Skelettet består af knogler. I forbindelse med idræt er det interessant at dykke ned i knoglernes anatomi og alle de forskellige knogler i kroppen, som hver har en helt bestemt funktion.

De 206 knogler i menneskekroppen kan deles op i forskellige knogletyper; r√łrknogler, uregelm√¶ssige knogler, flade knogler og korte knogler.

Inden du l√¶ser videre, s√• ved jeg at mange er interesseret i f√łlgende sp√łrgsm√•l om knogler, som du m√•ske har lyst til at l√¶se lidt mere om f√łrst.

I dette indlæg bliver du klogere på:

  • Hvad er knogler og deres funktion?
  • Hvordan er knogler bygget op?
  • Hvad hedder de forskellige knogler?
  • Hvordan p√•virkes de enkelte knogler af tr√¶ning og alderen?

Lad os dykke ned i at blive lidt klogere på knoglerne og knogleanatomi.

plakat med menneskets skelet og knogler
Se flere anatomiplakater med skeletter og muskler hos plakaterne.dk.

Hvad er skelettet og knoglernes funktion?

Skelettets og knoglernes funktion er at være et stativ for mennesket. Skelettets knogler giver stabilitet og stivhed i kroppen. Skelettet har tre primære opgaver:

  • St√łttesystem for resten af kroppen.
  • Beskyttelse: Skelettet beskytter de vigtige organer, som fx lungerne, hjertet, hjernen og nervesystemet.
  • Bev√¶gelse: Knoglerne er f√¶stnet i leddene, og derfor er skelettet udgangspunkt for bev√¶gelser, n√•r musklerne tr√¶kker sig sammen.
  • Deponering: Skelettet er depot for kroppens mineraler, og i de store knogler produceres de r√łde blodceller.

Knoglerne afstiver kroppen, og i forbindelse med idræt og træning, så er de interessante, fordi knoglerne er vægtstænger for musklerne. Knoglerne og leddene er altså grundlaget for bevægelse.

Skelettet med knogler delt op i forskellige knogletyper
Skelettet best√•r af knogler. Knoglerne er delt op i forskellige knogletyper, fx r√łrknogler, uregelm√¶ssige knogler, flade knogler og korte knogler.

Hvad er knogler?

Knogler er en levende struktur. De best√•r dels af organisk materiale, som er med til at g√łre knoglen eftergivelig og g√łre det let for knoglen at genopbygge sig selv. B√łrns knogler best√•r i h√łjere grad af organisk materiale, og derfor heler b√łrns knogler bedre, og de har lidt vanskeligere ved at br√¶kke dem.

Knoglerne best√•r ogs√• af uorganiske salte og mineraler. Mineralerne er fx kalcium, fosfat og hydroxyapatit. Mineralerne i knoglerne er med til at g√łre knoglen stiv, s√• den kan bevare sin form. Til geng√¶ld bliver knoglen s√• ogs√• spr√łd og sk√łr, s√• den lettere kn√¶kker. Med alderen har knoglerne en tendens til at blive mere sk√łre, og det bliver ogs√• vanskeligere at genopbygge knoglerne, da det organiske materiale fylder relativt mindre i knoglerne.

Knoglestilladset fungerer delvist som et lager og forsyningsomr√•de for disse mineraler. Midt inde i nogle af knoglerne er der en bl√łd kerne (r√łd knoglemarv) som producerer blodceller.

En af √•rsagerne til at knoglerne ser ud p√• forskellige m√•der er bl.a. ogs√•, at de er h√łjst specialiserede til at kunne v√¶re tilh√¶ftningssteder for musklerne. N√•r du laver aktivitet, s√• p√•virkes knoglernes udformning, fordi sener og muskler tr√¶kker i dem, og derfor tilpasser knoglerne sig.

Udvendigt er knoglen beklædt med en tynd benhinde, som kan danne nye benceller indvendigt og på den måde kan knoglerne blive tykkere, og hvis der er skader på knoglerne kan det heles.

Knoglerne vokser i længden i epifyserne, som findes i hver ende af knoglen. Efter puberteten stopper væksten, og epifyseområderne forbenes.

Hvad sker der med knoglerne ved fysisk aktivitet?

Knoglerne er levende strukturer. Selvom de tilsyneladende er meget faste og stive, så påvirkes de af din aktivitet eller mangel på samme. Når du er fysisk aktiv, så vil knoglerne vokse sig stærkere, mens de vil blive svækket, hvis ikke du får motion. Det er særligt vægtbærende aktivitet, der er med til at sikre sunde knogler op i alderen også.

Typer af knogleceller

Der findes fire typer knogleceller: osteocytter, osteoklaster, osteoblaster og foringsceller. Disse celletyper arbejder sammen for at holde knoglerne stærke og sunde.

  • Osteocytter er modne knogleceller, som udg√łr det meste af knoglev√¶vet. De opretholder knoglens struktur og styrke ved at producere ny knoglematrix.
  • Osteoklaster er celler, der nedbryder knoglev√¶v. De er med til at ombygge knoglerne og g√łre dem st√¶rkere.
  • Osteoblaster* er celler, der opbygger nyt knoglev√¶v. De er med til at reparere og vedligeholde knoglernes struktur.
  • Foringsceller findes p√• overfladen af knoglerne. De er med til at holde knoglen sund ved at producere nye osteocytter.

Opbygning af knoglerne

I figuren nedenunder kan du se, hvordan knoglerne er opbygget. Eksemplet er en r√łrknogle. Man kan tydeligt se se, hvor epifysen er for yngre, hvor l√¶ngdev√¶ksten kan foreg√•.

