Åstrands et-punktstest er en submaksimal konditionstest udført på en kondicykel. Åstrands test er baseret på en sammenhæng mellem pulsen og belastningen, og man kan med Åstrands Nomogram eller formler estimere den maksimale iltoptagelse og konditallet.
Jeg beskriver i det følgende, hvad Åstrands et-punktstest er, og hvordan Åstrands test udføres?
Hvad er Åstrands etpunktstest? Åstrands et-punktstest er en enkel, submaksimal konditionstest udført på cykel, som pålideligt kan vise belastningen. Åstrands test kan bruges til at estimere forsøgspersonens maksimale iltoptagelse og kondital baseret på belastningen, pulsen og kropsvægten.
Jeg har også skrevet om Åstrands to-punktstest, som er et andet alternativ til at finde dit kondital med en simpel cykeltest og pulsen.
Hvordan udfører du Åstrands etpunktstest?
For at udføre Åstrands et-punktstest skal du bruge en kondicykel, der kan vise belastningen i watt eller kgm/min (som fx et Monark cykelergomenter gør). Desuden skal du måle din puls, mens du cykler. Du kan overveje at bruge en pulsmåler, da det gør målingen af pulsen noget lettere.
Du kan vælge at køre på en af disse belastninger: 50, 75, 100, 150 eller 200 watt.
Topendsports.com foreslår, at du kan benytte følgende belastninger i testen:
| Belastning | kp/m/min | Watt |
|---|---|---|
| Mænd, utrænede | 300-600 | 50-100 |
| Mænd, trænede | 600-900 | 100-150 |
| Kvinder, utrænede | 300-450 | 50-75 |
| Kvinder, trænede | 450-600 | 75-100 |
1 W = 6.116 kpm/min, plus 8% for at korrigere for tab i friktion i cyklen.
Du skal cykle med 50-70 RPM, hvis du kører på en cykel med fast mekanisk bremsning (som fx Monark), men du kan mere frit vælge hastighed, hvis du cyklen tilpasser belastningen i forhold til omdrejningshastigheden.
Vælg en belastning, der gør, at din puls opnår steady state omkring 120-160 slag/min efter omkring 6 minutters cykling. Du skal være moderat forpustet, men det må ikke føles hårdt. Husk at Åstrands etpunktstest er en submaksimal konditionstest.
Skriv pulsen ned hvert minut gennem testen. Hvis ikke pulsen er inden for 5 pulsslag pr. minut for minut 5 og 6, så fortsæt i et ekstra minut. Hvis ikke pulsen ligger mellem 120 og 170 så fortsæt et minut mere med en justeret modstand.
Beregn kondital med Åstrands etpunktstest
Baggrund for beregningen i Åstrands etpunktstest
Generelt kan man sige at jo lavere steady state puls, du har i testen, desto bedre kondition er du i.
Oprindeligt skulle konditallet findes ved at bruge det nomogram, Åstrand har udviklet til sine tests, eller ved at aflæse konditallet i en tabel fx fra Monarks beskrivelse af Åstrands cykeltest.
Senere er der lavet regressionsanalyser, hvor forskere har givet deres bud på formler, som kan bruges til at udregne iltoptagelsen på baggrund af Åstrands etpunktstest.
Morten Zacho har estimeret en formel, som han har delt et regneark. Du kan frit downloade og bruge regnearket til eget brug fra denne beskrivelse af Åstrand-testen, men formlen er desværre ikke offentligt tilgængelig.
Zacho bruger også sin formel i nedenstående beregner til Åstrands etpunktstest, som er på engelsk.
I beregneren ovenfor har jeg brugt formlerne fra Buono et al (1989) til at estimere den maksimale iltoptagelse:
- kvinder: VO2max = (0,00193 x workload + 0.326) / (0,769 x HRss - 56.1) x 100
- mænd: VO2max = (0,00212 x workload + 0.299) / (0,769 x HRss - 48.5) x 100
Du kan sammenligne dit kondital i tabellen for kondital for mænd og kvinder.
Alderskorrektion til etpunktstesten
Til Åstrands etpunktstest giver de mest pålidelige resultater, hvis du korrigerer for alder. I beregneren ovenfor korrigerer jeg for alder med følgende formel fra Buono et al (1989).
VO2 = (0,166 - 0,028 * age) + 0,026 * weight + 0,66 * VO2
Der er også lavet en tabel med korrektionsfaktorer til alderskorrektion af resultatet.
| Alder | Korrektionsfaktor |
|---|---|
| 15 | 1,10 |
| 25 | 1,00 |
| 35 | 0,87 |
| 40 | 0,83 |
| 45 | 0,78 |
| 50 | 0,75 |
| 55 | 0,71 |
| 60 | 0,68 |
| 65 | 0,65 |
Hvilke usikkerheder er der ved et-punktstesten?
Alle submaksimale tests er behæftet med en del usikkerhed i forhold til at estimere den maksimale iltoptagelse korrekt. Usikkerheden hører bl.a. sammen med de store individuelle forskelle, der er i folks max-puls, selvom de har samme alder.
Den teoretiske usikkerhed kan eksemplificeres ved at to tredjedele vil få vurderet konditallet korrekt indenfor en 15 % afvigelse. Ca. hver 20. person vil få sit kondital vurderet 30 % forkert.
Åstrands etpunktstest kan imidlertid sagtens bruges til at måle ændringer i konditionen over tid. Du behøver ikke konvertere resultatet til et kondital for at bruge testen til at tracke din træningsfremgang. Testen er pålidelig, fordi du kører med en forudbestemt belastning. Hvis din puls over tid falder, når du kører med samme belastning, er det en indikation for, at din kondition er blevet bedre.
Du kan læse mere om testen fra Monark, som laver de legendariske Monark-cykler, som er blevet brugt i rigtig mange år i testcentre rundt omkring i verden.
Et alternativ til etpunktstesten er Ekblom-Bak-testen. Har Ekblom-Bak-testen udbredelse i Danmark?
Referencer
Textbook of Work Physiology - Åstrand m.fl.
This updated and revised fourth edition of the respected Textbook of Work Physiology combines classical issues in exercise and work physiology with the latest scientific findings. The result is an outstanding professional reference that will be indispensable to advanced students, physiologists, clinicians, physical educators–any professional pursuing study of the body as a working machine.
Se referencer
- Åstrand, I. (1960) “Aerobic work capacity in men and women with special reference to age”. Acta Physiologica Scandinavica, vol. 49, suppl 169.
- Astrand PO, Rodahl K. Text Book of Work Physiology: Physiological basis of exercise. New York: McGraw Hill, 1986.
- Åstrand, P.-O. & Ryhming, I. (1954) “A nomogram for calculation of aerobic capacity (physical fitness) from pulse rate during submaximal work.” J Appl Physiol, 7, page 218-221.
- Buono MJ, Roby JJ, Micale FG, Sallis JF. Predicting maximal oxygen uptake in children: modification of the Astrand-Ryhming test. Pediatric Exercise Science 1989;1:278-283.
- RE Cink and TR Thomas, Validity of the Astrand-Ryhming nomogram for predicting maximal oxygen intake. British Journal of Sports Medicine, 1981, Vol 15, Issue 3 182-185. Legge and Banister, The Astrand-Rhyming nomogram revisited J Appl Physiol.1986; 61: 1203-1209.
Kommentarer