MSLHST: Multiple Single-Leg Hop Stabilization Test
Af
Multiple Single-Leg Hop Stabilization Test (MSLHST) er en klinisk og sportsvidenskabelig balancetest, der måler din dynamiske postural kontrol under hop og landing på ét ben. Testen vurderer kroppens evne til hurtigt at absorbere stød, fiksere underekstremitetens led og genvinde fuld stabilitet på understøttelsesfladen efter en eksplosiv bevægelse.
I dette indlæg får du svar på følgende spørgsmål:
- Hvad er MSLHST, og hvad måler testen?
- Hvilket udstyr og hvilke banemål skal bruges?
- Hvordan udføres testen trin-for-trin?
- Hvad er de specifikke fejlkriterier (L1–L4 og B1–B4) ifølge BESS-systemet?
- Hvad er historien fra den klassiske Bass Test til MSLHST?
Hvad er MSLHST?
MSLHST blev oprindeligt beskrevet af Riemann et al. (1999, 2002) og senere videreudviklet i skadesforebyggende forskning (bl.a. Emery, 2003). Formålet var at skabe et objektivt og funktionelt måleredskab til at evaluere dynamisk ankelstabilitet, knækontrol og landingsteknik.
Hvor statiske balancetests (f.eks. enkeltbensstand) kun måler din evne til at stå stille, udfordrer MSLHST led og muskler under realistiske, eksplosive vilkår, der ligner påvirkningerne i idrætsgrene som fodbold, håndbold, basketball og løb.
MSLHST måler ikke blot din balance, men din evne til dynamisk opbremsning og postural fiksering i landingsøjeblikket.
Udstyr og Baneopstilling
For at gennemføre en videnskabeligt valideret MSLHST skal banen opbygges ud fra atletens kropshøjde.
Nødvendigt udstyr:
- Skridsikkert underlag (f.eks. idrætshal eller fast gulv).
- Målebånd og sportstape.
- Stopur til 5-sekunders stabiliseringsfasen.
Banens formler og mål:
Banen består af 10 nummererede tape-mærker ($2{,}5 \text{ cm} \times 2{,}5 \text{ cm}$) placeret i et specifikt mønster. Hop-afstandene tilpasses individualiseret ud fra kropshøjden:
- Diagonal hop-afstand ($y$): \(y = 0{,}45 \times \text{kropshøjde (i cm)}\)
- Vandret og lodret afstand ($x$): \(x = \sqrt{\frac{y^2}{2}}\)
[ 10 ] (Center)
^
| (x)
[ 9 ] <-- [ 8 ]
\ /
\ (y) / (x)
\ /
[ 7 ] <-- [ 6 ]
^
| (x)
[ 5 ] (Center)
^
|
[ 3 ] <-- [ 4 ]
\ /
\ (y) /
\ /
[ 1 ] <-- [ 2 ]
^
| (x)
[START] (Center)Udførelse og Testprotokol
Testen udføres i løbesko på et plant underlag. Test hver side separat og notér altid, hvilket ben der er atletens dominerende ben.
Trin-for-trin instruktion:
- Startstilling: Testpersonen står på ét ben i felt START (nederst på midteraksen) med hænderne placeret på hofterne.
- Hop-sekvensen: På signal hopper personen på ét ben frem til Mærke 1 (nederst til venstre).
- Landingen: Foden skal lande så præcist, at tape-mærket dækkes fuldstændigt af skoen.
- 5-sekunders stabilisering: Ved landing skal testpersonen fryse stillingen i 5 sekunder uden at flytte foden, miste balancen eller tage hænderne fra hofterne.
- Videre forløb: Efter 5 sekunder hoppes der videre til næste felt i den nummererede sekvens ($1 \rightarrow 2 \rightarrow 3 \rightarrow \dots \rightarrow 10$), indtil alle 10 hop er gennemført.
- Gentagelse: Testen gennemføres på det modsatte ben efter en passende pause (mindst 2 minutters restitution).
Beregner
Scoringssystem: Fejlkriterier (BESS-metoden)
MSLHST benytter et fejlpoint-system inspireret af BESS (Balance Error Scoring System). Hvert af de 10 hop vurderes uafhængigt i to faser: Landingsfasen og Stabiliseringsfasen (5 sekunder).
Regel: Hver landing kan tildele op til 4 landingsfejl og 4 balancefejl. En perfekt gennemført test på et ben giver 0 fejlpoint.
1. Landingsfejl (L1 – L4)
Evaluere mekanikken i det sekund, foden rammer gulvet:
| Fejlkode | Beskrivelse | Detaljer |
|---|---|---|
| L1 | Ved siden af mærket | Standfoden dækker ikke tape-mærket helt ved landing. |
| L2 | Vinkling af foden | Standfoden roteres mere end $\pm 10^\circ$ i landingsøjeblikket. |
| L3 | Stød-fejl / Vaklen | Testpersonen snubler, glider eller mister balancen i landingen. |
| L4 | Hænder af hofter | Hænderne fjerner sig fra hofterne i selve landingsstødet. |
2. Balancefejl under 5-sekunders hold (B1 – B4)
Evaluere den statiske fiksering under de 5 sekunders stilstand:
| Fejlkode | Beskrivelse | Detaljer |
|---|---|---|
| B1 | Berøring med fri fod | Den modsatte (frie) fod berører gulvet eller standfoden. |
| B2 | Ben-kontakt | Lår eller knæ på de two ben berører hinanden under holdet. |
| B3 | Voldsom svaj/bevægelse | Overkroppen hælder mere end $30^\circ$, eller hoften svajer kraftigt. |
| B4 | Hænder af hofter (5s) | Hænderne slippes fra hofterne under de 5 sekunders stabilisering. |
Fortolkning af Testresultater
Når begge ben er testet, opgøres Total Fejlscore (Venstre vs. Højre) samt den indbyrdes Side-asymmetri (differens):
- 0–3 fejl totalt pr. ben: Fremragende dynamisk landingsstabilitet.
