Skelettet består af knogler. I forbindelse med idræt er det interessant at dykke ned i knoglernes anatomi og alle de forskellige knogler i kroppen, som hver har en helt bestemt funktion.
De 206 knogler i menneskekroppen kan deles op i forskellige knogletyper; rørknogler, uregelmæssige knogler, flade knogler og korte knogler.
Inden du læser videre, så ved jeg at mange er interesseret i følgende spørgsmål om knogler, som du måske har lyst til at læse lidt mere om først.
I dette indlæg bliver du klogere på:
- Hvad er knogler og deres funktion?
- Hvordan er knogler bygget op?
- Hvad hedder de forskellige knogler?
- Hvordan påvirkes de enkelte knogler af træning og alderen?
Lad os dykke ned i at blive lidt klogere på knoglerne og knogleanatomi.
Hvad er skelettet og knoglernes funktion?
Skelettets og knoglernes funktion er at være et stativ for mennesket. Skelettets knogler giver stabilitet og stivhed i kroppen. Skelettet har tre primære opgaver:
- Støttesystem for resten af kroppen.
- Beskyttelse: Skelettet beskytter de vigtige organer, som fx lungerne, hjertet, hjernen og nervesystemet.
- Bevægelse: Knoglerne er fæstnet i leddene, og derfor er skelettet udgangspunkt for bevægelser, når musklerne trækker sig sammen.
- Deponering: Skelettet er depot for kroppens mineraler, og i de store knogler produceres de røde blodceller.
Knoglerne afstiver kroppen, og i forbindelse med idræt og træning, så er de interessante, fordi knoglerne er vægtstænger for musklerne. Knoglerne og leddene er altså grundlaget for bevægelse.
Hvad er knogler?
Knogler er en levende struktur. De består dels af organisk materiale, som er med til at gøre knoglen eftergivelig og gøre det let for knoglen at genopbygge sig selv. Børns knogler består i højere grad af organisk materiale, og derfor heler børns knogler bedre, og de har lidt vanskeligere ved at brække dem.
Knoglerne består også af uorganiske salte og mineraler. Mineralerne er fx kalcium, fosfat og hydroxyapatit. Mineralerne i knoglerne er med til at gøre knoglen stiv, så den kan bevare sin form. Til gengæld bliver knoglen så også sprød og skør, så den lettere knækker. Med alderen har knoglerne en tendens til at blive mere skøre, og det bliver også vanskeligere at genopbygge knoglerne, da det organiske materiale fylder relativt mindre i knoglerne.
Knoglestilladset fungerer delvist som et lager og forsyningsområde for disse mineraler. Midt inde i nogle af knoglerne er der en blød kerne (rød knoglemarv) som producerer blodceller.
En af årsagerne til at knoglerne ser ud på forskellige måder er bl.a. også, at de er højst specialiserede til at kunne være tilhæftningssteder for musklerne. Når du laver aktivitet, så påvirkes knoglernes udformning, fordi sener og muskler trækker i dem, og derfor tilpasser knoglerne sig.
Udvendigt er knoglen beklædt med en tynd benhinde, som kan danne nye benceller indvendigt og på den måde kan knoglerne blive tykkere, og hvis der er skader på knoglerne kan det heles.
Knoglerne vokser i længden i epifyserne, som findes i hver ende af knoglen. Efter puberteten stopper væksten, og epifyseområderne forbenes.
Hvad sker der med knoglerne ved fysisk aktivitet?
Knoglerne er levende strukturer. Selvom de tilsyneladende er meget faste og stive, så påvirkes de af din aktivitet eller mangel på samme. Når du er fysisk aktiv, så vil knoglerne vokse sig stærkere, mens de vil blive svækket, hvis ikke du får motion. Det er særligt vægtbærende aktivitet, der er med til at sikre sunde knogler op i alderen også.
Typer af knogleceller
Der findes fire typer knogleceller: osteocytter, osteoklaster, osteoblaster og foringsceller. Disse celletyper arbejder sammen for at holde knoglerne stærke og sunde.
- Osteocytter er modne knogleceller, som udgør det meste af knoglevævet. De opretholder knoglens struktur og styrke ved at producere ny knoglematrix.
- Osteoklaster er celler, der nedbryder knoglevæv. De er med til at ombygge knoglerne og gøre dem stærkere.
- Osteoblaster* er celler, der opbygger nyt knoglevæv. De er med til at reparere og vedligeholde knoglernes struktur.
- Foringsceller findes på overfladen af knoglerne. De er med til at holde knoglen sund ved at producere nye osteocytter.
Opbygning af knoglerne
I figuren nedenunder kan du se, hvordan knoglerne er opbygget. Eksemplet er en rørknogle. Man kan tydeligt se se, hvor epifysen er for yngre, hvor længdevæksten kan foregå.
Knogletyper i menneskekroppen
Skelettet består af 206 knogler og udgør ca. 14-18% af din kropsvægt. Den længste og tungeste knogle er lårknoglen, der hos en mand på 70 kg vejer ca. 1 kg.
