Goblet squat

Hjælp med at forbedre denne side

Hold en vægt ved brystet, fx en kettlebell. Lav en dyb benbøjning. Hold ryggen ret. Sørg for at knæene går samme vej som tæerne. Stå på flad fod gennem hele bevægelsen.


Goblet squat er en rigtig god øvelse, som kan få dig i gang med at sqatte. Da du holder en vægt foran, så er balancen meget lettere for rigtig mange, når de skal prøve at komme dybt ned i squatten.

Goblet squat kan trænes med håndvægtekettlebell. Øvelsen er en del af kategorien ben, squat. Goblet squat træner baller, core, og forlår.

Hvad gør goblet squat godt for?

Goblet squat udfordrer din evne til at holde overkroppen mere lodret, når du laver en squat. Sørg for at holde ryggen ret ved at skyde brystkassen fremefter, selvom du holder vægten i favnen.

Hvordan laver jeg goblet squat?

Fordele ved goblet squat?

  • Mobilitet i håndled og ankel: Goblet squat kræver ikke så høj grad af mobilitet i skuldrene, håndleddene og anklerne. Da du holder vægten foran kræver det, at du kan squatte med relativt oprejst overkrop, men mange vil opleve at deres balance er bedre, og derfor bliver smidigheden også lidt bedre. Du kan altid hæve dine hæle lidt med en hælkilde eller vægtløftningssko, så det er lettere at komme ned i bundpositionen og squatte dybt.
  • Hjemmetræning: Goblet squat kræver ikke ret meget plads eller udstyr, så derfor kan den let laves hjemme.
  • Balance. I forhold til fx back squat, så er goblet squat noget lettere at starte med. Balancen er med det samme rimelig let, og den føles sikker, fordi du bare altid kan lægge vægten fra dig i bundpositionen.
  • Core og øvre ryg. Når du skal opretholde din kropsholdning, så skal rygmusklerne og mavemusklerne arbejde. Særligt hvis du kører goblet squat med relativt mange gentagelser, så vil du helt sikkert ud over benene også kunne mærke det i din kropsstamme.

Ulemper ved goblet squat

Den eneste ulempe jeg umiddelbart kan komme på er, at det er vanskeligt at blive ved med at have fremgang i goblet squat. Du kan ganske enkelt ikke blive ved med at få mere og mere vægt på, så du tilstrækkeligt kan udfordre benmusklerne.

Goblet squat startposition Goblet squat startposition Goblet squat startposition

Alternative navne: goblet squat

Muskelgruppe: Baller, Core, Forlår
Træningsform: Styrketræning
Træningsfokus: knædomineret
Udstyr: håndvægte, kettlebell

Kommentarer