R√łrknogle som viser forskelle i knogler mellem b√łrn og voksne
R√łrknogle som viser forskellen mellem b√łrns og voksnes knogler.

Knogletyper i menneskekroppen

Skelettet best√•r af 206 knogler og udg√łr ca. 14-18% af din kropsv√¶gt. Den l√¶ngste og tungeste knogle er l√•rknoglen, der hos en mand p√• 70 kg vejer ca. 1 kg.

Knoglerne kan opdeles i fire forskellige knogletyper:

  • R√łrknogler. R√łrknoglernes form g√łr dem velegnede til at danne arme, ben og fingre og t√¶er. Den m√•de r√łret er opbygget p√•, giver r√łrknoglerne relativ stor brudstyrke med en begr√¶nset v√¶gt. R√łrknoglerne findes fx arme, ben, fingre, mellemh√•ndsknogler.
  • Flade knogler. De flade knogler er med til at danne kroppens hulrum. De flade knogler er fx skulderbladene, ribben og b√¶kkenet.
  • Korte knogler. De korte knogler er fx h√•ndrodens knogler og fodrodens knogler.
  • Uregelm√¶ssige knogler. De uregelm√¶ssige knogler er fx rygs√łjlens knogler.
Knogletyper: r√łrknogler, flade knogler, korte knogler og uregelm√¶ssige knogler
Knogletyper i menneskekroppen: r√łrknogler, flade knogler, korte knogler og uregelm√¶ssige knogler. Kilde: open.oregonstate.education.

Ofte stillede sp√łrgsm√•l

Hvor mange knogler er der i kroppen?

Der er 206 knogler i menneskekroppen. Dette antal kan dog variere afh√¶ngigt af, om personen har ekstra knogler (fx ribben) eller f√¶rre knogler (fx n√•r nogle af knoglerne i fingrene smelter sammen). B√łrn har imidlertid flere knogler. F√• den fulde historie i indl√¶gget: Hvor mange knogler har mennesket?.

Hvad vejer knoglerne?

Skelettet udg√łr 14-18 % af kroppens v√¶gt. Et voksent menneskes skelet best√•r af 206 knogler. F√• hele historien i indl√¶gget: [Hvad vejer skelettet og knoglerne?] (/hvad-vejer-skelettet/).

Hvor lang tid tager det at nedbryde knogler?

Det tager to til fire måneder for kroppen at nedbryde og genopbygge en brækket knogle. Denne proces kaldes remodellering. Ved omdannelse fjernes gammelt knoglevæv, og der dannes nyt knoglevæv. Den tid, det tager kroppen at ombygge en brækket knogle, afhænger af typen af skade, personens alder og det generelle helbred.

Hvordan adskiller knogler sig fra andre væv i kroppen?

Knogler adskiller sig fra andre v√¶v i kroppen, fordi de indeholder et mineral kaldet hydroxyapatit. Hydroxyapatit giver knoglerne deres styrke. Knoglerne har ogs√• kollagen, som g√łr dem fleksible. Andre v√¶v i kroppen har ikke hydroxyapatiat.

Hvad sker der med knoglevæv med alderen?

Efterh√•nden som vi bliver √¶ldre, begynder vores knogler at miste hydroxyapatit. Det g√łr dem svagere og mere tilb√łjelige til at g√• i stykker. For at forebygge dette er det vigtigt at spise sundt og motionere regelm√¶ssigt - gerne med v√¶gtb√¶rende aktivitet.

Oversigt over knogler i kroppen

Dansk Latin Engelsk
Mellemhåndsknogler Carpus Carpus
Kraveben Clavicle Clavicle
Kraveben Collar bone ‚Äď clavicle Collar bone ‚Äď clavicle
√ėjenhule Eye socket ‚Äď orbit Eye socket ‚Äď orbit
Falske ribben False rib False rib
Lårbensknogle Femur Femur
Lægbenet Fibula Fibula
Flydende ribben Floating ribs Floating ribs
Pandeben Frontal bone Frontal bone
Overarmsknogle Humerus Humerus
Tarmbenet Ilium Ilium
Underk√¶be Lower jaw ‚Äď mandible Lower jaw ‚Äď mandible
Håndrodsknogler Metacarpus Metacarpus
Mellemfodsknogle Metatarsus Metatarsus
Ryghvivler Neck ‚Äď cervical vertebra Neck ‚Äď cervical vertebra
Nakkeben Occipital bone Occipital bone
Knæskal Patella Patella
Bækken Pelvis Pelvis
Fingerknogler Phalanx Phalanx
Tåknogler Phalanx Phalanx
Underarmsknogle Radius Radius
Ribben Ribs Ribs
Korsbenet Sacrum Sacrum
Skulderblad Scapula Scapula
Skulderblad Shoulder blade ‚Äď scapula Shoulder blade ‚Äď scapula
Rygrad Spine ‚Äď vertebral column Spine ‚Äď vertebral column
Brystben Sternum Sternum
Fodgaflen Talus Talus
Ankel Tarsus Tarsus
Tindingeben Temporal bone Temporal bone
Skinneben Tibia Tibia
Overk√¶be Upper jaw ‚Äď maxilla Upper jaw ‚Äď maxilla
Underarmsknogle Ulna Ulna
Halshvivler Vertebral column Vertebral column

Hvis du vil hjælpe med at opdatere navnene i tabellen, så anmod om adgang til dette regneark over knoglerne.

Artikler om knogler og knogletyper

Kommentarer