Jeg skal købe et nyt løbebånd, og jeg er i gang med at researche, hvilken type løbebånd, jeg skal købe. Jeg har samlet min research til en guide til at købe et løbebånd. Skal løbebåndet have motor, skal det være kurvet og hvad kan man tænke på, inden man investerer i et løbebånd?

Du skal i hvert fald stille dig selv følgende spørgsmål, inden du overvejer, hvilket løbebånd du skal købe:

  • Hvor meget plads har jeg til løbebåndet?
  • Hvor højt har jeg til loftet?
  • Hvad skal løbebåndet bruges til - hvad er min erfaring og behov?

Når du kigger på løbebånd, så skal du også tage stilling til følgende:

  • Skal det være med eller uden motor?
  • Skal det være lige eller kurvet?
  • Hvor høj hældning skal det kunne håndtere?
  • Hvis du vælger et motoriseret løbebånd, hvor høj hastighed kan du så løbe med?

Desuden skal du også kigge på følgende:

  • Vælger du motoriseret løbebånd spiller motorstørrelsen en betydningsfuld rolle
  • Hvor stor er løbefladen?
  • Hvad er løbebåndets maksimale brugsvægt?

Guide og anmeldelser af løbebånd

Når du søger på Google efter det “bedste løbebånd til hjemmebrug” eller lignende søgninger, så kommer du ind på en del forskellige sites, der laver anmeldelser af løbebånd. Disse sites anbefaler særligt nogle særlige løbebånd, og ofte får de affiliate kommision fra forhandlerne, hvis du vælger at købe. Her på Motionsplan.dk har vi også affiliate links til forhandlerne, så hvis du vælger at købe et løbebånd efter at have klikket dig hen til en forhandler, så tjener vi en lille kommision.

Formålet med denne guide er hovedsageligt at vise dig, hvad du skal holde øje med, hvis du gerne vil købe et nyt løbebånd, men vi håber naturligvis, at du vil støtte vores site, hvis du vælger at købe et løbebånd fra en af vores samarbejdspartnere.

Kurvet løbebånd eller motoriseret løbebånd

Gymleco Curve Løbebånd

Løbefladen på løbebåndet måler 150 x 43 cm og det kan klare en personvægt på op til 230 kg. Et curve løbebånd som dette Gymleco LHR510 er yderst skånsomt for brugeren. Løbebåndet har en meget længere levetid end traditionelle løbebånd.

44999,- hos Apuls*

Når man taler om løbebånd, så er der to særlige typer. Du kan få et kurvet løbebånd uden motor, men hvor du selv genererer farten, når du træder ned på båndet. Den anden type er et motoriseret løbebånd, hvor du stiller farten på løbebåndets computer. På mange af de motoriserede løbebånd, kan du også stille hældningen, og de har forskellige programmmer.

Schoenmakers og Reed (2018) undersøgte 13 mandlige løbere, der kunne løbe 5 kilometer på under 20 meter. Løberne skulle løbe fire gange over to uger. Første gang var løb på et almindelig motoriseret løbebånd med 1% hældning til udmattelse for at finde maxpuls, hastighed og maksimal iltoptagelse.

Løbebåndet var sat på 1% hældning, fordi man i studier har fundet, at hældningen på løbebåndet kan simulere iltforbruget, som bruges på at løbe på almindelig landevej (Jones og Doust 1996).

Den anden tur på løbebånd var på et kurvet løbebånd for at vænne sig til en lidt anden måde at løbe på. De løb her fire minutter på fem forskellige hastigheder (40, 50, 60, 70 og 80 procent) af deres maksimale hastighed med 3 minutters passiv restitution imellem intervallerne for at vænnes sig til protokollen, som skulle løbes på de to sidste ture på løbebåndet.

På de to sidste forsøgsgange skulle de løbe samme protokol på hhv. et motoriseret og et kurvet løbebånd uden motor. På det sidste minut af hvert interval målte forskerne løbernes iltoptagelse, respiratoriske udvekslingskvotient (RER) og pulsen, og forskerne spurgte også efter Rate of Perceived Exertion (altså en værdi på intensitetsskalaen, som ligner Borg-skalaen).

Studiet viste at løberne bruger 30 procent mere energi på den kurvede, ikke-motoriserede løbebånd.

The runners perceived they were working an average of 27 percent harder when they ran on the curved treadmill, and physiologically, their symptoms matched: They consumed an average of 32 percent more oxygen and had 16 percent higher heart rates, 2.5 percent higher running cadence, and 38 percent worse running economy than when they ran at equivalent speeds on the motorized treadmill.

