Jeg skulle bestille en tid til massage, fordi jeg håber, at det vil få mig til at restituere hurtigere. Jeg kunne vælge mellem fysiurgisk massage og sportsmassage, så jeg fik lyst til at dykke lidt ned i, hvad forskellen på de to typer massage egentlig er.
Desuden ville jeg se på, om massage ud over at være utrolig rart faktisk hjælper på restitutionstiden?
Hvad er massage? Massage er påvirkning af kroppen med strygning, tryk, ryk, stræk og vrid. I Danmark er de mest udbredte former for massage fysiurgisk massage og sportsmassage.
Jeg forsøger derfor i det følgende at beskrive:
- hvad historien er bag den vestlige massageformer?
- forskellene og lighederne på sportsmassage og fysiurgisk massage?
- hvordan massage virker på restitutionen efter træning?
Historien bag den klassiske massage
De vestlige former for massage er baseret på en vestlig opfattelse af anatomi. Disse typer massage fremhæver, at man behandler det bløde væv, musklerne, leddene og ligamenterne i kroppen med et fast pres og strækninger. De mest udbredte vestlige former for massage er den klassiske massage (svenske massage), sportsmassagen og dybdevævsmassage.
Den klassiske massage blev opfundet omkring 1868 af den hollandske læge Johann Georg Mezger. Det er imidlertid ofte Per Henrik Ling, der får i de historiske artikler om massage får æren for for at have opfundet den klassiske massage.
Per Henrik Ling (1776-1839) var en svensk pioner inden for fysisk aktivitet. Han led selv af en række forskellige udfordringer med sit helbred, så han studerede fysiologi, anatomi og forskellige typer fysiske aktiviteter, bla. gymastik.
Ling udviklede sit eget system til øvelser og gymnastik, som han kaldte medicinsk gymnastik. Den medicinske gymnastik bestod blandt andet af calistenics, udstrækning og massageteknikker.
Disse massageteknikker var imidlertid aldrig kodificeret eller tiltænkt til brug uafhængigt af det medicinske gymnastiksystem.
Per Henrik Ling nævnes dog ofte stadig som ophavsmanden til den klassiske massage, og derfor kaldes den klassiske massage ofte for den svenske massage.
Det er dog mere rigtigt, at anse Johann Georg Mezger som ophavsmand til den klassiske massage, som vi kender nu. Mezger var også interesseret i gymnastik, og han studerede medicin ved Leiden Universitet.
Under medicinstudierne udførte Mezger franske “friktionsmetoder” på patienter med mindre skader. Det skal han en en disputats på, som han kaldte The Treatment of Distorio Pedis with Frictions, som kan anses som den grundlæggende bog for den klassiske massage.
5 klassiske massageteknikker
Mezger brugte sin medicinske viden til at udvikle et system med fem terapeutiske teknikker, som vi stadig kender i dag.
De fem teknikker i klassisk massage er:
1. Effleurage - lange glidende strøg
2. Petrissage - æltning af musklerne
3. Friction - håndfaste, cirkulære gnidningsbevægelser
4. Tapotement - tappende bevægelser
5. Vibration - rystende af de enkelte muskler
Når man refererer til den klassiske massage, så er det typisk massage som bruger de fem teknikker, så derfor burde Mezger have æren for at sætte den klassiske massage i struktur.
Uanset hvem der er ophavsmand til klassisk massage, så er det i dag den mest udbredte massageform, som også i studier bliver systematisk undersøgt i forhold til, hvilke effekter massage har.
Man kan ofte se betegnelserne fysiurgisk massage og sportsmassage beskrevet, og de har begge rødder i den klassiske massage.
Hvad er sportsmassage?
Sportsmassage kan spores tilbage til det gamle Grækenland og Rom. Den berømte romerske læge Galen ordinerede massage til atleter før og efter træning for at forhindre skader og lindre smerter.
Moderne sportsmassage blev i hvert faldt brugt under de olympiske lege i 1924, hvor Paavo Nurmi fra Finland havde medbragt sin egen massør. Nurmi mente selv, at massøren var medvirkende til, at han vandt fem guldmedaljer i de olympiske løbekonkurrencer.
Sportsmassage kan typisk deles i tre typer alt efter, hvornår de udføres
- Før konkurrence og kamp. Ideen er at give stimulerende massage for at vække nervesystemet og bevæge musklerne. Denne form for massage er typisk lidt hurtig og overfladisk. Formålet er at gøre kroppen mere klar. Jeg er ikke stødt på nogen undersøgelser, der bekræfter det gavnlige i denne form for massage, men jeg har prøvet det mange gange, og det er i hvert fald rart, og man får en fornemmelse at være mere klar.
