Guide til krankarmslængde: Komfort, kadence og kraft

Lars OlesenAf 8 min læsning

Krankarmslængde? Gør det overhovedet en forskel? Ja, måske mere end du tror.

For nogle ryttere er kranklængde en nøgle til komfort og performance – mens det for andre aldrig har været et tema. Det kan være svært at finde rundt i, men her får du en grundig og jordnær indføring i, hvad kranklængde betyder, og hvordan du kan vælge den rigtige.


Den glemte dimension i cykelfit

Kranklængde er tidligere ofte blevet overset som et parameter i et bikefit, selvom vi justerer alt andet: stelstørrelse, frempind, saddelhøjde og styrbredde.

Lad os se på nogle typiske variationsområder:

Komponent Størrelser Variation
Stelstørrelse 48–62 cm 25%
Frempind 40–140 mm 111%
Styrbredde (landevej) 38–46 cm 19%
Rytterhøjde 152–196 cm 25%
Kranklængde 165–175 mm 6%

🤔 Ifølge Matt Appleman giver det ikke meget mening.

The problem with the industry norm—165’s are for short people and 175’s are for tall people—is that the scale is all wrong.

Matt Appleman foreslår i stedet, at vi bruger denne skala:

  • 155–165 mm → de fleste ryttere
  • 135–145 mm → særligt korte ryttere, eller ved særlige behov
  • 175 mm+ → høje ryttere med lange ben og god fleksibilitet

Applemann foreslår også, at vi kun opererer med 5mm ændringer i kranklængder.


Hvorfor skifte kranklængde?

Kort sagt: For komfort.

Men også: for stabilitet, bedre kadence og måske mere fart.

Hvis du:

  • oplever smerter i knæ, hofte eller lænd
  • mærker ustabilitet i hoften eller “vuggen” i pedaltaget
  • kæmper for at finde en god position
  • ofte har slået pedalen mod jorden
  • har svært ved at finde en god kadence
  • føler, at noget bare ikke føles helt rigtigt

… så kan en anden kranklængde være værd at overveje.

Det er i toppen af pedaltrådet du har effekten af en kortere pedalarm. Ved at gøre krankarmen kortere, så vil du strække benet lidt mere, hvilket reducerer hofte og knævinkel, som du kan se i denne illustration.

Hoftevinklen åbner sig, når kranklængden bliver kortere. I denne figur er det eneste, der ændrer sig, kranklængden og sadelhøjden. Kilde: Appleman Bicycles

Hvad sker der, når du ændrer kranklængde?

Kortere kranke giver:

  • ✅ Mindre knæ- og hoftefleksion
  • ✅ Mere plads mellem lår og mave → nemmere vejrtrækning
  • ✅ Lettere at sidde stabilt og undgå at “vugge” med hoften
  • ✅ Mindre risiko for at pedalen rammer jorden i sving eller MTB-spor
  • ✅ Mindre overlap mellem tå og forhjul

Længere kranke kan give:

  • ✅ Mere “moment” ved høj kraft (fx sprint eller stejle stigninger)
  • ❌ Øget belastning på knæ og hofte
  • ❌ Øget risiko for pedalerne rammer jorden i sving
  • ❌ Mindre mulighed for aggressiv siddestilling

Kadence og power – hvad siger forskningen?

Martin et al. (2001) har undersøgt effekten af kranklængde på maksimal effekt.

Resultaterne viste:

  • Der er ikke stor forskel på kraftoutput mellem 145 mm og 170 mm
  • En ændring på 10mm i kranklængde kan dog påvirke komfort og bevægelsesøkonomi mærkbart
  • Kadence øges typisk med kortere kranke (fordi pedalcirklen er mindre)

Matt Appleman lavede test for 1 minute power og han fandt følgende:

Matt Appleman har lavet et case study og ikke et videnskabeligt studie. Det er lidt tankevækkende at power outputtet varierer meget i 155mm krankarmene ift. 175 krankarmene, men i studiet varierer kadencen også mere for 155 krankarmene end 175 krankarmene. Men at man skulle kunne generere mindre power med kortere krankarme er altså ikke en bekymring med mindre krankarmene bliver alt for korte, og kadencen for høj til at producere høje watt. Kilde: Case Study 01: CRANK LENGTH VS POWER and CADENCE

Sådan vælger du kranklængde

Så hvordan finder jeg ud af, hvad der er den bedste kranklængde for mig? En meningsfuld ændring vil være 10mm, og du skal ikke købe en ny krank for ændringer mindre end 5mm.

