Conconi-testen – Bestemmelse af den Anaerobe Tærskel
Af
Conconi-testen er en klassisk, ikke-invasiv felttest udviklet af den italienske professor Francesco Conconi og hans kolleger i 1982. Testen blev skabt som et praktisk alternativ til invasive blodprøver med det formål at bestemme den anaerobe tærskel (AT) – populært kaldet syregrænsen – udelukkende ved at analysere forholdet mellem løbehastighed og hjertefrekvens.
Gå direkte til det, du skal bruge:
- Interaktiv Conconi Timer – Bip-styret pacer med indtastning af 200m puls
Fysiologisk baggrund & Teori
Under submaksimalt arbejde er forholdet mellem iltoptagelse ($\text{VO}_2$), løbehastighed ($v$) og hjertefrekvens ($HR$) stort set lineært. Når belastningen øges, stiger pulsen proportionalt for at levere den nødvendige ilt til de arbejdende muskler.
Når belastningen nærmer sig den anaerobe tærskel (omkring $85\text{–}90\%$ af $\text{HR}_{\max}$ hos trænede), sker der et fysiologisk skift:
- Anaerob supplering: Den aerobe energiproduktion kan ikke længere følge med det stigende energibehov alene. Kroppen øger den anaerobe glykolyse, hvilket fører til en accelereret ophobning af mælkesyre (laktat) og brintioner ($H^+$) i blodet.
- Heart Rate Deflection Point ($HR_{dp}$): På grund af det øgede anaerobe bidrag og hjertets biologiske loft for maksimal fyldning og slagvolumen, flader stigningen i hjertefrekvensen ud.
Dette fænomen kaldes i litteraturen for Heart Rate Deflection Point ($HR_{dp}$) eller “Conconi-knækket”. Hastigheden og pulsen ved dette afbøjningspunkt svarer ifølge Conconi et al. (1982) til den anaerobe tærskel.
Formål og Anvendelse
Conconi-testen anvendes til at:
- Estikere den anaerobe tærskel (AT) i km/t og slag pr. minut (bpm).
- Fastlægge præcise træningszoner til udholdenhedstræning (specifikt zone 4 / tærskeltræning).
- Evaluere træningseffekt over tid (en forskydning af $HR_{dp}$ mod højre indikerer forbedret aerob kapacitet).
Udstyr
For at gennemføre Conconi-testen med høj præcision kræves:
- 400m løbebane med markeringer for hver 200 meter.
- Pulsmåler: Et pulsbælte med kontinuerlig datalogning ($1\text{ Hz}$) eller mulighed for at registrere omgangstider (lap-funktion).
- Pacer-system / Lydfil: En udstyrskilde eller app, der giver præcise bip-signaler for hver 200m passage.
Testprocedure
Testen er en kontinuerlig, trinvist stigende belastningstest:
- Startfart: Løberen starter ved en lav, behagelig hastighed (typisk 8,0–10,0 km/t afhængigt af niveau).
- Hastighedsstigning: Farten øges systematisk med 0,5 km/t for hver 200 meter (eller via faste tidsintervaller).
- Pulsregistrering: Ved hver 200m-passering registreres løberens aktuelle puls enten via urets lap-funktion eller ved manuel indtastning.
- Udmattelse: Løberen fortsætter med at øge farten på hver 200m sektion indtil volitonal udmattelse (indtil tempoet ikke længere kan opretholdes).
Interaktiv Conconi / Montreal Test Afspiller
Da Conconi-testen kræver en absolut præcis tempo-stigning pr. 200 meter, har vi udviklet denne interaktive pacer-afspiller. Den bipper automatisk ved hver 200m-markering og lader dig indtaste din puls direkte undervejs:
Dataanalyse: Sådan findes $HR_{dp}$
Efter testen opstilles en datatabel bestående af hastighed ($v$) på x-aksen og hjertefrekvens ($HR$) på y-aksen:
- Plot alle datapunkter i et koordinatsystem.
- Tegn en ret linje gennem de første (submaksimale) datapunkter.
- Identificer det punkt i den øvre ende af kurven, hvor datapunkterne afviger fra den rette linje og flader ud mod højre.