Runner’s World

Fordelene ved et kurvet løbebånd er, at du undervejs selv-regulerer tempoet ligesom du gør udendørs. Når du løber på et kurvet løbebånd, så vil din bagkæde (baller, baglår, lægge) også arbejde hårdere end på et motoriseret løbebånd.

Schoenmakers og Reed arbejder med studier, der viser at løb på et kurvet løbebånd svarer til at løbe på et motoriseret løbebånd, der har en 8% hældning.

Det betyder også, at man formentlig kan løbe langsommere på et kurvet løbebånd i forhold til et motoriseret løbebånd - formentlig helt op til 20% i forskel.

Det kurvede løbebånd har nogle fordele, men det har det motoriserede løbebånd også. Når du løber på et motoriseret løbebånd, så sætter du en fast hastighed, som du let kan lave et træningsprogram ud fra. Du behøver ikke koncentrere dig om at holde farten, for det sker helt automatisk.

Fordele ved motoriserede løbebånd

  • Der er ofte træningsprogrammer indkodet i løbecomputeren, som du kan bruge.
  • Du skal ikke tænke så meget over din løbehastighed undervejs, da du bare skal følge med båndet.
  • Du kan løbe op til 20 km i timen (men ikke sprinte på løbebåndet)
  • Det er relativt let at hoppe af og på, når du laver intervaller
  • Løbefladen kan typisk fås rimelig bred

Fordele ved kurvede løbebånd

  • Det bruger ikke strøm, så det kan stå alle vejen
  • Træningseffekten på bagkæden er større end ved løb på et motoriseret løbebånd, og det er tættere på virkeligheden.
  • Det er relativt let at hoppe af og på, når du laver intervaller
  • Du kan sprinte på løbebåndet, fordi du selv bestemmer farten.
  • Komfort på længere løbeture kræver et godt bånd
  • Løbefladen er relativt smal, så kræver lidt mere koncentration

Motorstørrelsen på løbebåndet

Hvis du vælger et motoriseret løbebånd, så er en af de væsentlige parametre naturligvis motoren og motorstørrelsen på løbebåndet. Det er helt sikkert bedre at få for mange hestekræfter end for få hestekræfter i motoren.

Hvis du løber længere ture på løbebåndet, så anbefales det ofte at finde et løbebånd, der har flere end 2,5 HK.

Hvis du skal bruge løbebåndet til at gå på, så skal du finde et løbebånd med en mindre motor, da du belaster motoren mere ved at gå langsomt på et løbebånd end ved at løbe, når motoren er kraftigere. Du kan godt gå på et løbebånd, men hvis du kun vil gå, så er det formentlig bedre at kigge efter et dedikeret gåbånd.

Et løbebånd med mange hestekræfter er mere holdbart, og du vil opleve at flowet i båndet og dit løb vil blive bedre. Jeg vil helt sikkert gå efter et løbebånd med omkring 3HK til løb.

Løbebåndets maksimale tempo

Du skal naturligvis også kigge på, hvor hurtigt løbebåndet kan køre, hvis du vælger et løbebånd med motor. Hvis du forventer at bruge det til hurtigere intervaller, så kan det måske være begrænsende, hvis det kun kan køre 15 km/t, men typisk stiger prisen også, når det skal kunne køre hurtigere. Hvis du fx gerne vil løbe op mod 20+ km/t, så skal løbebåndet dels have en stærk motor (gerne over ~3HK) og en relativt høj brugervægt, så det er stabilt nok. Løbebånd der kan klare det koster typisk mere end 10.000 kroner. Hvis du er motionist, så kan du få løbebåndet helt ned til 4-5.000 kroner, men generelt vil du nok blive gladere for løbebåndet, hvis du går lidt højere op i pris, så det kan følge med, når du kommer i bedre form.

Højde og længde på løbebånd

Hvis du skal have løbebåndet stående et sted med lavt til loftet, så skal du huske at tage højde for løbebåndets højde. De fleste løbebånd er i hvert fald 20 centimeter høje (generelt ligger højden mellem 15-23 centimeter). Dertil skal du lægge mindst 5-10 centimeter til højden på de personer, der skal bruge løbebåndet. Du skal huske at du har en svævefase, når du løber, hvor du vil være lidt højere oppe end båndet, men det er også rart ikke at være bekymret for at slå hovedet op i loftet for hvert skridt.

