IMTP-test: Isometric Mid Thigh Pull

3 minutters læsning

Den _ isometric mid-thigh pull test_ er en effektiv og pålidelig måde at teste maksimal styrke. Forskning har vist, at præstationsvariabler fra IMTP-testen korrelerer med fx lodret spring og sprinthastighed.

IMTP-testen er en sikrere og mere tidseffektiv metode end traditionel 1RM-test, som også gavner atleter med en lav træningsalder. IMTP og brug af isometrisk træning kan bruges i et træningsprogram til at udvikle både styrke, kraft og senestivhed. Når IMTP-testen udføres skal du sørge for at standardisere protokollen for at få de mest pålidelige data som muligt.

Hvad er IMTP?

I en maksimal isometrisk kraftudvikling kan du producere en større kraft end en maksimal koncentrisk handling. Derfor bruges det isometriske mid-thigh pull (IMTP) ofte til at måle maksimal styrke i både forskning og som test i træning.

IMTP’en kræver, at en person trækker i en fast vægtstang med maksimal indsats i 3-5 sekunder. Når den udføres oven på en kraftplade, kan testen kvantificere peak force, relative force, rate of force development (RFD) og time to peak force.

Startposition

Den rigtige startposition i IMTP-testen er, at vægtstangen skal være cirka midt på på låret.

Positionen ligner en af positionerne i de olympisk løft. Det er ikke slutningen på et dødløft eller et rack pull.

Løfterne skal holde overkroppen nogenlunde oprejst med en lille bøjning i knæene. Det skal være komfortabelt, så løfteren kan løfte med maksimal kraft.

Startpositionen i IMTP-testen.

Fødderne er nogenlunde i hoftebredde og armene er strakte. Hvis kroppen ændrer position eller grebet ændrer sig undervejs, er det vanskeligt at gentage testen. Det kan være nødvendigt at bruge straps, hvis man primært vil måle power i benene, da grebsstyrken kan være den begrænsende faktor.

Når atleten er klar til at trække, så skal de trække hårdt og hurtigt med det samme. Selvom atleten har 3-5 sekunder til at lave løftet, så skal der løftes maksimalt fra starten af løftet. Derved får man også målt rate of force development, hvilket kan være interessant over tid.

Vi har på Vejle Idrætshøjskole fået en smed til at konstruere en vægtstang, som har en fornuftig højde. For let at kunne justere højden for løfterne bruger vi træplader til at lægge ind under løfteren, så de kan komme i den rigtige startposition.

Protokol

Det er vigtigt, at du laver protokollen nogenlunde på samme måde hver gang.

Udøveren skal først og fremmest være varmet op. Derefter skal du give udøveren mulighed for at øve sig på løftet. Det kan du fx gøre med at bede dem lave tre opvarmningsløft. Løft med 50%, 70% og 90%. Så kan de øve sig i at komme i position og føle, hvordan løftet føles, inden de skal løfte med maksimal kontraktion.

Nøgleordene for instruktøren kan være følgende:

  • Stil dig op på kraftplatformen, hvor lårene rører ved stangen cirka midt på lårene.
  • Hold fast i stangen uden at trække.
  • Skuldrene tilbage. Op med brystet. Kig lige frem.
  • 3, 2, 1, Træk!

Undervejs skal du komme med opmuntringer, så vedkommende virkelig trækker igennem fra starten. Hvis atleten oplever, at de lavede et maksimalt træk, så er det ikke nødvendigt at gentage trakket.

Opsætning af AccuPower

På Vejle Idrætshøjskole bruger vi AccuPower sammen med vores kraftplatform.

Programmet har brug for en række opsætninger for at komme i gang med testningen.

Tilslutning

Først skal platformen tilsluttes din computer gennem USB-porten.

Nu skal du så finde ud af, hvilken COM-port kraftplatformen bliver tilføjet. Det kan du finde ud af gennem Enhedshåndteringen i Windows.

Når du har fundet COM-porten skal den vælges i programmet.

Programmet skal bruge en ‘Calibration file’. Vi bruger filen D1464_2.acl.

Indstillinger

Dernæst skal du sørge for at indstillingerne i programmet kan fungere i forhold til IMTP-målingerne.

  • Settings –> Trigger Wait At –> +/- 15% Body Weight
  • Settings –> Preroll time –> 4

Udfør selve testen

Så er du klar til at lave testen. Det gør du fra dette skærmbillede:

Du følger protokollen ovenfor. Når du tæller ned for løfteren fra 3-2-1-Træk!, så plejer vi at starte selve målingen ved 1, så de kun starter kort tid før vedkommende skal trække maksimalt.

Efterfølgende kan du se graferne for løftet, og hvordan kraften har udviklet sig undervejs.

I Summary kan du se Max Force (N). Enheden er Newton, og for at få kraften i kilo, så skal du jo egentlig dele med tyngdekraften. Vi plejer at gøre hovedregningen lidt lettere ved at dele kraften målt i Newton med 10 m/s2.

Så ved du altså, hvor meget du kan trække.

Platformen giver også et svar på, hvor god du er til at få kraften til at gå direkte ned i platformen, da kraften bliver målt både på x- og y-aksen også.

Referencer om IMTP