Vi har her samlet nogle øvelser til hjemmetræning og et hjemmetræningsprogram, som du kan lave hjemme uden udstyr. Du kan lave de enkelte workouts både indendørs og udendørs. Hjemmetræning kan være en yderst effektiv måde at træne på, og disse øvelser og programmer er meget motiverende.

Mette Bjerre som underviser på Vejle Idrætshøjskole har lavet nedenstående Corona-workouts, som du kan træne hjemme uden udstyr. Mette Bjerre var inspireret af eleverne til at lave en række knaldhårde træningsprogrammer, som du kan bruge i din hjemmetræning.

Træningsprogram til hjemmetræning

Corona Workout Hjemmetræning Day 1 Corona Workout Hjemmetræning Day 2 Corona Workout Hjemmetræning Day 3 Corona Workout Hjemmetræning Day 4 Corona Workout Hjemmetræning Day 5 Corona Workout Hjemmetræning Day 6 Corona Workout Hjemmetræning Day 7 Corona Workout Hjemmetræning Day 13
Øvelser til hjemmetræning og et hjemmetræningsprogram lavet af @mette_bjerre fra @vihdk

Mette lavede i alt workouts til 21 dage. Hvis du er interesseret i flere workouts, så skriv endelig i kommentarerne, så skal jeg gøre endnu flere øvelser og træningsprogrammer klar til hjemmesiden.

Øvelser til hjemmetræning

Da Coronaen lukkede Danmark ned, så steg søgningen efter “hjemmetræning” på Google ganske markant.

Søgning efter hjemmetræning på Google

Rigtig mange sider begyndte at lave træningsprogrammer til hjemmetræning. Sportmaster lavede en side om hjemmetræning*, og selv Fitness World lavede et træningsprogram uden udstyr, som du kunne træne derhjemme.

Du kan se et af Fitness Worlds træningsprogrammer, som man kan lave hjemme kun ved hjælp af kropsvægt i denne Youtube-video.

Fordele og ulemper ved hjemmetræning

Hvis du vil i gang med at træne hjemme, så er der nogle ting, du kan være være opmærksom på. Vi har her samlet fordele og ulemper ved hjemmetræning - og så kan du lave din egen vurdering af, om det er noget for dig at træne hjemme.

Fordele ved at træne hjemme

  • du sparer penge da der er ingen månedlige abonnementsudgifter.
  • du behøver ikke udstyr, og hvis du har lyst til at bruge udstyr, kan udstyret typisk købes billigt, fx hos vores samarbejdspartnere
  • du sparer transporttid, fordi du kan gøre det derhjemme.
  • du har altid mulighed for at træne, og du har inspiration klar til træningen, hvis du tager på ferie.
  • der er ingen kø til dine foretrukne øvelser.

Ulemper ved hjemmetræning

  • du har måske brug for fantasi for at bevare interessen og motivationen til at fortsætte med din træning derhjemme.
  • du har ikke nogen til at hjælpe med, hvordan man udfører øvelserne og lave en god progression for din træning, så du undgår skader.
  • hvis du ønsker fx vægtstænger eller andet lidt mere avanceret udstyr, så kan det være dyrt.
  • det kan blive kedeligt og demotiverende altid at træne alene.
  • der er mere inspirerende udstyr i et træningscenter.
  • din træning kan mangle det sociale aspekt, som du kan finde i et motionscenter eller når du træner sammen med andre.

Er hjemmetræning effektivt?

Du kan lave hjemmetræning utrolig effektivt, hvis du finder motivationen til at lave træningen. Hvis du er god til at motivere dig selv, så er det en utrolig fleksibel træningsform.

Andre har brug for selskab for rigtig at blive motiveret, men det kan du også sagtens være ved hjemmetræning. Du kan finde sammen med andre, og I kan enten gøre det online, hvis I skal holde afstand, eller I kan mødes udenfor et sted.

Der kan I fx skiftes til at stå for træningsøvelserne, og på den måde motivere hinanden. Vi har skrevet andre artikler, der handler om træning med kropsvægt eller udendørs træning, hvor der også er masser af inspiration at finde til hjemmetræning.

Har jeg brug for udstyr til hjemmetræning?

Du behøver ikke noget udstyr for at træne hjemme. Måske kan du finde inspiration og motivation i at bruge elastikker, kettlebells, TRX og slyngetræning eller måske vil du gerne have det helt store udstyr.

Hvis du har brug for udstyr, så kan du tjekke nogle af vores samarbejdspartnere ud. De har gode priser, og du er med til at støtte dette site, hvis du handler hos dem efter at have trykket på vores links.

Apuls Den Intelligente Krop Getbig.dk Bodyman.dk

Skriv en kommentar