Næseplastre og sport: Hjælper de overhovedet?

Lars OlesenAf 2 min læsning

I årets Tour de France har det været umuligt at overse dem: Næseplastrene. De små, buede strimler på rytternes næser, der lover friere vejrtrækning og bedre præstation. Men virker de faktisk?

Mathias Skjelmose er en af de ryttere, der virkelig har taget næseplastret til sig.

En systematisk oversigtsartikel og meta-analyse i European Archives of Oto-Rhino-Laryngology har forsøgt at give et videnskabeligt svar.

Hvad er næseplastre?

Næseplastre – også kendt som eksterne nasale dilatorer – er plastre, der klæbes hen over næseryggen og trækker næseborene en smule fra hinanden.

Det reducerer modstanden i næseventilen, som er det snævreste sted i næsehulen og står for størstedelen af luftmodstanden, når vi trækker vejret gennem næsen.

Teoretisk kan det betyde:

  • Mindre modstand ved næsevejtrækning
  • Bedre luftflow
  • Øget iltoptagelse
  • Mindre behov for mundånding under træning

Hvad siger forskningen?

Forskerne bag oversigtsartiklen gennemgik 19 studier med både voksne og unge, mænd og kvinder, trænede og utrænede personer. Deres fokus var på tre mål for fysisk præstation:

  • Maksimalt iltoptag (VO₂max)
  • Puls (HR)
  • Subjektiv oplevelse af anstrengelse (RPE)

De lavede også en meta-analyse på data fra henholdsvis:

  • 168 personer for VO₂max
  • 138 personer for puls
  • 92 personer for RPE

Resultaterne: Ingen signifikant effekt

Resultaterne var entydige:

  • VO₂max: Ingen signifikant forskel (MD = 0,86 ml/kg/min, p = 0,19)
  • Puls: Ingen signifikant forskel (MD = 0,02 slag/min, p = 0,99)
  • Anstrengelse (RPE): Ingen signifikant forskel (MD = -0,12, p = 0,56)

Med andre ord: De fleste, der bruger næseplastre, vil ikke opleve nogen målbar forbedring i deres præstation.

Små undtagelser

Nogle få studier viste positive effekter – primært hos unge idrætsaktive personer, og især ved brug under høj intensitet. Men samlet set var effekterne små, og metodisk kvalitet og risiko for bias i de fleste studier var høj.

Næseplastre og oplevet komfort

Selvom de ikke forbedrer præstationen målt i iltoptag eller puls, rapporterede nogle forsøgspersoner, at det føles lettere at trække vejret med næseplaster – og at det forsinker overgangen fra næse- til mundånding.

I praksis kan det betyde noget for ryttere, der ønsker at holde næsevejtrækningen lidt længere – eksempelvis i koldt vejr eller for at undgå tør mund.

Konklusion: Gimmick eller god idé?

Hvis du håber på en præstationsforbedring af næseplastre, skal du nok dæmpe forventningerne. De gør hverken dig hurtigere, stærkere eller mere udholdende – i hvert fald ikke målbart. Men hvis du føler, at de hjælper dig til at trække vejret bedre, er der næppe nogen skade ved at bruge dem.

Ofte stilledes spørgsmål

Hvad er et næseplaster?

Et næseplaster – også kaldet en ekstern nasal dilator – er et lille plaster, der sættes hen over næseryggen for at udvide næseborene og lette vejrtrækningen gennem næsen.

Hjælper næseplastre med at forbedre sportspræstationer?

Ifølge en ny systematisk gennemgang og meta-analyse er der ingen dokumenteret effekt på iltoptagelse (VO₂max), puls eller oplevet anstrengelse under træning hos raske personer.

Hvorfor bruger cykelryttere næseplastre?

Nogle ryttere oplever, at næseplastre letter næsevejtrækningen og forsinker behovet for mundånding. Det kan give en subjektiv følelse af bedre vejrtrækning – men uden målbar effekt på præstation.

Kan næseplastre skade?

Nej, næseplastre anses generelt som sikre at bruge og har ingen kendte skadelige effekter – men de forbedrer ikke nødvendigvis din præstation.

Er der nogen, der får gavn af næseplastre?

Nogle unge atleter og personer med næseproblemer kan opleve en lille effekt, men det er ikke påvist at gælde bredt for raske motionister og eliteudøvere.

Referencer

  • Dinardi RR et al. (2020). Does the external nasal dilator strip help in sports activity? A systematic review and meta-analysis. DOI: 10.1007/s00405-020-06202-5

Lars Olesen

Cand. scient. i idræt og idrætshøjskolelærer

Lars er cand.scient. i Idræt og Sundhed fra Syddansk Universitet og har undervist i træning og sundhed siden 1999. Til daglig underviser han på Vejle Idrætshøjskole og uddanner fitnessinstruktører for DGI og DIF's Foreningsfitness. Lars arbejder ud fra den nyeste forskning og omsætter videnskabelig træningsviden til praktiske råd.

Kommentarer