store sædemuskel | Gluteus Maximus |
| Halvsenede knæbøjer | Semimembranosus |
| Halvtrinde knæbøjer | Semitendinosus |
| Hoftens indadførere | |
| Den korte indadfører | Adductor Brevis |
| Den lange indadfører | Adductor Longus |
| Den store indadfører | Adductor Magnus |
| Den slanke indadfører | Gracilis |
| Kammusklen | Pectineus |
| Hoftens udadførere | |
| Den mellemste sædemuskel | Gluteus Medius |
| Den lille sædemuskel | Gluteus Minimus |
| Rygsøjlen | |
| Mavemuskler (fleksion) | |
| Ydre skrå mavemuskel | External Oblique |
| Indre skrå mavemsukel | Internal Oblique |
| Lige mavemuskel | Rectus Abdominis |
| Bugpressen | Transversus Abdominis |
| Rygstrækkere (ekstension) | |
| Rygstrækkere | Erector Spinae |
| Den firkantede lændemuskel | Quadratus lumborum |
| Skulderbladet | |
| Skulderbladsabduktorer | |
| Den lille brystmuskel | Pectoralis Minor |
| Den savtakkede brystmuskel | Serratus Anterior |
| Skulderbladsadduktorer | |
| Rhombemusklen | Rhomboideus |
| Kappemusklen | Trapezius |
| Skulderleddet | |
| Armens bagudføring | |
| Den brede rygmuskel | Latissimus Dorsi |
| Trehovede armstrækker | Triceps Brachii |
| Armens fremadføring | |
| Tohovedede armbøjer | Biceps Brachii |
| Deltamusklen | Deltoideus |
| Den store brystmuskel | Pectoralis Major |
| Armens udadføring | |
| Deltamusklen | Deltoideus |
| Albueleddet | |
| Armstrækkere | |
| Trehovede armstrækker | Triceps Brachii |
| Armbøjere | |
| Tohovedede armbøjer | Biceps Brachii |
| Den dybe armbøjer | Brachialis |
| Håndleddet | |
| Håndleddets bøjere (volarflektorer) og fingerbøjerne | |
| Flexor Carpi Radialis | Flexor Carpi Radialis |
| Flexor Carpi Ulnaris | Flexor Carpi Ulnaris |
| Håndleddets strækkere (dorsalflektorer) og fingerstrækkerne | |
| Extensor Carpi Radialis Longus | Extensor Carpi Radialis Longus |
| Extensor Carpi Ulnaris | Extensor Carpi Ulnaris |
| Extensor Digitori Minimi | Extensor Digitori Minimi |
| Extensor Digitorum | Extensor Digitorum |
Kommentarer