Skelettet, knogler og knogletyper

Skelettet består af knogler. Knoglerne afstiver kroppen og agerer vægtstænger for musklerne. Desuden beskytter knoglerne de vigtige organer.

Skelettet består af 206 knogler. Knoglerne har to primære funktioner:

• Støttesystem for resten af kroppen.
• Beskyttelse af indre organer. Fx beskytter ribbenene lungerne og hjertet; kraniet beskytter hjernen; rygsøjlen skærmer nervesystemet.

Knoglevævet er en levende struktur, som består af levende celler i et tæt netværk. Knoglerne består bl.a. af mineralerne kalcium, fosfat og hydroxyapatit.

Knoglestilladset fungerer delvist som et lager og forsyningsområde for disse mineraler. Midt inde i nogle af knoglerne er der en blød kerne (rød knoglemarv) som producerer blodceller.

Opbygning af knoglerne

Knogler består af organisk materiale og uorganiske salte. Det organiske materiale gør kroppen blod og bøjelig og gør at knoglerne let kan genopbygges. De uorganiske salte giver knoglen evnen til at bevare formen og giver støtte. Med alderen bliver andelen af de kalksaltene højere, hvilket typisk gør knoglerne lidt mere skøre og det bliver sværere at hele.

Rørknogle som viser forskellen mellem børns og voksnes knogler

Knoglerne er beklædt med en tynd hinde, som kan danne nye knogleceller indvendigt. På den måde kan knoglerne blive tykkere og skader kan heles.

Knoglernes primære funktion er at være tilhæftningsste for musklerne, og aktivitet påvirker knoglernes udformning. Knoglerne vokser i længden i epifyserne, som findes i hver ende af knoglen. Efter puberteten stopper væksten.

Knogletyper

Skelettet består af 206 knogler og udgør ca. 14-18% af din kropsvægt. Den længste og tungeste knogle er lårknoglen, der hos en mand på 70 kg vejer ca. 1 kg. Jeg har brugt tid på at researche, hvad knogler vejer, hvis du har lyst til at dykke mere ned i det emne.

Knogler kan opdeles i 4 grupper:

• Rørknogler. Rørknoglernes form gør dem velegnede til at danne arme og ben. Opbygningen i røret giver knoglerne en relativ stor brudstyrke med begrænset vægt. Fx arme, ben, fingre, mellemhåndsknogler.
• Flade knogler. De flade knogler danner kroppens hulrum. Fx skulderblad, ribben, bækkenet.
• Korte knogler. De korte knogler er fx håndrodens knogler og fodrodens knogler.
• Uregelmæssige knogler. De uregelmæssige knogler er fx rygsøjlens knogler.

Knogletyper i menneskekroppen: rørknogler, flade knogler, korte knogler og uregelmæssige knogler

Knogler i kroppen

• Rygsøjle (Columna vertebralis)
• Kranie (Cranium)
• Kraveben (Clavicula)
• Skulderblad (Scapula)
• Brystben (Sternum)
• Overarmsben (Humerus)
• Ribben (Costa)
• Hvirvel (vertebra)
• Albueben (Ulna)
• Spoleben (Radius)
• Bækken (Pelvis)
• Lårben (Femur)
• Knæskal (Patella)
• Skinneben (Tibia)
• Lægben (Fibula)