Skelettet best√•r af knogler. Jeg beskriver her lidt om anatomi og de forskellige knogler i kroppen. Knoglerne i menneskekroppen findes i forskellige knogletyper. Jeg kommer ind p√• r√łrknogler, uregelm√¶ssige knogler, flade knogler og korte knogler.

Hvad er skelettet og knoglernes funktion?

Skelettets og knoglernes funktion er at være et stativ for mennesket. Skelettets knogler giver stabilitet og stivhed i kroppen. Skelettet har tre primære opgaver:

  • St√łttesystem for resten af kroppen.
  • Beskyttelse: Skelettet beskytter de vigtige organer, som fx lungerne, hjertet, hjernen og nervesystemet.
  • Bev√¶gelse: Knoglerne er f√¶stnet i leddene, og derfor er skelettet udgangspunkt for bev√¶gelser, n√•r musklerne tr√¶kker sig sammen.
  • Deponering: Skelettet er depot for kroppens mineraler, og i de store knogler produceres de r√łde blodceller.

Skelettet best√•r af 206 knogler i kroppen for voksne. Jeg har skrevet et indl√¶g, der besvarer sp√łrgsm√•let ‚ÄúHvor mange knogler har mennesket?‚ÄĚ og et andet indl√¶g, der besvarer sp√łrgsm√•let: ‚ÄúHvad vejer skelettet og knoglerne?‚ÄĚ.

Knoglerne afstiver kroppen, og i forbindelse med idræt og træning, så er de interessante, fordi knoglerne er vægtstænger for musklerne. Knoglerne og leddene er altså grundlaget for bevægelse.

Skelettet best√•r af knogler. Knoglerne er delt op i forskellige knogletyper, fx r√łrknogler, uregelm√¶ssige knogler, flade knogler og korte knogler.
Skelettet best√•r af knogler. Knoglerne er delt op i forskellige knogletyper, fx r√łrknogler, uregelm√¶ssige knogler, flade knogler og korte knogler.

Knogletyper i menneskekroppen

Skelettet best√•r af 206 knogler og udg√łr ca. 14-18% af din kropsv√¶gt. Den l√¶ngste og tungeste knogle er l√•rknoglen, der hos en mand p√• 70 kg vejer ca. 1 kg. Jeg har brugt tid p√• at researche, hvad knogler vejer, og jeg har ogs√• skrevet et mere udf√łrligt indl√¶g om hvor mange knogler mennesket har.

Knogler kan opdeles i fire forskellige knogletyper:

  • R√łrknogler. R√łrknoglernes form g√łr dem velegnede til at danne arme, ben og fingre og t√¶er. Den m√•de r√łret er opbygget p√•, giver r√łrknoglerne relativ stor brudstyrke med en begr√¶nset v√¶gt. R√łrknoglerne findes fx arme, ben, fingre, mellemh√•ndsknogler.
  • Flade knogler. De flade knogler er med til at danne kroppens hulrum. De flade knogler er fx skulderbladene, ribben og b√¶kkenet.
  • Korte knogler. De korte knogler er fx h√•ndrodens knogler og fodrodens knogler.
  • Uregelm√¶ssige knogler. De uregelm√¶ssige knogler er fx rygs√łjlens knogler.
Knogletyper: r√łrknogler, flade knogler, korte knogler og uregelm√¶ssige knogler
Knogletyper i menneskekroppen: r√łrknogler, flade knogler, korte knogler og uregelm√¶ssige knogler

Oversigt over knogler i kroppen

Mellemhåndsknogler Carpus Carpus
Mellemhåndsknogler Carpus Carpus
Kraveben Clavicle Clavicle
Kraveben Collar bone ‚Äď clavicle Collar bone ‚Äď clavicle
√ėjenhule Eye socket ‚Äď orbit Eye socket ‚Äď orbit
Falske ribben False rib False rib
Lårbensknogle Femur Femur
Lægbenet Fibula Fibula
Flydende ribben Floating ribs Floating ribs
Pandeben Frontal bone Frontal bone
Overarmsknogle Humerus Humerus
Tarmbenet Ilium Ilium
Underk√¶be Lower jaw ‚Äď mandible Lower jaw ‚Äď mandible
Håndrodsknogler Metacarpus Metacarpus
Mellemfodsknogle Metatarsus Metatarsus
Ryghvivler Neck ‚Äď cervical vertebra Neck ‚Äď cervical vertebra
Nakkeben Occipital bone Occipital bone
Knæskal Patella Patella
Bækken Pelvis Pelvis
Fingerknogler Phalanx Phalanx
Tåknogler Phalanx Phalanx
Underarmsknogle Radius Radius
Ribben Ribs Ribs
Korsbenet Sacrum Sacrum
Skulderblad Scapula Scapula
Skulderblad Shoulder blade ‚Äď scapula Shoulder blade ‚Äď scapula
Rygrad Spine ‚Äď vertebral column Spine ‚Äď vertebral column
Brystben Sternum Sternum
Fodgaflen Talus Talus
Ankel Tarsus Tarsus
Tindingeben Temporal bone Temporal bone
Skinneben Tibia Tibia
Overk√¶be Upper jaw ‚Äď maxilla Upper jaw ‚Äď maxilla
Underarmsknogle Ulna Ulna
Halshvivler Vertebral column Vertebral column

Artikler om knogler og knogletyper

Skriv en kommentar