Led kan opdeles i ægte led og uægte led og forskellige ledtyper: ægled, saddelled, hængselled, glideled, drejeled og kugleled. Jeg kigger her på de forskellige defintioner og ledtyper. Den primære funktion for et led er bevægelser, som kan deles op i forskellige bevægelsestyper.

Hvad er et led? Et led er der hvor to eller flere knogler støder sammen til en forbindelse uanset om, der kan være bevægelse eller ej i leddet. I leddet holdes knoglerne sammen af en ledkapsel, der er forstærket af ledbånd.

Der er mange forskellige ledtyper i kroppen. Led kan overordnet set opdeles i ægte og uægte led.

Uægte led (dannet af brusk eller bindevæv)
Uægte led er led uden ledhule og synovialmembran. I de flestge uægte led er bevægelsesmulighederne små og typisk praktisk talt nul. De uægte led kan forenklet opdeles i uægte led skabt af brusk eller bindevæv.
Ægte led (hængselsled, drejeled, saddelled, ægled, kugleled og glideled)
Et ægte led omsluttes af en ledkapsel og en synovialmembran, som beskytter leddet. Et ægte led har en ledhule. Et ægte led består typisk af to ledflader med et ledhoved og en ledskål.
Se flere anatomiplakater med skeletter og muskler hos plakaterne.dk.

Oversigt over ledtyper

Kroppens led kan inddeles i seks mekaniske typer led. Formen på leddene er det, der har størst betydning for bevægeligheden i leddene.

Glideled

Glideled

Et glideled kan lave to forskellige parallelforskydninger og en vinkelbevægelse. Der er glideled mellem tappene i ryghvirvlerne.

Hængselled

Hængselled

Et hængselled kan lave en bevægelse som ligner en drejning i et dørhængsel. Albueleddet og knæleddet er fx hængselled.

Drejeled

Drejeled

Et drejeled kan lave en drejning omkring knoglens længderetning. Der er fx et drejeled mellem ulna og radius, som er underarmens knogler.

Saddelled

Saddelled

Et saddelled kan lave to bevægelser, som går vinkelret på hinanden. Tommelfingerens rodled er fx et saddelled.

Ægled

Ægled

I et ægled foregår bevægelserne som et æg kan bevæge sig i et æggebæger. Den sidste nakkehvirvel inden kraniet er et ægled.

Kugleled

Kugleled

Et kugleled er det mest bevægelige led i kroppen. Der er et kugleled i hoften mellem lårbenet og hofteskålen og i skulderleddet.

Her kan du se, hvor nogle af de forskellige ledtyper er placeret i kroppen.

skelettet, led og ledtyper: ægled, drejeled, hængselsled, kugleled, glideled, saddelled
Ledtyper: Ægled, drejeled, hængselsled, kugleled, glideled, saddelled. Kilde: open.oregonstate.education.

Uægte led

Et uægte led er et led uden ledhule og synovialmembran. I de fleste uægte led er bevægelsesmulighederne små, og i nogle praktisk talt nul, alligevel taler vi om led, fordi det drejer sig om selvstændige forbindelser mellem to eller flere knogler.

Bevægelser og bevægelsestyper i leddene

Der kan foregå bevægelser i leddene på mange forskellige måder. Ledtypen definerer, hvordan leddene kan bevæge sig.

Bevægelsestyper og bevægelser i de store led i kroppen. Kilde: open.oregonstate.education

Her kan du se bevægelserne i underame, fingre, fødder og tæer.

Bevægelsestyper og bevægelser underarme, fingre, fødder og tæer. Kilde: open.oregonstate.education

Bevægelsestyper og bevægelsesplaner

Bevægelser kan foregå i tre forskellige bevægelsesplaner.

  • Frontale plan
  • Sagitale plan
  • Transversale plan

Du kan se de forskellige bevægelsesplaner illustreret i denne figur.

bevægelsesplaner, sagitale, frontale og transversale
Illustration af sagitale, frontale og transversale plan bevægelsesplan. Kilde: www.sci-sport.com

Hvis du skal forstå de forskellige bevægelsesplaner, så kan du forestille dig, at du står i en meget smal korridor, hvor dine skuldre næsten rammer væggene i begge sider.