- Skæringspunktet angiver din tærskelhastighed og tærskelpuls.
| Trin | Distance | Hastighed ($v$) | Puls ($HR$) | Bemarkning |
|---|---|---|---|---|
| Trin 1 | 200 m | 10,0 km/t | 138 bpm | Lineær fase |
| Trin 2 | 400 m | 10,5 km/t | 145 bpm | Lineær fase |
| Trin 3 | 600 m | 11,0 km/t | 152 bpm | Lineær fase |
| Trin 8 | 1600 m | 13,5 km/t | 174 bpm | HRdp (Anaerob Tærskel) |
| Trin 9 | 1800 m | 14,0 km/t | 177 bpm | Afbøjet / Udfladning |
Videnskabelig Evaluering & Kritiske Overvejelser
Selvom Conconi-testen er verdenskendt og har haft enorm praktisk betydning for konditionstræning siden 1980’erne, har uafhængig idrætsfysiologisk forskning påpeget visse metodiske begrænsninger:
1. Tilstedeværelse af $HR_{dp}$
Uafhængige undersøgelser (f.eks. Jones & Doust, 1995; Tokmakidis et al., 1996) har vist, at $HR_{dp}$ kun kan identificeres hos $60\text{–}85\%$ af testpersonerne. Hos den resterende gruppe forbliver sammenhængen mellem puls og hastighed fuldstændig lineær helt op til $\text{HR}_{\max}$.
2. Protokolfølsomhed
Placeringen af afbøjningspunktet påvirkes af den anvendte acceleration. Hvis hastigheden øges for hurtigt, halter kredsløbsresponset bagefter (fysiologisk forsinkelse), hvilket kan forskyde det estimerede tærskelpunkt kunstigt højt.
3. Kardiovaskulært drift
Kropstemperatur, dehydrering og manglende opvarmning kan medføre cardiovascular drift, hvilket slører pulskurven og gør objektiv identifikation af knækket vanskelig uden avanceret matematisk regression (f.eks. D-max metoden).
Fordele og Ulemper
Fordele
- ✔ Ikke-invasiv: Kræver ingen nålestik eller blodgasanalyse.
- ✔ Billig & Tilgængelig: Kan udføres på en almindelig løbebane med standard pulsur.
- ✔ Direkte anvendelig: Giver både et pulstal og en konkret hastighed (km/t) til træningsplanlægning.
Ulemper
- ❌ Ikke alle udviser et knæk: Kan mislykkes for en vis procentdel af løbere.
- ❌ Kræver maksimal indsats: Kræver høj motivation og god grundform.
- ❌ Subjektiv aflæsning: Visuel identifikation af knækket kan variere mellem to trænere.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Hvad måler Conconi-testen præcist?
Testen estimerer din anaerobe tærskel (laktattærskel) ved at identificere det punkt på pulskurven, hvor sammenhængen mellem hastighed og puls ophører med at være lineær.
Kræver Conconi-testen blodprøver?
Nej, testen er udviklet som et ikke-invasivt alternativ til laktatmålinger og kræver kun en præcis pulsmåler og en kontrolleret hastighedsstigning.
Hvorfor kan det være svært at finde knækket på pulskurven?
Forskning viser, at op mod 15-20% af alle udøvere udviser en helt lineær pulskurve helt op til maxpuls, hvilket gør det umuligt at identificere et Heart Rate Deflection Point (HRdp).
Hvad kan jeg bruge resultatet til?
Den hastighed og puls, du opnår ved tærskelpunktet, kan bruges direkte til at zone-inddele din træning og bestemme dit optimale konkurrencetempo på distancer fra 10 km til halvmaraton.
Referencer
- Conconi F, Ferrari M, Ziglio PG, Droghetti P, Codeca L. (1982) Determination of the anaerobic threshold by a noninvasive field test in runners. Journal of Applied Physiology, 52(4):869-873.
- Jones AM, Doust JH. (1995) Lack of reliability in the determination of the heart rate deflection point. International Journal of Sports Medicine, 16(8):541-544.
- Tokmakidis SP, Léger LA. (1996) Comparison of the heart rate deflection point with the lactate threshold in trained runners. Medicine & Science in Sports & Exercise, 28(11):1417-1422.
- Bodner ME, Rhodes EC. (2000) A review of the physiological background and reliability of the Conconi test. Sports Medicine, 30(4):269-280.
Kommentarer