Knoglerne kan opdeles i fire forskellige knogletyper:
- Rørknogler. Rørknoglernes form gør dem velegnede til at danne arme, ben og fingre og tæer. Den måde røret er opbygget på, giver rørknoglerne relativ stor brudstyrke med en begrænset vægt. Rørknoglerne findes fx arme, ben, fingre, mellemhåndsknogler.
- Flade knogler. De flade knogler er med til at danne kroppens hulrum. De flade knogler er fx skulderbladene, ribben og bækkenet.
- Korte knogler. De korte knogler er fx håndrodens knogler og fodrodens knogler.
- Uregelmæssige knogler. De uregelmæssige knogler er fx rygsøjlens knogler.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange knogler er der i kroppen?
Der er 206 knogler i menneskekroppen. Dette antal kan dog variere afhængigt af, om personen har ekstra knogler (fx ribben) eller færre knogler (fx når nogle af knoglerne i fingrene smelter sammen). Børn har imidlertid flere knogler. Få den fulde historie i indlægget: Hvor mange knogler har mennesket?.
Hvad vejer knoglerne?
Skelettet udgør 14-18 % af kroppens vægt. Et voksent menneskes skelet består af 206 knogler. Få hele historien i indlægget: [Hvad vejer skelettet og knoglerne?] (/hvad-vejer-skelettet/).
Hvor lang tid tager det at nedbryde knogler?
Det tager to til fire måneder for kroppen at nedbryde og genopbygge en brækket knogle. Denne proces kaldes remodellering. Ved omdannelse fjernes gammelt knoglevæv, og der dannes nyt knoglevæv. Den tid, det tager kroppen at ombygge en brækket knogle, afhænger af typen af skade, personens alder og det generelle helbred.
Hvordan adskiller knogler sig fra andre væv i kroppen?
Knogler adskiller sig fra andre væv i kroppen, fordi de indeholder et mineral kaldet hydroxyapatit. Hydroxyapatit giver knoglerne deres styrke. Knoglerne har også kollagen, som gør dem fleksible. Andre væv i kroppen har ikke hydroxyapatiat.
Hvad sker der med knoglevæv med alderen?
Efterhånden som vi bliver ældre, begynder vores knogler at miste hydroxyapatit. Det gør dem svagere og mere tilbøjelige til at gå i stykker. For at forebygge dette er det vigtigt at spise sundt og motionere regelmæssigt - gerne med vægtbærende aktivitet.
Oversigt over knogler i kroppen
| Dansk | Latin | Engelsk |
|---|---|---|
| Mellemhåndsknogler | Carpus | Carpus |
| Kraveben | Clavicle | Clavicle |
| Kraveben | Collar bone – clavicle | Collar bone – clavicle |
| Øjenhule | Eye socket – orbit | Eye socket – orbit |
| Falske ribben | False rib | False rib |
| Lårbensknogle | Femur | Femur |
| Lægbenet | Fibula | Fibula |
| Flydende ribben | Floating ribs | Floating ribs |
| Pandeben | Frontal bone | Frontal bone |
| Overarmsknogle | Humerus | Humerus |
| Tarmbenet | Ilium | Ilium |
| Underkæbe | Lower jaw – mandible | Lower jaw – mandible |
| Håndrodsknogler | Metacarpus | Metacarpus |
| Mellemfodsknogle | Metatarsus | Metatarsus |
| Ryghvivler | Neck – cervical vertebra | Neck – cervical vertebra |
| Nakkeben | Occipital bone | Occipital bone |
| Knæskal | Patella | Patella |
| Bækken | Pelvis | Pelvis |
| Fingerknogler | Phalanx | Phalanx |
| Tåknogler | Phalanx | Phalanx |
| Underarmsknogle | Radius | Radius |
| Ribben | Ribs | Ribs |
| Korsbenet | Sacrum | Sacrum |
| Skulderblad | Scapula | Scapula |
| Skulderblad | Shoulder blade – scapula | Shoulder blade – scapula |
| Rygrad | Spine – vertebral column | Spine – vertebral column |
| Brystben | Sternum | Sternum |
| Fodgaflen | Talus | Talus |
| Ankel | Tarsus | Tarsus |
| Tindingeben | Temporal bone | Temporal bone |
| Skinneben | Tibia | Tibia |
| Overkæbe | Upper jaw – maxilla | Upper jaw – maxilla |
| Underarmsknogle | Ulna | Ulna |
| Halshvivler | Vertebral column | Vertebral column |
Hvis du vil hjælpe med at opdatere navnene i tabellen, så anmod om adgang til dette regneark over knoglerne.
Artikler om knogler og knogletyper
Hvor mange knogler har et menneske i kroppen? 🦴️
Jeg får ofte spørgsmålet om, hvor mange knogler et menneske har i kroppen, når jeg underviser i anatomi. Jeg har derfor researchet lidt på, hvor mange knogle...
Hvad vejer skelettet og knoglerne i mennesket? ⚖
Jeg får ofte spørgsmålet om, hvad knoglerne og skelettet vejer, når jeg underviser i anatomi. Jeg har derfor researchet lidt på, hvor meget skelettet og knog...