Der findes flere metoder til at finde din kranklængde. Her er flere forskellige tilgange:

1. Ud fra knævinkel

Schultz beskriver, at der er sammenhæng mellem kroniske knæsmerter, og hvor hvor bøjet knæet er i toppen af pedaltrådet.

Schultz giver nogle ret præcise anbefalinger:

  • <66° → høj risiko for knæsmerter
  • 66–69° → gråzone
  • >69° → typisk smertefri

I denne figur kan du se, hvad forskellige længder på pedalarme begyder for knævinklen på cyklen.

Knævinklen åbner sig, når kranklængden bliver kortere. I denne figur er det eneste, der ændrer sig, kranklængden og sadelhøjden. Kilde: Appleman Bicycles

Men hvordan måler du så knævinklen?

Vinklen måles mellem lårbenet (femur) og skinnebenet (tibia) – når knæet er mest bøjet (typisk lige efter top dead center, hvor krankarmen er nogenlunde på linje med sadelrøret).

🧠 Husk: En ændring på 10 mm kranklængde svarer ca. til 3–4° ændring i knævinkel.

Matt Appleman har lavet en beregner ud fra knævinklen med dit nuværende setup, hvis du gerne vil bruge knævinklen som udgangspunkt.

Du kunne i teorien også bruge hoftevinklen, men den er sværere at måle, fordi den fleksible ryg gør det svært at måle selve hoftevinklen.

2. Formel: 41% af skinnebenslængde (tibia)

Formler er den mest enkle måde at bestemme, hvilken kranklængde der passer til dig. Og så er de gratis.

Længden på skinnebenet er formentlig en mere præcis måde at gøre det på end ved skridtlængden, så vi starter med mden.

Målt fra midten af ankelknoglen til midten af knæleddet. Tibialængden i centimeter giver en god indikator for korrekt kranklængde.


Kranklængde = 0,41 × skinnebenslængde ***

Kranklængde = 150 mm

Tibia = 91.5 cm

33 35 37 39 41 43 45

3. Formel: 20% af skridtlængde

Målt fra skridt til gulv i stående position. Dette er den mindst præcise metode, men ofte bedre end højdebaserede beregninger og nem at måle.

Læg mærke til at Schultz har udviklet lidt andre formler, som du også kan lade dig inspirere af.


Kranklængde = 0,20 × skridtlængde ***

Kranklængde = 155 mm

Inseam = 80.0 cm

66 69 72 75 78 81 84 87 90

Hvad med bike fit?

Et professionelt bike fit er den mest sikre måde at få styr på kranklængde og alt andet på cyklen. Men ikke alle fittere har justérbare kranke – og ikke alle har erfaring med det.

Hvis du giver mange penge for en cykel, så bør du også ofre lidt penge på at få cyklen til at passe dig så godt som muligt.

🔍 Vælg en fitter, der:

  • Ser på dig – ikke kun måler dig
  • Har erfaring med kortere krankarme
  • Lytter til dine symptomer, behov og mål

Hvordan vælger jeg så krankarmslængde?

Det er umuligt at finde en helt perfekt kranklængde. Der vil være flere længder på krankarmen, der kan passe dig som rytter.

Der vil oftere være en øvre grænse for, hvor lang pedalarmen kan være for ikke at forårsage smerter, ubehag eller ustabilitet.

Hvis du er i tvivl, så bør du snarere runde ned end runde op.

Det ærgerlige er at 172.5mm er blevet standard på de fleste cykler, da mange formentlig kan have en fordel af at køre med kortere krankarme.


Andre justeringer og tilvænning efter skifte?

Skal jeg ændre min gearing?

Måske. Kortere krankarme betyder, at du har mindre mekanisk fordel – men til gengæld kan du lettere øge kadencen.

🔁 Det meste kan løses ved at skifte gear. Fx:

  • Skifter du fra 172,5 til 155 mm = ~10% kortere krank
  • Så kan du overveje at gå fra 40t til 38t foran (5% lettere gear)

Men måske har du ikke bruge for at skifte gear, skriver Matt Appleman i sin tankevækkende artikel.

