Motionsplan

Motionsplan

Viden om træning, træningsøvelser og træningsprogrammer.

Skelettet består af knogler. Jeg beskriver her lidt om anatomi og de forskellige knogler i kroppen. Knoglerne i menneskekroppen findes i forskellige knogletyper. Jeg kommer ind på rørknogler, uregelmæssige knogler, flade knogler og korte knogler.

Hvad er skelettet og knoglernes funktion?

Skelettets og knoglernes funktion er at være et stativ for mennesket. Skelettets knogler giver stabilitet og stivhed i kroppen. Skelettet har tre primære opgaver:

  • Støttesystem for resten af kroppen.
  • Beskyttelse: Skelettet beskytter de vigtige organer, som fx lungerne, hjertet, hjernen og nervesystemet.
  • Bevægelse: Knoglerne er fæstnet i leddene, og derfor er skelettet udgangspunkt for bevægelser, når musklerne trækker sig sammen.
  • Deponering: Skelettet er depot for kroppens mineraler, og i de store knogler produceres de røde blodceller.

Skelettet består af 206 knogler i kroppen for voksne. Jeg har skrevet et indlæg, der besvarer spørgsmålet “Hvor mange knogler har mennesket?” og et andet indlæg, der besvarer spørgsmålet: “Hvad vejer skelettet og knoglerne?”.

Knoglerne afstiver kroppen, og i forbindelse med idræt og træning, så er de interessante, fordi knoglerne er vægtstænger for musklerne. Knoglerne og leddene er altså grundlaget for bevægelse.

Skelettet består af knogler. Knoglerne er delt op i forskellige knogletyper, fx rørknogler, uregelmæssige knogler, flade knogler og korte knogler.
Skelettet består af knogler. Knoglerne er delt op i forskellige knogletyper, fx rørknogler, uregelmæssige knogler, flade knogler og korte knogler.

Knogletyper i menneskekroppen

Skelettet består af 206 knogler og udgør ca. 14-18% af din kropsvægt. Den længste og tungeste knogle er lårknoglen, der hos en mand på 70 kg vejer ca. 1 kg. Jeg har brugt tid på at researche, hvad knogler vejer, og jeg har også skrevet et mere udførligt indlæg om hvor mange knogler mennesket har.

Knogler kan opdeles i fire forskellige knogletyper:

  • Rørknogler. Rørknoglernes form gør dem velegnede til at danne arme, ben og fingre og tæer. Den måde røret er opbygget på, giver rørknoglerne relativ stor brudstyrke med en begrænset vægt. Rørknoglerne findes fx arme, ben, fingre, mellemhåndsknogler.
  • Flade knogler. De flade knogler er med til at danne kroppens hulrum. De flade knogler er fx skulderbladene, ribben og bækkenet.
  • Korte knogler. De korte knogler er fx håndrodens knogler og fodrodens knogler.
  • Uregelmæssige knogler. De uregelmæssige knogler er fx rygsøjlens knogler.
Knogletyper: rørknogler, flade knogler, korte knogler og uregelmæssige knogler
Knogletyper i menneskekroppen: rørknogler, flade knogler, korte knogler og uregelmæssige knogler

Oversigt over knogler i kroppen

Mellemhåndsknogler Carpus Carpus
Mellemhåndsknogler Carpus Carpus
Kraveben Clavicle Clavicle
Kraveben Collar bone – clavicle Collar bone – clavicle
Øjenhule Eye socket – orbit Eye socket – orbit
Falske ribben False rib False rib
Lårbensknogle Femur Femur
Lægbenet Fibula Fibula
Flydende ribben Floating ribs Floating ribs
Pandeben Frontal bone Frontal bone
Overarmsknogle Humerus Humerus
Tarmbenet Ilium Ilium
Underkæbe Lower jaw – mandible Lower jaw – mandible
Håndrodsknogler Metacarpus Metacarpus
Mellemfodsknogle Metatarsus Metatarsus
Ryghvivler Neck – cervical vertebra Neck – cervical vertebra
Nakkeben Occipital bone Occipital bone
Knæskal Patella Patella
Bækken Pelvis Pelvis
Fingerknogler Phalanx Phalanx
Tåknogler Phalanx Phalanx
Underarmsknogle Radius Radius
Ribben Ribs Ribs
Korsbenet Sacrum Sacrum
Skulderblad Scapula Scapula
Skulderblad Shoulder blade – scapula Shoulder blade – scapula
Rygrad Spine – vertebral column Spine – vertebral column
Brystben Sternum Sternum
Fodgaflen Talus Talus
Ankel Tarsus Tarsus
Tindingeben Temporal bone Temporal bone
Skinneben Tibia Tibia
Overkæbe Upper jaw – maxilla Upper jaw – maxilla
Underarmsknogle Ulna Ulna
Halshvivler Vertebral column Vertebral column

Artikler om knogler og knogletyper

Skriv en kommentar