- Efter konkurrence og kamp. Her bruges typisk mere afslappende og rolige massageteknikker og udstrækning. Denne form for massage kan være med til at dæmpe muskelømheden (se fx Davis et al 2020). Formålet er desuden at få atleten til at slappe af, og få fjernet affaldsstoffer fra blodbanen.
- Vedligeholdelse og forebyggelse. Massage kan også bruges til at få muskler afspændt i tidspunkter, hvor atleter ikke er i konkurrencer. Måske har sportsudøvere nogle skavanker og muskelspændinger, som massagen kan være et redskab til at få løsnet op.
I sportsmassagen bliver massagegrebene tapotement og vibration brugt mere end i fysiurgisk massage. Desuden bruger en sportsmassør ofte også ledrotationer og udstrækning i forbindelse med massagen.
Efterhånden er der også kommet nyere teknikker som myofacial release og elastisk taping (som formentlig er spild af penge, men det er en anden historie) ind i sportsmassørens værktøjskasse.
Hvad er fysiurgisk massage?
Det er kun lægeeksaminerede massører, som er blevet uddanet fra en skole, der er medlem af brancheforeningen for fysiurgiske massører. Brancheforeningen stiller krav til uddannelsens omfang, pensum og niveau. For at kunne kalde sig fysiurgisk massør, så er det altså ikke nok at uddannelsen er lægeeksamineret, men også at uddannelsen lever op til nogle krav sat af brancheforeningen.
Fysiurgisk massage er en afspændende dybdemassage, hvor der arbejdes med hver muskel fra udspring til hæfte. Arbejdet med kroppens muskler på den måde, forudsætter en faglig viden om kroppens muskler, opbygning, placering og funktion. Det er derfor massørerne har en længere anatomisk uddannelse.
Den fysiurgiske massage arbejder i dybden i hver muskel, og massøren mærker musklens tilstand for at tilpasse massagen. Udgangspunktet er, at hele musklen skal masseres og afspændes.
Det er udelukkende lægeeksaminerede fysiurgiske massører, der må kalde deres massage for fysiurgisk massage. Massøren skal kunne vise dokumentation for at have gennfor, at massøren er lægeeksamineret og at massøren har gennemført en fysiurgisk massøruddannelse.
Formålet med fysiurgisk massage er at få kroppens muskler og led og derved bevægeapparatet til at fungere optimalt. I forhold til sportsmassagen så arbejder den fysiurgisk massage dybere ned i vævet; bl.a. i muskler, sener, bindevæv og ledbånd. Fysiurgisk massage påvirker desuden kroppens nervesystem for at afspænde kroppen.
Hvad er forskellen på sportsmassage og fysiurgisk massage?
Både fysiurgisk massage og sportsmassage er baseret på den vestlige, klassiske massage, som er baseret på viden om antatomien. Begge typer massage udføres for forebygge skader, lindre smerter og skabe velvære.
Massage er et håndværk, der tager udgangspunkt i viden om musklers udspring, hæfte, funktion og menneskets kredsløb og massagens virkning på både væv og kredsløb.
Man bruger de samme teknikker i de forskellige massageformer, men kan måske vægte dem lidt forskelligt.
Forskellen på sportsmassage og den fysiurgiske massage er i bund og grund det sportslige islæt. Generelt kan det siges at teknikkerne tapotement og vibration ved sportsmassage i højere grad benyttes. Udstrækning og ledrotation for at smidiggøre sener og ledbånd karakteriserer også sportsmassagen.
Hvad er effekten af massage?
Massage er afspændende og smertedæmpende. Denne effekt af massage skyldes, at kroppen udskiller hormonet endorfin i forbindelse med berøring. Samtidig øger massage produktion af oxytocin (velværehormon) og sænker produktionen af cortisol (stresshormon).
Ophobningen af affaldsstoffer i muskulaturen og nedsat mikro-cirkulation kan resulterer i myoser, muskelinfiltrationer, knuder, spændinger – kært barn har mange navne. Og netop til dette er massagen effektiv til at formindske disse gener.
Mange tror også, at massage øger blodtilførslen til musklerne. Men studier viser at det faktisk ikke er tilfældet. Til gengæld har man vist at massage kan formindske muskelinfiltrationer (”myoser”). Smerten og ømheden i en myose skyldes formentlig dels en nedsat mikro-cirkulation i området, dels en ophobning af affaldsstoffer. Massage kan være med til forbedre mikrocirkulationen og fjerne affaldsstofferne.