De fleste løbebånd er mellem 160 cm til 200 cm i længden. Nogle løbebånd kan foldes sammen, men det kommer naturligvis stadig til at fylde en del, når det skal opbevares.

Løbefladen på løbebåndet er vigtig

Når du skal vælge løbebånd, så vær opmærksom på hvor bred løbefladen er. Når du har løbet i længere tid, så falder koncentrationsevnen, og du begynder måske at slingre lidt frem og tilbage. Du kan på alle løbebånd se størrelsen i centimeter på løbefalden. Hvis du køber løbebånd til private, så er det vanskeligt at få løbebånd, som er lige så brede som løbebåndene i fitnesscentrene, men mindre kan også sagtens gøre det. Typisk ligger løbefladen mellem 52 - 60 centimeter.

Løbebåndets maksimale brugervægt

Løbebåndets maksimale brugervægt giver et godt udgangspunkt for, hvor solidt løbebåndet er. Når det kan holde til højere brugervægt, så er konstruktionen typisk også stærkere, og løbebåndet vil være mere stabilt og solidt.

Hvilket løbebånd skal jeg vælge?

Jeg synes de kurvede løbebånd er geniale, men de er også relativt dyre. Det er egentlig lidt mærkeligt, at de er dyrere, for de har jo netop ingen motor, men så holder de også bedre.

Draxfit Curve Running

Draxfit er et nyt og anderledes form for løbebånd. På et Draxfit løbebånd bestemmer du selv hastigheden ved hjælp af din position på den kurvede løbeflade. Når du bevæger dig tættere på den forreste del af båndet, øger du hastigheden.

43895,- hos Fitnessgruppen*

Det er for dyrt for mig at have stående hjemme, så jeg kigger selv på løbebånd i en billigere prisklasse. Her er et par eksempler:

Toorx TRX 45 S Løbebånd

Toorx TRX 45 er et superfint løbebånd til dig som vil igang med at træne, eller skal igang med noget genoptræning. Du får et løbebånd med en 2/3 hestes motor som giver en god ydelse, samt en overskuelig computer der giver dig et godt overblik over dine data.

4999,- hos Fitnessshoppen*

ODIN T800 Løbebånd

Odin T 800 anses for at være markedets bedste løbebånd til prisen. Løbebåndet er designet til dig, der gerne vil have et solidt løbebånd, med mange funktioner - ikke mindst, tilslutning af en tablet eller telefon (iPad & Android). Peakstyrke på 5HK og hastighed på 20 km/t.

14000,- hos Apuls*

Hvad vejer et løbebånd?

Gennemsnitligt vejer de mindre og billigere løbebånd mellem 80 og 115 kg, mens de dyrere og større modeller kan veje helt op til 230 kg. Det er godt at vide, hvor tung et løbebånd er, inden du bestiller et løbebånd. Jeg har prøvet at skulle slæbe flere løbebånd op og ned af første sal, og det gør man altså ikke lige sådan alene.

Kan et løbebånd stå udenfor?

Et løbebånd kan ikke stå udenfor. Du kan selvfølgelig godt sætte det udenfor, men det kan ikke tåle fugt, så det danske vejr vil lynhurtigt begynde at tære på de enkelte maskindele. Det kan du ikke fikse med lidt silikonespray. Det samme gælder ved at sætte løbebåndet i et uisoleret skur, hvor løbebåndet hurtigt vil gå til stille og roligt.

Konklusion om løbebånd

Der er altså en del ting, du skal kigge efter, når du vælger løbebånd. Jeg har skrevet et andet indlæg med 4 tips til løbebåndet i forhold til udendørs løb. Et løbebånd er også oplagt til at bruge til løbetests og konditionstest, fx Bruce løbetesten. Du kan læse meget mere om løb på løbesiden, og det er let at lave intervalløb.

Løbebånd i forskellige prisklasser

Neden for har jeg listet løbebånd fra vores samarbejdspartnere i forskellige prisklasser. Klik ind på løbebåndet for at se lidt flere specifikationer på løbebåndet.

Hold musen hen over løbebåndet for at se navnet. Klik på løbebåndet for at se flere specifikationer og prisen.

Løbebånd under 5.000 kroner

Løbebånd mellem 5.000 og 10.000 kroner

Løbebånd mellem 10.000 - 15.000 kroner

Løbebånd mellem 15.000 og 20.000 kroner

Løbebånd mellem 20.000 - 30.000 kroner

Løbebånd over 30.000 kroner