Markedet er næsten oversvømmet af fitness apps og træningsapps. Du kan få apps til at tracke din træning og din kost, men det kan være svært at vælge mellem alle mulighederne, når du står i app store.

Vi har prøvet rigtig mange forskellige fitness og trænings apps, og vi har også prøvet nogle enkelte kost apps.

Når du vælger apps, så husk at være opmærksom på din personlighed. Hvis du har et anstrengt forhold til træning og kost, så er apps ikke nødvendigvis en god ide. Du kan prøve vores tests for spiseforstyrrelser og træningsafhængighed.

1. GetSet - Train Smarter - Skadefri

Senter for idrettsskadeforskning i Norge har mere end 40 forskere tilknyttet. Deres ambition er at lave den bedste fitness app med øvelser til skadesforebyggelse.

De har samlet øvelserne på det norske skadefri.no eller på den engelske fittoplay.org, men de har også udgivet en app til din smartphone. Tidligere hed appen til hjemmetræning Skadefri, men nu hedder den ‘GetSet - Train Smarter’ og er udgivet af den Internationale Olympiske Komite (IOC).

Appen er et onlinekatalog med træningsøvelser til over 50 forskellige idrætter. Øvelserne forklares rigtig let med både videoer og korte beskrivelser med forskellige øvelser.

Det er en ret suveræn app, hvor du kan samle øvelserne til et hjemmetræningsprogram eller til at huske opvarmningsøvelserne, inden du går i gang med styrketræning og fitness. Du kan lede i alle mulige forskellige idrætsgrene efter øvelser, som du kan håndplukke til din egen lille workout.

Træn med Forsvaret træning app Træn med Forsvaret træning app Træn med Forsvaret træning app
GetSet - Train Smarter hed tidligere Skadefri, men har fået et nyt navn til den internationale udgave efter at IOC er kommet ind over udgivelsen af appen.

Ulempen ved appen er at øvelser i sig selv jo ikke forebygger skader. Forebyggelse af skader kræver den rette dosering af passende øvelser. Dine træningsprogrammer gemmes også kun på det device, du har installeret appen på. Hvis du vil læse lidt mere om skadesforebyggelse så kig her.

2. Træn med Forsvaret

‘Træn med Forsvaret’ er en ret genial fitness app. Du kan i app’en vælge om du vil fokusere på styrke, kondition eller lave et ‘all round’ fitness program. Derefter kan du angive om træningen skal være let, moderat eller hård.

I fitness app’en kan du også sammenligne dit niveau med de nuværende fysiske tests i Forsvarets optagelsesprøve. Det er rigtig godt undervejs i et træningsprogram at lave nogle benchmarks, og hvis du træner for at være i allround god form, så kan forsvarets tests være rigtig fine.

Træn med Forsvaret er naturligvis ment som et redskab til de værnepligtige, men alle kan faktisk bruge app’en. Også hvis du er i gang med at træne til politiets optagelsesprøve, eller du bare er i gang med at bygge din form op i dit eget tempo. Det gode ved træningsprogrammerne er, at de er udviklet, så de minimerer risikoen for skader, men samtidig vil du opleve en fremgang.

Træn med Forsvaret træning app Træn med Forsvaret træning app Træn med Forsvaret træning app
’Træn med Forsvaret er en fremragende app, hvis du har brug for et træningsprogram.’

3. EliteHRV

Jeg bruger den gratis app fra EliteHRV til at måle min Heart Rate Variability (HRV). Rationalet er, at man kan bruge variabiliteten i sine hjerteslag til at monitorere sin træningsparathed og restitution.

Jeg synes konceptet er utrolig spændende, og jeg har skrevet mere om heart rate variability (HRV). Alt du skal bruge er en gratis app og et pulsbælte.

EliteHRV har udviklet en algoritme, der giver dig et bud på, hvad din træningsparathed er hver dag, hvis du laver en simpel måling hver morgen.

I EliteHRV kan du også følge forskellige vejrtrækningsprogrammer, hvor du kan træne din vejrtrækning og dit åndedræt.

Resultatet af morgenmålingerne giver dig en morning readiness. EliteHRV har lavet en skala fra 1-10, der så tager højde for ændringerne i HRV i forhold til din baseline, som løbende justeres. Hvis fx din HRV typisk ligger på omkring 60, men den næste dag er 43 fordi dit stressniveau er højt, så vil EliteHRV formentlig sætte din morning readiness til mindre end 5 og foreslå, at du restituerer og slapper af, fx med vejrtrækningsøvelser, gåtur og meditation.

Konklusion

Her var nogle gode fitness og træningsapps, som du kan prøve kræfter med. Hvis du kender andre apps, som du vil give et par ord med på vejen, så skriv endelig til [email protected]