I denne beregner kan du udregne dit daglige energiforbrug pĂĄ baggrund af dit basalstofskifte (BMR) og fysiske aktivitetsniveau. Jeg synes det er interessant at udregne, hvad mit hvilestofskifte er i forhold min fysiske aktivitet for at se, hvad mit omtrentlige daglige energibehov er.

Hvad er det daglige energiforbrug? Dit daglige energiforbrug består af 3 hovedkomponenter: hvilestofskiftet (BMR), fødeinduceret termogenese (FIT) og fysisk aktivitetsniveau (PAL). Når du har beregnet dit hvilestofskifte ganger man typisk med en PAL-faktor for at finde dit daglige energiforbrug.

Beregn dit daglige energiforbrug

Med denne beregner kan du udregne dit hvilestofskifte, som også ofte kaldes basalstofskiftet, og dit samlede daglige energibehov. Resultatet er en gennemsnitsberegning for dit køn, din alder og din vægt.

Avanceret udregning af dit stofskifte, energibehov og ligevægtsindtag baseret på Schofield (1985).
Køn
Angiv dit daglige fysiske aktivitetsniveau

Maksimal aktivitet. Intensiv idræt. Hurtig løb. Hurtig roning.

Styrketræning. Hugge brænde. De fleste idrætsgrene. Cykling.

Husarbejde. Havearbejde. Hurtig gang. Golf.

Madlavning. Let gang. Indkøb. Shopping.

Fra du ligger i sengen til du stĂĄr op.

Den resterende tid anslĂĄs som siddende.

Jeg vil gerne forsøge at lave en beregner, der kan korrigere for alder, vægt og BMI i forhold til nogle af de ideer Morten Zacho præsenterer. Hvis du har en ide til nogle open source-korrektioner, som er baseret på videnskab, så hører jeg meget gerne fra dig.

Lav præcis aktivitetsregistrering til energiforbruget

Din beregning af det daglige energibehov bliver mest præcist, hvis du er lidt omhyggelig med din aktivitetsregistrering.

Skema til registrering af aktivitet

Du kan udskrive følgende skema og udfylde det for en typisk dag. Når du har udfyldt skemaet og udregnet, hvor meget aktivitet, du har i de enkelte kategorier, så er du klar til at skrive værdierne ind i beregneren af dit daglige energibehov.

Download skema

Baggrund for den avancerede udregning af energiforbrug

Hvilestofskiftet bliver udregnet ud fra Schofields formler (1985) som også bruges af WHO. Læg mærke til, at der er aldersspecifikke formler for børn, hvilket betyder, at beregneren er relativt pålidelig også til at udregne hvilestofskiftet til børn.

Schofields formler for energibehov for mænd

Age Equation (kJ/day) SEE
< 3 249 Ă— W - 127 292
3–10 95 × W + 2110 280
10–18 74 × W + 2754 441
18–30 63 × W + 2896 641
30–60 48 × W + 3653 700
> 60 49 Ă— W + 2459 686

Schofields formler for energiforbrug for kvinder

Age Equation (kJ/day) SEE
< 3 244 Ă— W - 130 246
3–10 85 × W + 2033 292
10–18 56 × W + 2898 466
18–30 62 × W + 2036 497
30–60 34 × W + 3538 465
> 60 38 Ă— W + 2755 451

Udregning af fysisk aktivitetsniveau

Jeg har baseret udregningen af det fysiske aktivitetsniveau på baggrund Gerrior et al (2006). I artiklen viser Gerrior et al (2006), hvordan man let udregner energibehovet med et regneark. Jeg har taget udgangspunkt i dette for at bruge estimerede MET-værdier for aktivitetsniveauet til at udregne PAL.

Aktivitet MET Beskrivelse
Intens træning MET 10 Maksimal aktivitet. Intensiv idræt. Hurtig løb. Hurtig roning.
Moderat træning MET 7 Styrketræning. Hugge brænde. De fleste idrætsgrene. Cykling.
Let aktivitet MET 4 Husarbejde. Havearbejde. Hurtig gang. Golf.
Stående og gående MET 2 Madlavning. Let gang. Indkøb. Shopping.
Sove MET 0,9 Fra du ligger i sengen til du stĂĄr op.
Siddende MET 1,2 Den resterende tid er du siddende. Enten arbejde. TV-kigning.

Jeg er lidt i tvivl om nøjagtigt, hvilke MET-værdier jeg bør bruge for de enkelte kategorier for at udregne PAL mest præcist.

Gerrior et al (2006) benytter så PAL-værdien til at udregne en PA-værdi

Hvis du har et rigtig godt bud, sĂĄ brug endelig kommentarerne.

Omregning af energiforbrug fra MET-værdier

Hvis du gerne vil udregne dit energiforbrug mere præcist for forskellige aktiviter, så har jeg en liste over MET-værdier og en beregner af energiforbrug for aktiviteter.

Udregn energibehov med andre beregnere

Jeg har lavet en simpel beregner til stofskiftet, som er baseret på Nordiska Næringsrekommendationer 1996 eller en beregner af energibehov baseret på Nordic Nutrition Recommandations fra 2012 og en beregner til udregning af ligevægtsindtaget.

Referencer om udregning af dagligt energiforbrug

Skriv en kommentar