Bevægelser i det sagitale plan er de bevægelser, du kan lave med fleksion og ekstension frem og tilbage i den smalle korridor. Her har du en omdrejningsakse i leddene, som går fra igennem leddet sidevejs fra den ene side af kroppen (medialt) til den anden side af kroppen (lateralt).

Bevægelser som går ud til siden fra denne smalle korridor, men hvor du ikke har plads til at bevæge dig, vil være bevægelser i det frontale plan. Bevægelserne foregår gennem en akse, som går fra foran på kroppen (anterior) til bagved på kroppen (posterior).

Rotationer omkring din akse vil være bevægelser i det transversale plan. Bevægelserne foregår fra en akse der går fra hovedet (superior) ned gennem kroppen (inferior).

Jeg synes de forskellige bevægelsestyper og bevægelsesplan bliver forklaret godt i denne Youtube-video.

Bevægelser kan foregå i et eller flere af disse bevægelsesplaner. De forskellige bevægelsestyper hører typisk til i de forskellige bevægelsesplan på denne måde.

Sagitale plan

  • Bøjning (fleksion)
  • Stræk (ekstension)

Frontale plan

  • Udadføring (abduktion)
  • Indadføring (adduktion)
  • Sidebøjning (lateral fleksion)

Transversale plan

  • Rotationer (ind- og udad)

Analyse af bevægelser

Lad os nu kigge på et par konkrete eksempler, og hvilke bevægelsesplaner bevægelserne foregår i.

  • Dødløft. Dødløft kan foregå i en smal korridor, og derfor foregår dødløft i det sagitale plan. Der er en ekstension i hoften. Ekstension i knæleddet. Men hvad så med sumo-dødløft? Her har du lavet en udadføring og udadrotation i hoften (alt efter om du lader tæerne pege udad) og en fleksion i hofteleddet for at komme i den rigtige position. Når du rejser dig fra et sumo-dødløft, skal du altså lave en indadføring i hofteleddet, mens selve udadrotationen fastholdes i hele bevægelsen, da fødderne jo står fast på gulvet. Der er stadig en ekstension i hoften og knæleddet. Sumo-dødløft går mere i lårets indadfører af denne årsag.
  • Squat. Et squat foregår i det sagitale plan. Der foregår en ekstension i knæleddet og hoften, når du rejser dig op i en squat. Hvis du laver en bredstående squat, så kan nogle af de samme overvejelser som under sumodødløft gøre sig gældende.
  • Pullup. En pullup med overhåndsgreb foregår bl.a. i det frontale plan, fordi der sker en indadføring i skulderleddet - særligt hvis du holder relativt bredt. Desuden foregår der en fleksion i albueleddet, som er i det sagitale plan.
  • Chinup. En chinup foregår i det sagitale plan, fordi du laver en ekstension i skulderleddet og en fleksion i albueleddet, når du hæver dig op.

Bevægelsesplan og bevægelsestyper for skulderen og hoften

Skulderleddet og hoften er lidt anderledes i forhold til, hvordan bevægelserne hører til de forskellige bevægelsesplan.

Nu kommer vi så til et par af de bevægelser, som jeg selv har brugt længst tid på at forstå i for hold til bevægelsestyper og bevægelsesplaner.

Det drejer sig om fx armstrækninger og bænkpres, hvor skulderleddet er involveret, men de samme overvejelser gør sig gældende for hofteleddet.

Når skulderen er hævet i halvfems graders vinkel fra kroppen, og du bevæger armene rundt i nogenlunde denne højde, så foregår bevægelserne i det transversale plan. Det er tydeligt, når du tænker på, hvor aksen er for bevægelsen, som jo går ovenfra (superior) og ned (inferior).

bevægelsesplan for skulderen i det transversale plan
Når armene og benene holdes i 90 graders vinkel på kroppen, så er bevægelserne i det transverale plan. Kilde: NASM

Du har i dette tilfælde en overarm, der roterer omkring den transversale akse.

Lad os prøve at kigge lidt på armstrækninger og bænkpres.

  • Armstrækning. En armstrækning - eller en armbøjning som den også ofte kaldes kan enten være udført smalt eller bredt. Hvis armstrækningen er smal, så foregår bevægelserne i det sagitale plan, fordi der er en bøjning i skulderleddet og en strækning i albueleddet.
  • Hvis du laver bred armstrækning, så foregår der stadig en strækning i albueleddet. Desuden foregår der en indadføring (adduktion) i skulderleddet. Dette er en kombineret bevægelse, som derfor foregår i det transversale plan, fordi armene er hævet. Det betyder, at den kombinerede bevægelse skaber en rotation i bevægelsesplanet, men fordi det er en lukket kæde, så foregår der ikke rotation i selve skulderleddet.

