Her kigger vi på de forskellige bevægelsestyper og bevægelsesplaner i anatomien. Kroppen har mange frihedsgrader, men her får du et anatomisk sprog til at beskrive kroppens bevægelser.

Der kan foregå bevægelser i leddene på mange forskellige måder. Her kigger vi på de mange forskellige bevægelsestyper kroppen kan lave.

Led er delt op i forskellige ledtyper. Ledtypen definerer, hvordan leddene kan bevæge sig.

Bevægelsestyper og bevægelser i de store led i kroppen. Kilde: open.oregonstate.education

Samlet set så kan leddene bevæge sig i forskellige bevægelsesplaner.

Bevægelsesplaner

Bevægelser i kroppen kan foregå i tre forskellige bevægelsesplaner.

  • Frontale plan
  • Sagitale plan
  • Transversale plan

Du kan se de forskellige bevægelsesplaner illustreret i denne figur.

Bevægelsesplaner, sagitale, frontale og transversale bevægelsesplan
Illustration af sagitale, frontale og transversale plan bevægelsesplan. Kilde: www.sci-sport.com

Hvis du skal forstå de forskellige bevægelsesplaner, så kan du forestille dig, at du står i en meget smal korridor, hvor dine skuldre næsten rammer væggene i begge sider.

Bevægelser i det sagitale plan er de bevægelser, du kan lave med fleksion og ekstension frem og tilbage i den smalle korridor. Her har du en omdrejningsakse i leddene, som går fra igennem leddet sidevejs fra den ene side af kroppen (medialt) til den anden side af kroppen (lateralt).

Bevægelser som går ud til siden fra denne smalle korridor, men hvor du ikke har plads til at bevæge dig, vil være bevægelser i det frontale plan. Bevægelserne foregår gennem en akse, som går fra foran på kroppen (anterior) til bagved på kroppen (posterior).

Rotationer omkring din akse vil være bevægelser i det transversale plan. Bevægelserne foregår fra en akse der går fra hovedet (superior) ned gennem kroppen (inferior).

Jeg synes de forskellige bevægelsestyper og bevægelsesplan bliver forklaret godt i denne Youtube-video.

Bevægelser kan foregå i et eller flere af disse bevægelsesplaner. De forskellige bevægelsestyper hører typisk til i de forskellige bevægelsesplan på denne måde.

Sagitale plan

  • Bøjning (fleksion)
  • Stræk (ekstension)

Frontale plan

  • Udadføring (abduktion)
  • Indadføring (adduktion)
  • Sidebøjning (lateral fleksion)

Transversale plan

  • Rotationer (ind- og udad)

Analyse af bevægelser baseret på bevægelsestyper

Lad os nu kigge på et par konkrete eksempler, og hvilke bevægelsesplaner bevægelserne foregår i.

Dødløft

Dødløft kan foregå i en smal korridor, og derfor foregår dødløft i det sagitale plan. Der er en ekstension i hoften. Ekstension i knæleddet. Men hvad så med sumo-dødløft? Her har du lavet en udadføring og udadrotation i hoften (alt efter om du lader tæerne pege udad) og en fleksion i hofteleddet for at komme i den rigtige position. Når du rejser dig fra et sumo-dødløft, skal du altså lave en indadføring i hofteleddet, mens selve udadrotationen fastholdes i hele bevægelsen, da fødderne jo står fast på gulvet. Der er stadig en ekstension i hoften og knæleddet. Sumo-dødløft går mere i lårets indadfører af denne årsag.

Squat

Et squat foregår i det sagitale plan. Der foregår en ekstension i knæleddet og hoften, når du rejser dig op i en squat. Hvis du laver en bredstående squat, så kan nogle af de samme overvejelser som under sumodødløft gøre sig gældende.

Pullup

En pullup med overhåndsgreb foregår bl.a. i det frontale plan, fordi der sker en indadføring i skulderleddet - særligt hvis du holder relativt bredt. Desuden foregår der en fleksion i albueleddet, som er i det sagitale plan.

Chinup

En chinup foregår i det sagitale plan, fordi du laver en ekstension i skulderleddet og en fleksion i albueleddet, når du hæver dig op.

Bevægelsesplan og bevægelsestyper for skulderen og hoften

Skulderleddet og hoften er lidt anderledes i forhold til, hvordan bevægelserne hører til de forskellige bevægelsesplan.

Nu kommer vi så til et par af de bevægelser, som jeg selv har brugt længst tid på at forstå i for hold til bevægelsestyper og bevægelsesplaner.

Det drejer sig om fx armstrækninger og bænkpres, hvor skulderleddet er involveret, men de samme overvejelser gør sig gældende for hofteleddet.

Når skulderen er hævet i halvfems graders vinkel fra kroppen, og du bevæger armene rundt i nogenlunde denne højde, så foregår bevægelserne i det transversale plan. Det er tydeligt, når du tænker på, hvor aksen er for bevægelsen, som jo går ovenfra (superior) og ned (inferior).

bevægelsesplan for skulderen i det transversale plan
Når armene og benene holdes i 90 graders vinkel på kroppen, så er bevægelserne i det transverale plan. Kilde: NASM

Du har i dette tilfælde en overarm, der roterer omkring den transversale akse.

Lad os prøve at kigge lidt på armstrækninger og bænkpres.

Armstrækning

En armstrækning - eller en armbøjning som den også ofte kaldes kan enten være udført smalt eller bredt. Hvis armstrækningen er smal, så foregår bevægelserne i det sagitale plan, fordi der er en bøjning i skulderleddet og en strækning i albueleddet.

Hvis du laver bred armstrækning, så foregår der stadig en strækning i albueleddet. Desuden foregår der en indadføring (adduktion) i skulderleddet. Dette er en kombineret bevægelse, som derfor foregår i det transversale plan, fordi armene er hævet. Det betyder, at den kombinerede bevægelse skaber en rotation i bevægelsesplanet, men fordi det er en lukket kæde, så foregår der ikke rotation i selve skulderleddet.

Bænkpres

Det samme er tilfældet for bænkpres. Den kombinerede bevægelse er altså samlet en bevægelse i det transversale plan, men den er ikke forårsaget af en rotation i skulderleddet. Den er forårsaget af en kombineret bevægelse mellem indadføring og fleksion eller udadføring og ekstension. Du kan fx læse lidt mere på t-nation.com eller på NACM.

Det er mit bedste bud på en god forklaring af bevægelsesplaner. Du er meget velkommen til at foreslå forbedringer til teksten, hvis du har gode ideer.

Kommentarer