Massage kan formentlig også hjælpe på at forkorte ophelingstiden ved større muskelskader og seneskader.
Man siger at massage kan hjælpe på følgende. (Jeg har dog endnu ikke fundet studier, der underbygger alle påstandene.)
- Spændingshovedpine
- Ryg-, skulder-, nakke- og knæsmerter
- Sportsskader
- Musearm, tennis- og golfalbue
- Muskelspændinger
- Spændte, stive og ømme muskler
- Overbelastningsskader
- Nedsættelse af stress
Hvem kan kalde sig massør?
Massør er ikke en beskyttet titel, så det kan alle i princippet kalde sig. Der er heller ikke kravt til nogen bestemt måde, man skal massere på.
Fysiurgisk massør er derimod en beskyttet titel. Du må kun kalde dig fysiurgisk massør, hvis du har en lægeeksamineret uddannelse med fysiologi og anatomi, og hvis du består en praktisk eksamen i massage tilrettelagt efter brancheforeningen for fysiurgisk massage. Massøren skal være eksamineret af en læge.
Sportsmassør er heller ikke en beskyttet titel. Ofte findes uddannelser af kortere varighed, hvor man kan gå til en lægeeksamineret eksamen for at blive massør.
Mange forskellige massageformer
Vi har altså berørt den klassiske, svenske massage og kigget på den fysiurgiske massage og sportsmassagen. Men du støder også på wellnessmassage, organmassage, bindevævsmassage og kropsterapi. Det er alle begreber, du kan støde på hos din massør og kropsterapeut.
Massagecreme og olie
Du kan bruge både almindelig olie og almindelig creme til at massere med. Men det kan være en god ide at bruge olier og cremer, der er særligt udviklet til massage.
Jeg anbefaler, at du bruger olie og creme uden duft og kunstige stoffer. Mandelolie, babyolie og kokosolie (som er fast ved stuetemperatur) er billige alternativer. Hvis du ikke lige har andet i huset, så kan vegetabilske olier, som rapsolie, olivenolie og sesamolie også bruges.
Jeg foretrækker dog selv at købe en massage creme, som denne massagecreme som man fx kan købe hos billig-sport.dk.
Massage som restitution
Dupuy et al (2018) fandt i deres metaanalyse af forskellige metoder til restitution efter aktivitet, at der er evidens for, at massage virker i bedst i forhold til muskelømhed (DOMS) og opfattet træthed (se også Zainuddin et al 2005; Hilbert et al 2003; Ernst 1998)
Massage virker altså tilsyndeladende rigtig godt i forhold til at minimere muskelømheden efter træning. Jeg har ikke kunne finde undersøgelser, der viser, at massage virker på muskelfunktionen.
Vil du selv lære at massere?
Massage har flere positive effekter. Hvis du har fået mod på selv at kaste dig ud i massage, så kan du fx kigge lidt på basisgrebene i disse videoer. Typisk er det ret let at finde nogen, som gerne vil lægge krop til en, der øver sig i at give massage.
Referencer
Se referencer om massage
- Davis, Holly Louisa, Samer Alabed, og Timothy James Ainsley Chico. 2020. “Effect of sports massage on performance and recovery: a systematic review and meta-analysis”. BMJ Open Sport — Exercise Medicine 6 (1). https://doi.org/10.1136/bmjsem-2019-000614.
- Dupuy, Olivier, Wafa Douzi, Dimitri Theurot, Laurent Bosquet, og Benoit Dugué. 2018. “An Evidence-Based Approach for Choosing Post-Exercise Recovery Techniques to Reduce Markers of Muscle Damage, Soreness, Fatigue, and Inflammation: A Systematic Review With Meta-Analysis”. Frontiers in Physiology 9: 403. https://doi.org/10.3389/fphys.2018.00403.
- Ernst, E. 1998. “Does post-exercise massage treatment reduce delayed onset muscle soreness? A systematic review”. British Journal of Sports Medicine 32 (3): 212–14.
- Hilbert, J. E., G. A. Sforzo, og T. Swensen. 2003. “The Effects of Massage on Delayed Onset Muscle Soreness”. British Journal of Sports Medicine 37 (1): 72–75. https://bjsm.bmj.com/content/37/1/72.
- Zainuddin, Zainal, Mike Newton, Paul Sacco, og Kazunori Nosaka. 2005. “Effects of Massage on Delayed-Onset Muscle Soreness, Swelling, and Recovery of Muscle Function”. Journal of Athletic Training 40 (3): 174–80.
Kommentarer