Når vi laver tests med iltmaske på løbebånd, så måler vi den respiratoriske udvekslingskvotient, som også kaldes R eller RER. Derfor forklarer jeg lidt mere om, hvad den respiratoriske udviklingskvotient er i forhold til den metaboliske udvekslingskvotient (RQ).

Hvad er den respiratoriske udviklingskvotient? Den respiratoriske udvekslingskvotient er den mængde karbondioxid (CO2), der udskilles gennem lungerne, divideret med den mængde oxygen (O2), der optages i samme tidsrum.

Den respiratoriske udvekslingskvotient kan give et indblik i, hvilken metabolisme der foregår i kroppen.

Den metoboliske udvekslingskvotient (RQ) afhænger af, hvilke fødevarer der forbrændes i kroppen. Der kan forbrændes kulhydrat, fedt, protein og alkohol. RQ afspejler, hvilke næringsstoffer der forbrændes.

Hvad er den metaboliske udviklingskvotient? Den metaboliske udvekslingskvotient er den mængde karbondioxid (CO2), der udskilles fra cellerne, divideret med den mængde oxygen (O2), der forbruges i samme tidsrum i forbrændingen i cellerne.

RQ varierer mellem 0,6 og 1,0 og afspejler den øjeblikkelige CO2-produktion i vævene delt med det samtidige O2-forbrug.

I steady state er den respiratoriske udvekslingskvotient lig med den metaboliske udvekslingskvotient, men hvis man hyperventilerer, så kan RER være væsentlig større end RQ, mens hypoventilation vil nedsætte RER.

Over længere tid kan man ikke udskille mere (eller mindre) CO2 end der produceres, lige som man ikke kan (forbruge mere) eller mangle O2 til stofskifteprocesserne. R vil igen være lig med RQ.

Metaboliske udvekslingskvotient og næringsstoffer

Når man laver tests på løbebånd med iltmaske måler man altså den respiratoriske udvekslingskvotient i udåndingsluften og forventer, at den nogenlunde afspejler de metaboliske processer i kroppen, så man kan finde forholdet mellem næringsstofferne i kroppen.

På en normal kost er RER omkring 0,8 - 0,85 i hvile. Der forbrændes hovedsageligt fedt med værdier fra 0,7 - 0,85, hvor der er 100% fedtforbrænding ved 0,7.

RQ i relation til VO2 i en arbejdsperiode.

Der vil dog altid være en mindre kulhydratforbrænding, så i praksis kommer mennesker ikke ned på 0,7. Når værdien er over 0,85 skifter forbrændingen gradvist over mod kulhydratforbrænding, og hvis man kommer op på 1,0, så er forbrændingen næsten udelukkende kulhydrrater.

Den respiratoriske kvotient ved forbrænding af fedt og kulhydrat i forskellige blandingsforhold.
RQ %E fra fedt %E fra kulhydrat
0,70 100 0
0,75 84 16
0,80 67 33
0,85 49 51
0,90 33 67
0,95 16 84
1,00 0 100

Jo hårdere intensitet du træner med, desto højere vil RER-værdien være. RER-værdien vil med rigtig høj intensitet overstige 1,0, fordi du begynder at hyperventilere, og så forbrænder du ikke længere fedt under selve aktiviteten.

RER bruges ofte i forbindelse med fx VO2-max-tests som en af indikatorerne på, hvornår deltageren er tæt på at være nær grænserne for kredsløbet og den maksimale iltoptagelse. Hvis RER-værdien kommer over 1,0 og gerne lidt højere, så kan det være et slutpunktskriterium for VO2-max-testen.

Konklusion

RER-værdien er altså forholdet mellem det udskilte CO2 og den optagede ilt. Så længe du ikke arbejder maksimalt vil RER-værdien kunne bruges til fortælle noget om fordelingen mellem forbrænding af fedt (RQ=0,7) og kulhydrat (RQ=1,0).

Når du nærmer dig din maksimale ydeevne, så vil en del af energien blive produceret anaerobt.

Når det anaerobe arbejde stiger falder pH-værdien i cellerne og i blodet, bl.a. fordi der sker en ophobning af mælkesyre. For at neutralisere den faldende pH-værdi i blodet forsøger kroppen at udskille ekstra CO2 ved at hyperventilere. Veltrænede personer kan arbejde med en RER-værdi på over 1 i adskillige minutter.

Det er også derfor at cutoff i en maxtest på løbebåndet typisk kræver RER-værdier på mere end 1,1.

Udskillelsen af CO2 gennem udåndingsluften kan i øvrigt stige efter arbejdet er ophørt, og det vil man ofte se i en laboratorietest.

Vi har lavet en side, der går mere i dybden med test af iltoptagelse i laboratorium.

Skriv en kommentar