Åstrands et-punktstest er en submaksimal konditionstest udført på en kondicykel. Åstrands test er baseret på en sammenhæng mellem pulsen og belastningen, og man kan med Åstrands Nomogram eller formler estimere den maksimale iltoptagelse og konditallet.

Jeg beskriver i det følgende, hvad Åstrands et-punktstest er, og hvordan Åstrands test udføres?

Hvad er Åstrands etpunktstest? Åstrands et-punktstest er en enkel, submaksimal konditionstest udført på cykel, som pålideligt kan vise belastningen. Åstrands tetst kan bruges til at estimere forsøgspersonens maksimale iltoptagelse og kondital baseret på belastningen, pulsen og kropsvægten.

Hvis du leder efter Åstrands to-punktstest, så har jeg skrevet om den her.

Hvordan udfører du Åstrands etpunktstest?

For at udføre Åstrands et-punktstest skal du bruge en kondicykel, der kan vise belastningen i watt eller kgm/min (som fx et Monark cykelergomenter gør). Desuden skal du måle din puls, mens du cykler. Du kan overveje at bruge en pulsmåler, da det gør målingen af pulsen noget lettere.

Du kan vælge at køre på en af disse belastninger: 50, 75, 100, 150 eller 200 watt.

Som et forslag så kan du benytte følgende belastninger:

Belastning kp/m/min Watt
Mænd, utrænede 300-600 50-100
Mænd, trænede 600-900 100-150
Kvinder, utrænede 300-450 50-75
Kvinder, trænede 450-600 75-100

1 W = 6.116 kpm/min, plus 8% to correct for frictional losses at the chain and drive train.

Du skal cykle med 50-70 RPM, hvis du kører på en cykel med fast mekanisk bremsning (som fx Monark), men du kan mere frit vælge hastighed, hvis du cyklen tilpasser belastningen i forhold til omdrejningshastigheden.

Vælg en belastning, der gør, at din puls opnår steady state omkring 120-160 slag/min efter omkring 6 minutters cykling. Du skal være moderat forpustet, men det må ikke føles hårdt. Husk at Åstrands etpunktstest er en submaksimal konditionstest.

Skriv pulsen ned hvert minut gennem testen. Hvis ikke pulsen er inden for 5 pulsslag pr. minut for minut 5 og 6, så fortsæt i et ekstra minut. Hvis ikke pulsen ligger mellem 120 og 170 så fortsæt et minut mere med en justeret modstand.

Beregn kondital med Åstrands etpunktstest

Åstrands et-punkttest. Indtast de målte værdier.
Resultater fra Åstrand Test

Baggrund for beregningen i Åstrands etpunktstest

Generelt kan man sige at jo lavere steady state puls, desto bedre kondition er du i.

Oprindeligt skulle konditallet findes ved at bruge det nomogram, Åstrand har udviklet til sine tests, eller ved at aflæse konditallet i en tabel fx fra Monarks beskrivelse af Åstrands cykeltest.

Åstrand nomogram til bestemmelse af maksimal iltoptagelse for Åstrand test
Åstrands nomogram til bestemmelse af maksimal iltoptagelse for etpunktstesten. Se også en version med alder og kropsvægt.

Senere er der lavet regressionsanalyser, hvor forskere har givet deres bud på formler, som kan bruges til at udregne iltoptagelsen på baggrund af Åstrands etpunktstest.

Morten Zacho har estimeret en formel, som han har delt et regneark. Du kan frit downloade og bruge regnearket til eget brug fra denne beskrivelse af Åstrand testen, men formlen er desværre ikke offentligt tilgængelig.

Denne samme formel bruges i nedenstående beregner til Åstrands Etpunktstest, som er på engelsk.

Åstrands Test på Engelsk

I beregneren ovenfor har jeg brugt formlerne fra Buono et al (1989) til at estimere den maksimale iltoptagelse:

  • kvinder: VO2max = (0.00193 x workload + 0.326) / (0.769 x HRss - 56.1) x 100
  • mænd: VO2max = (0.00212 x workload + 0.299) / (0.769 x HRss - 48.5) x 100

Du kan sammenligne dit kondital i tabellen for kondital for mænd og kvinder.

Alderskorrektion til etpunktstesten

Til Åstrands etpunktstest giver de mest pålidelige resultater, hvis du korrigerer for alder. I beregneren ovenfor korrigerer jeg for alder med følgende formel fra Buono et al (1989).

VO2 = (0.166 - 0.028 * age) + 0.026 * weight + 0.66 * VO2

Der er også lavet en tabel med korrektionsfaktorer til alderskorrektion af resultatet.

Alder Korrektionsfaktor
15 1.10
25 1.00
35 0.87
40 0.83
45 0.78
50 0.75
55 0.71
60 0.68
65 0.65

Hvilke usikkerheder er der ved et-punktstesten?

Alle submaksimale tests er behæftet med en del usikkerhed i forhold til at estimere den maksimale iltoptagelse korrekt. Usikkerheden hører bl.a. sammen med de store individuelle forskelle, der er i folks maksimale puls, selvom de har samme alder.

Den teoretiske usikkerhed kan eksemplificeres ved at to tredjedele vil få vurderet konditallet korrekt indenfor en 15 % afvigelse. Ca. hver 20. person vil få sit kondital vurderet 30 % forkert.

Morten Zacho

Åstrands etpunktstest kan imidlertid sagtens bruges til at måle ændringer i konditionen over tid. Du behøver ikke konvertere resultatet til et kondital for at bruge testen til at tracke din træningsfremgang. Testen er pålidelig, fordi du kører med en forudbestemt belastning. Hvis din puls over tid falder, når du kører med samme belastning, er det en indikation for, at du er kommet i bedre form.

Du kan læse mere om testen fra Monark, som laver de legendariske Monark-cykler, som er blevet brugt i rigtig mange år i testcentre rundt omkring i verden.

Et alternativ til Etpunktstesten er Ekblom-Bak-testen. Har Ekblom-Bak-testen udbredelse i Danmark?

Referencer til Åstrands etpunktstest

Textbook of Work Physiology - Åstrand m.fl.

Textbook of Work Physiology - Åstrand m.fl.

This updated and revised fourth edition of the respected Textbook of Work Physiology combines classical issues in exercise and work physiology with the latest scientific findings. The result is an outstanding professional reference that will be indispensable to advanced students, physiologists, clinicians, physical educators–any professional pursuing study of the body as a working machine.

Læs mere

Se referencer til Åstrand testen
  • Åstrand, I. (1960) “Aerobic work capacity in men and women with special reference to age”. Acta Physiologica Scandinavica, vol. 49, suppl 169.
  • Astrand PO, Rodahl K. Text Book of Work Physiology: Physiological basis of exercise. New York: McGraw Hill, 1986.
  • Åstrand, P.-O. & Ryhming, I. (1954) “A nomogram for calculation of aerobic capacity (physical fitness) from pulse rate during submaximal work.” J Appl Physiol, 7, page 218-221.
  • Buono MJ, Roby JJ, Micale FG, Sallis JF. Predicting maximal oxygen uptake in children: modification of the Astrand-Ryhming test. Pediatric Exercise Science 1989;1:278-283.
  • RE Cink and TR Thomas, Validity of the Astrand-Ryhming nomogram for predicting maximal oxygen intake. British Journal of Sports Medicine, 1981, Vol 15, Issue 3 182-185. Legge and Banister, The Astrand-Rhyming nomogram revisited J Appl Physiol.1986; 61: 1203-1209.

Skriv en kommentar