- 4–8 fejl totalt pr. ben: Moderat kontrol. Indikerer opmærksomhedspunkter i ankel- eller hoftestabiliteten.
- > 8 fejl totalt pr. ben: Nedsat reaktiv postural kontrol og øget skadesrisiko.
- Side-asymmetri $\ge 3$ fejl: En forskel på 3 fejl eller mere mellem højre og venstre ben regnes klinisk for en betydelig asymmetri, hvilket ofte ses under genoptræning efter f.eks. korsbåndsskader (ACL) eller genstridige ankeldistorsioner.
Historisk udvikling: Fra Bass Test til MSLHST
For at forstå, hvorfor MSLHST er blevet den foretrukne hop-stabilitetstest i dag, er det værd at kigge på testens historiske rødder.
1. Den originale Bass Test (1939)
Udviklet af Ruth I. Bass i 1939 som en af de allerførste field-tests til dynamisk balance. Testen bestod i at hinke fra mærke til mærke på en bane med 10 afmærkninger og holde balancen i 5 sekunder på hvert mærke.
2. Modified Bass Test
I nyere tid (bl.a. beskrevet af Ambegaonkar et al., 2013) blev testen tilpasset under navnet Modified Bass Test. Her hinker testpersonen gennem en fast skabelon af 10 felter med 5 sekunders pause pr. felt.
Selvom Modified Bass Test har været udbredt i idrætsundervisning og fitness-tests, har den to klare begrænsninger:
- Den tager i mindre grad højde for atletens kropsbygning og hop-afstande.
- Scoringssystemet er mere subjektivt i vurderingen af den reelle landingsmekanik.
3. MSLHST (Den moderne standard)
MSLHST bygger direkte videre på princippet fra Modified Bass Test, men introducerer et mere strenget og biomekanisk valideret scoringssystem. Hvor Modified Bass primært blev brugt som en generel hinkebane, er MSLHST fintrimmet til at fange mikroskopiske ubalancer i landingsfasen, hvilket gør den væsentligt mere følsom til klinisk brug og skadesforebyggelse.
FAQ om MSLHST
Hvad er forskellen på MSLHST og Y-Balance Test?
Y-Balance Test måler din dynamiske balance, mens du har kontakt med gulvet og rækker ud med det frie ben. MSLHST måler din evne til at absorbere stød og stabilisere leddene efter en fase i luften (hop/landing).
Hvorfor er landingen på 5 sekunder så vigtig?
De første 1-2 sekunder efter en landing afslører kroppens reaktive neuromuskulære kontrol. Hvis du svajer eller flytter foden, indikerer det nedsat ledsans (proprioception) eller svaghed i hofts- og ankelstabiliserende muskler.
Kan jeg lave testen uden specialudstyr?
Ja, du behøver blot kridt/tape til at markere felterne på et skridsikkert underlag, et stopur til 5-sekunders tællingen og et scoringsskema.
Opsamling
MSLHST er en af de stærkeste tests til evaluering af dynamisk hop- og landingsstabilitet. Ved at kombinere elementer fra den klassiske Modified Bass Test med moderne skadesforebyggende scoringskriterier giver den et præcist billede af din atletiske kontrol på ét ben.
- Se alle balancetests: Oversigt over balancetests
- Forbedr din landingsstabilitet: Guide til effektiv balancetræning
Referencer
- Ambegaonkar, Jatin, Shane Caswell, Jason Winchester, Yohei Shimokochi, Nelson Cortes, og Amanda Caswell. 2013. “Balance Comparisons Between Female Dancers and Active Nondancers”. Research quarterly for exercise and sport 84 (marts): 24–29. https://doi.org/10.1080/02701367.2013.762287.
- Bass, Ruth I. 1939. “An Analysis of the Components of Tests of Semi-Dynamic and Dynamic Balance with Special Reference to the Total Body Position”. Research Quarterly. American Association for Health, Physical Education and Recreation 10 (2): 33–52.
- Emery, Carolyn A. 2003. “Is there a clinical standing balance measurement tool that predicts ankle sprains in high school athletes?”. Clinical Journal of Sport Medicine 13 (4): 209–215.
- Riemann, Bryan L., og Scott M. Lephart. 2002. “The Sensorimotor System, Part II: The Role of Sensorimotor Integration in Maintaining Postural Stability”. Journal of Athletic Training 37 (1): 80–84.
- Riemann, Bryan L., A. Caggiano, og Scott M. Lephart. 1999. “Examination of a Clinical Method for Assessing Dynamic Postural Stability”. Journal of Sport Rehabilitation 8 (3): 171–183.
