Kroppens knogler og knogletyper
Skelettet består af knogler. Knoglerne afstiver kroppen og agerer vægtstænger for musklerne. Desuden beskytter knoglerne de vigtige organer.
Knogler i kroppen
- Rygsøjle (Columna vertebralis)
- Kranie (Cranium)
- Kraveben (Clavicula)
- Skulderblad (Scapula)
- Brystben (Sternum)
- Overarmsben (Humerus)
- Ribben (Costa)
- Hvirvel (vertebra)
- Albueben (Ulna)
- Spoleben (Radius)
- Bækken (Pelvis)
- Lårben (Femur)
- Knæskal (Patella)
- Skinneben (Tibia)
- Lægben (Fibula)
Opbygning af knoglerne
Knogler består af organisk materiale og uorganiske salte. Det organiske materiale gør kroppen blod og bøjelig og gør at knoglerne let kan genopbygges. De uorganiske salte giver knoglen evnen til at bevare formen og giver støtte. Med alderen bliver andelen af de kalksaltene højere, hvilket typisk gør knoglerne lidt mere skøre og det bliver sværere at hele.
Knoglerne er beklædt med en tynd hinde, som kan danne nye knogleceller indvendigt. På den måde kan knoglerne blive tykkere og skader kan heles.
Knoglernes primære funktion er at være tilhæftningsste for musklerne, og aktivitet påvirker knoglernes udformning. Knoglerne vokser i længden i epifyserne, som findes i hver ende af knoglen. Efter puberteten stopper væksten.
Knogletyper
Skelettet består af omkring 200 knogler, hvilket udgør ca. 18% af kropsvægten. Den længste og tungeste knogle er lårknoglen, der hos en mand på 70 kg. vejer ca. 1 kg.
Knogler kan opdeles i 4 grupper:
- Rørknogler. Rørknoglernes form gør dem velegnede til at danne arme og ben. Opbygningen i røret giver knoglerne en relativ stor brudstyrke med begrænset vægt. Fx arme, ben, fingre, mellemhåndsknogler.
- Flade knogler. De flade knogler danner kroppens hulrum. Fx skulderblad, ribben, bækkenet.
- Korte knogler. De korte knogler er fx håndrodens knogler og fodrodens knogler.
- Uregelmæssige knogler. De uregelmæssige knogler er fx rygsøjlens knogler.