Det samme er tilfældet for bænkpres. Den kombinerede bevægelse er altså samlet en bevægelse i det transversale plan, men den er ikke forårsaget af en rotation i skulderleddet. Den er forårsaget af en kombineret bevægelse mellem indadføring og fleksion eller udadføring og ekstension. Du kan fx læse lidt mere på t-nation.com eller på NACM.

Det er mit bedste bud på en god forklaring af bevægelsesplaner. Du er meget velkommen til at foreslå forbedringer til teksten, hvis du har gode ideer.

Oversigt over kroppens led

Muskeloversigt sorteret efter led

Muskeloversigt sorteret på led og muskelgrupper
Dansk navn Latin
Fodleddet
Fodledsbøjere (dorsalfleksorer)
Forreste skinnebensmuskel Tibialis Anterior
Fodledsstrækkere (plantarfleksorer)
Den tohovedede lægmuskel Gastrocnemius
Flyndermusklen Soleus
Knæleddet
Knæstrækkere
Firehovedede knæstrækker Quadriceps Femoris
Lårmusklens lige hoved Rectus Femoris
Lårmusklens dybe hoved Vastus Intermedius
Lårmusklens ydre hoved Vastus Lateralis
Lårmusklens indre hoved Vastus Medialis
Knæbøjer
Den tohovedede knæbøjer Biceps Femoris
Halvsenede knæbøjer Semimembranosus
Halvtrinde knæbøjer Semitendinosus
Hofteleddet
Hoftebøjere
Hoftebøjeren Iliopsoas
Lårmusklens lige hoved Rectus Femoris
Skræddermusklen Sartorius
Lårfasciens spænder Tensor Fascia Latae
Hoftestrækkere
Den store indadfører Adductor Magnus
Den tohovedede knæbøjer Biceps Femoris
Den store sædemuskel Gluteus Maximus
Halvsenede knæbøjer Semimembranosus
Halvtrinde knæbøjer Semitendinosus
Hoftens indadførere
Den korte indadfører Adductor Brevis
Den lange indadfører Adductor Longus
Den store indadfører Adductor Magnus
Den slanke indadfører Gracilis
Kammusklen Pectineus
Hoftens udadførere
Den mellemste sædemuskel Gluteus Medius
Den lille sædemuskel Gluteus Minimus
Rygsøjlen
Mavemuskler (fleksion)
Ydre skrå mavemuskel External Oblique
Indre skrå mavemsukel Internal Oblique
Lige mavemuskel Rectus Abdominis
Bugpressen Transversus Abdominis
Rygstrækkere (ekstension)
Rygstrækkere Erector Spinae
Den firkantede lændemuskel Quadratus lumborum
Skulderbladet
Skulderbladsabduktorer
Den lille brystmuskel Pectoralis Minor
Den savtakkede brystmuskel Serratus Anterior
Skulderbladsadduktorer
Rhombemusklen Rhomboideus
Kappemusklen Trapezius
Skulderleddet
Armens bagudføring
Den brede rygmuskel Latissimus Dorsi
Trehovede armstrækker Triceps Brachii
Armens fremadføring
Tohovedede armbøjer Biceps Brachii
Deltamusklen Deltoideus
Den store brystmuskel Pectoralis Major
Armens udadføring
Deltamusklen Deltoideus
Albueleddet
Armstrækkere
Trehovede armstrækker Triceps Brachii
Armbøjere
Tohovedede armbøjer Biceps Brachii
Den dybe armbøjer Brachialis
Håndleddet
Håndleddets bøjere (volarflektorer) og fingerbøjerne
Flexor Carpi Radialis Flexor Carpi Radialis
Flexor Carpi Ulnaris Flexor Carpi Ulnaris
Håndleddets strækkere (dorsalflektorer) og fingerstrækkerne
Extensor Carpi Radialis Longus Extensor Carpi Radialis Longus
Extensor Carpi Ulnaris Extensor Carpi Ulnaris
Extensor Digitori Minimi Extensor Digitori Minimi
Extensor Digitorum Extensor Digitorum