Hvordan laver jeg en screening til et træningsprogram?

Inden programlægningen overhovedet går i gang, så skal du have identificeret mål, forudsætninger og træningstilstand for den enkelte. Folk træner af mange forskellige årsager og har vidt forskellige udgangspunkter.

Inden du går i gang med at lave et træningsprogram, så bør du lave en screening af vedkommende, der skal i gang med træningsprogrammet.

Hvad er formålet med screeningsfasen?

I screeningen skal du lære et andet menneske at kende, så du kan lave et fornuftigt træningsprogram til vedkommende.

”The act of examining people (or things) in order to decide if they are suitable for a particular purpose.”

— Merriam-Webster

Du skal altså få få klarhed for personens mål, forudsætninger og træningstilstand.

I praksis skal du altså i screeningen have indsamlet nogle informationer om personen. Dette kunne fx være:

Målsætning
Træningstilstand
Træningserfaring
Sundhedstilstand
Dagligdagsfunktion (eks. job)
Tid til rådighed
Begrænsninger

Lad os dykke ned i nogle af disse punkter med flere uddybende kommentarer.

Mål med træningen: Hvad vil du gerne opnå med træningen?

Når du laver et træningsprogram, så skal du først gøre dig klart, hvad målet med træningsprogrammet er. Der skal investeres tid i træningen, så det er godt at vide, hvorfor den tid skal bruges på træning. Et godt startspørgsmål kan altså være:

Hvad vil du gerne opnå med træningen?

For motivationens skyld så kan et event eller større begivenhed, fx et motionsløb eller en rejse være inspirerende milepæle undervejs i træningsforløbet.

Der kan komme mange forskellige svar på spørgsmålet. Prøv at forstå de enkelte svar ved at stille uddybende spørgsmål: Hvorfor vil du gerne opnå det? Hvad kommer det til at ændre i dit liv, hvis det sker?

Hvis der er et klart “hvorfor”, så er det meget mere motiverende at træne og følge et træningsprogram.

Sørg også for at få svar på spørgsmålet:

Hvordan ser du om du er i mål med træningen?

Der er forskellige måder at arbejde med målsætning på. Du kan fx bruge SMART-modellen.

Forudsætninger

Det er væsentligt at få styr på den enkeltes forudsætninger for at træne. Først bør du sikre dig, at vedkommende ikke falder inden for en særlig målgruppe.

Er du en særlig målgruppe?

Er der noget særligt vi skal være opmærksomme på? Gravid, skader, ældre, spiseforstyrrelser? Du skal kun give dig i kast med at lave træningsprogrammer for almindelige mennesker. Hvis du er i tvivl om de forskellige målgrupper, så bør de opsøge en fagligt funderet træner.

Det kan være en god ide at lave en screening for træningsafhængighed og spiseforstyrrelser, inden du går i gang med træningen.

Hvordan er din hverdag bygget op?

Hverdagen kommer til at bestemme, hvor sandsynligt det er, at man kan gennemføre et træningsprogram. Træningsprogrammet skal passe ind i hverdagen - ikke omvendt.

Hvor meget tid bruges på skole eller arbejde? Oplever du et højt stress i hverdagen?

Hvordan er dit aktivitetsniveau til daglig? Har du et stillesiddende job eller er du fysisk aktiv?

Tid til træning: Hvor lang tid om ugen kan du bruge på træningen?

Når du har målet og motivationen, så kan du blive lidt mere konkret. Du kan stille spørgsmål om, hvor lang tid vedkommende forventer at bruge på den ugentlige træning.

Træningen skal helst være en integreret del af ugen, så den skal lægges på tidspunkter, som er realistisk at der er tid til at træne.

Nogle prioriterer flere timers træning, mens andre har mindre tid til træning. Formålet med at lave et træningsprogram er at få det optimale ud af den afsatte tid.

Dette spørgsmål er ret vigtigt, da det bl.a. er med til at afgøre, om man kan nå at gennemføre træningsprogrammet uge efter uge. Derfor skal du sørge for at svaret er så realistisk som muligt, men husk også at man sagtens kan anbefale færre træninger end vedkommende har tid til.

Anden træning: Laver du anden træning samtidig?

Hvis træningsprogrammet skal passe med anden træning, så er det vigtigt at tage højde for det. Hvis du skal lave et træningsprogram til en, der samtidig laver styrketræning eller spiller fodbold, så skal du tænke nøje over, hvordan restitution bliver en del hverdagen.

Hvad motiverer dig?

Der er ikke så meget ved at bruge lang tid på at lave et træningsprogram, hvis det ender med, at ingen følger det. Derfor er det godt at dykke lidt ned i vanerne fra tidligere træning.

Hvis du bruger lidt tid på dette, så er det lettere at tilrettelægge et træningsprogram, som man kan overholde i længden. Du kunne fx stille følgende spørgsmål:

Hvilken type træning kan du godt lide at lave? Hvad plejer du at blive motiveret af, når du træner, så du glæder dig til træning?

Træningshistorik

Det er vigtigt at få styr på udgangspunktet for træningsprogrammet. Derfor er det godt at kortlægge, hvad den nuværende træningstilstand er, og hvor meget træning den enkelte har lavet i sit liv, og om vedkommende har haft nogle skader før?

Tidligere træning.
Tidligere skader.
Hvad er din nuværende træningstilstand? Er du i form på nuværende tidspunkt?

Konklusion

Når du laver en screening skal du naturligvis først have planlagt nogle spørgsmål. Dernæst skal du stille spørgsmålene til vedkommende. Til sidst skal du opsummere den indsamlede information for at identificere de muligheder og begrænsninger svarene giver i forhold til planlægningen af træningen.