Skal jeg justere sadlen?

Ja. Når du skifter længden på dine pedalarme, så skal sadelhøjden også ændres.

En tommelfingerregel:

Kortere krankarme = højere saddel (med samme ændring)

Hvis du fx får 10mm kortere krankarme, så skal sadlen ~10mm højere op.

Justér gerne i små trin og prøv dig frem over flere ture, men det er naturligvis stadig vigtigt, at du i bunden af pedeltrådet stadig har et korrekt udstrakt ben.

Valgfri - justere sadlen lidt tilbage. Muligvis kan du også flytte sadlen lidt tilbage. Du kan læse mere i denne artikel fra Steve Hogs.

Valgfri - justere højden på styret. Efter justering af sadlen, så kan det være nødvendigt at ændre lidt på styrets højde og reach, så komforten bibeholdes efter ændringen i sadelhøjden.


Hvordan føles ændrede pedalarme?

Skifter du fra fx 175 mm til 155 mm, vil det føles anderledes i starten – især ude af sadlen. Men mange ryttere oplever:

  • Bedre hoftefrihed
  • Mindre mavekontakt
  • Lettere vejrtrækning
  • Mindre “vuggen” i bækkenet

Og hvis du skifter tilbage til lange kranke efter at have kørt med korte? Så føles de pludselig meget lange.


Konklusion

🚴 Længden på krankarmene er ikke bare en detalje. Det kan ændre din fornemmelse på cyklen væsentligt både hvad angår komfort, men måske også præstationen.

  • 10 mm ændring i kranklængde giver mærkbar forskel
  • Kortere kranke giver ofte bedre komfort, mere kontrol og mindre risiko for skadesproblemer
  • Vælg længde ud fra knævinkler, kropsmål eller følelse

Ofte stilledes spørgsmål

Gør kranklængde virkelig en forskel?

Ja. En ændring på bare 5–10 mm kan påvirke komfort, bevægelsesøkonomi og position på cyklen. Kortere krankarme kan fx give bedre hoftevinkel, højere kadence og mindre belastning på knæ.

Hvordan måler jeg min skinnebenslængde?

Mål fra midten af ankelknoglen til midten af knæleddet. Det er lettest at få hjælp af en anden og bruge en hård lineal eller målebånd. Brug målet i centimeter til at beregne kranklængde med formlen: Kranklængde = 0,41 × tibialængde.

Skal jeg skifte gearing, hvis jeg skifter kranklængde?

Måske. Kortere krankarme kan give en lille reduktion i mekanisk fordel, men det kan ofte kompenseres med en lettere gearing – fx ved at gå fra 40t til 38t foran, hvis du skifter fra 172,5 mm til 155 mm.

Hvad med sadelhøjden?

Når du går til kortere krankarme, skal du typisk hæve sadlen med samme antal mm, som du forkorter kranklængden med. Fx 10 mm kortere krank = 10 mm højere saddel.

Føles det anderledes at køre med kortere krankarme?

Ja, især i starten – og især ude af sadlen. Men mange oplever hurtigt forbedret komfort, bedre kontrol og færre gener i hofte/lænd.

Hvilke ryttere bør især overveje kortere krankarme?

Ryttere med knæ- eller hoftesmerter, lav fleksibilitet, højt sadel–styr-drop, ustabilitet i hoften, lav kadence – eller ryttere med kortere benlængde.

Er der en “rigtig” kranklængde for alle?

Nej. Der findes flere mulige kranklængder, der kan fungere for den enkelte. Men hvis du er i tvivl, så vælg hellere en lidt kortere krankarm end en for lang.

Referencer

Lars Olesen

Cand. scient. i idræt og idrætshøjskolelærer

Lars er cand.scient. i Idræt og Sundhed fra Syddansk Universitet og har undervist i træning og sundhed siden 1999. Til daglig underviser han på Vejle Idrætshøjskole og uddanner fitnessinstruktører for DGI og DIF's Foreningsfitness. Lars arbejder ud fra den nyeste forskning og omsætter videnskabelig træningsviden til praktiske råd.

Kommentarer