Begge hænder placeres på en bænk med en passende afstand.
Afstanden mellem hænderne afhænger af hvilke muskelgrupper man primært ønsker at træne (se under; muskler). Fødderne placeres væk fra bænken. Spænd op omkring kropsstammen, så kroppen er ret. Hoved og nakke skal være i forlængelse med ryggen.
Skulderblade holdes i neutral stilling.
Øvelse:
Armene bøjes så brystet sænkes mod bænken, hvorved der forekommer en fleksion(bøjning) i albueleddet - albuerne skal pege bagud. Afstanden fra bryst til bænk afhænger af hvad smidigheden tillader. Kroppen skubbes igen tilbage til udgangspositionen - øvelsen gentages.
Muskler:
Triceps og brystmusklen.
Der er større aktivitet i triceps, når afstanden mellem hænderne er kort - og modsat mindre aktivitet i triceps, når afstanden mellem hænderne er bred. Desuden er der større aktivitet i brystmusklen, når afstanden mellem hænderne er bred i forhold til når den er kort.



Træningsform: Styrketræning
Træningsfokus: skub vandret
Udstyr: bænk, kropsvægt, Step
Skriv en kommentar