Løft hammeren op over hovedet og brug hele kroppen til at banke hammeren hårdt ned i dækket. Skift håndstilling.
Hammer swings Hammer swings

Du skal bruge noget at slå på. Du kan enten bruge et traktordæk, eller grave et bildæk ned på højkant.

Der er grundlæggende to måder at svinge på:

Diagonalt sving: Stå omkring en halv meter fra dækket. Hammeren starter på den ene side af kroppen og kommer på tværs af kroppen indtil dækket rammes. Den ene hånd holder stationært på bunden af håndtaget. Når du svinger diagonalt kan det være godt med den ene fod lidt tættere på dækket. Når du tager hammeren op, har du adskilte hænder. Når du slår, samler hænderne sig igen. Det er den variation du kan se på videoen.

Vertikalt sving: Her har du parallelle fødder og står med skulderbreddes mellemrum mellem tæerne. Hænderne holder fast på samme sted hele tiden. Denne variation er hård med en tung hammer. Husk at skifte hvilken hånd du har øverst engang imellem.

Denne træningsform kan fx laves som Tabata-intervaller.

Træningsfokus: helkropsøvelse
Udstyr: hammer, traktordæk