Svinetræning: Sjov og motiverende udetræning

3 minutters læsning

Er du klar til svinehård og effektiv træning? Er du klar til at være uden for og rulle rundt på jorden og blive beskidt samtidig med at du kommer i form? Så er Svinetræning netop noget for dig.

Her får du et hav af ideer til, hvordan du kan træne udenfor samtidig med at træningen er pivsjov. Jens Bojsen-Møller og Peter Løwenstein har opfundet det humoristiske begreb, Svinetræning, og der er masser af humor i videoeksemplerne nedenunder.

Jeg har også skrevet andre indlæg, der handler om at træne udenfor.

Lad os dykke ned i konceptet bag svinetræning.

Hvad er svinetræning?

Svinetræning er svinehård, effektiv træning, hvor der næsten er garanti for at blive beskidt, når man roder rundt på jorden eller skal have fat i naturmaterialer som redskaber.

Svinetræning er en træningsform, som Jens Bojsen-Møller og Peter Løwenstein står bag. De har lavet en hjemmeside, hvor du kan læse endnu mere om træningen.

Svinetræning - rå og effektiv udetræning for alle

Svinetræning er sjov og stærkt motiverende. Det er svinehård, effektiv træning, og fordi man indimellem roder rundt på jorden og bliver beskidt. Svinetræning foregår altid udendørs, og selv om det hviler på et solidt, fagligt grundlag, så er det sjovt, anderledes, lidt skørt og lidt vildt. Og så er man glad som en lille gris, når man er færdig med at træne.

Lær mere

Typer af svinetræning

Screenshot fra svinetraening.dk
De forskellige typer svin er præsenteret med billeder på svinetraening.dk

På hjemmesiden præsenterer de nogle forskellige typer ‘svin’, men der er jo ingen grænser for opfindssomheden, hvis du selv vil finde på nogle svinestreger.

  • Børnesvin
  • Gamle svin
  • Strandsvin
  • Skovsvin

Børnesvin: Svinetræning for børn

I forbindelse med bogen er der også lavet undervisningsmateriale særligt målrettet mod elever fra 5. til 9. klasse. Svinetræning kan nemlig udføres overalt. Det kræver intet særligt udstyr, du kan bruge din fantasi, og alle kan være med. Det er bare om at tage noget tøj på, som kan holde til lidt af hvert, komme udenfor og så gå i gang.

Du kan se en præsentation af Svinetræning i denne video

Bogen “Svinetræning for børn” har tre typer svin: kondisvin, styrkesvin og koordinationssvinet. Alle øvelserne er beskrevet med tekst, og du finder let aktivitetsvideoer til de enkelte øvelser.

Hvis du gerne vil arbejde med kropsbasis i undervisningen, så kan du finde masser inspiration i Koordinationssvinet. Her får du ideer til, hvordan børn og unge kan træne koordination, balance og bevægelser i naturens og byens omgivelser.

Herunder kan du se udvalgte børnesvinsaktiviteter for 5.-7. klasse. Svinetræningsøvelserne er særligt målrettet børn og unge.

Koordination og intro

Rytmeaktiviteter

Afsæt

Balance

Rotation

Forcering

Forslag til svineøvelser for voksne

Voksne kan naturligvis også sagtens bruge alle øvelserne fra børnesvinene - ligesom de yngre også kan bruge de følgende forslag.

På Svinetræning-hjemmesiden kan man finde ugens videoer, som er delt op i forskellige grupper. Du kan se udpluk af øvelserne her.

Styrkesvin

Kredsløbssvin

Balancesvin

Springsvin

‘Blandede’ Bare svin

Der er også en blanding ugens lidt skæve øvelser, som ikke er blevet kategoriseret, men er sjove at inkludere i træningen.

Få mere inspiration til svinetræning

Hvis du vil have endnu mere inspiration til træning udenfor, hvor du helt sikkert ender med at blive snavset, så kan du også tjekke vores side om Naturfitness og træning i naturen eller Outdoor Fitness og udendørs træning.

Du kan også tjekke flere videoer på forlagets Vimeo-kanal

Eller Jens Bojsen-Møllers Youtube-kanal

Endelig kan du også følge Svinetræning på deres Facebook-side, hvor der også sommetider kommer nogle videoer og kommentarer op.

Konklusion

Uanset dit fitnessniveau har vi de perfekte svinetræningsøvelser til dig. Disse øvelser vil hjælpe dig med at forbedre din balance, styrke og koordination - alt imens du har det sjovt!

Hvis du vil have endnu mere inspiration til udendørs træning, hvor du helt sikkert ender med at blive beskidt, kan du også tjekke vores side om naturfitness og naturtræning og outdoor fitness og udendørs træning.