Motion-online.dk eller bare Motion Online var tidligere det bedste og mest kendte træningssite i Danmark. Motion-online.dk havde bmi-, kondital- og rm-beregnere. Der var beskrivelse af Coopertest, gangtest cirketræning og løbeprogrammer. Men nu virker det ikke længere.

Jeg gennemgår her, hvordan du stadig kan finde følgende funktioner:

Motion-online.dk har fået ny ejer

Morten Zacho solgte den 6. juni motion-online.dk til en ny ejer, som fra første dag har lavet sitet om til et affiliate-site, hvor det ikke længere handler om at levere det bedste indhold.

Morten Zacho har ikke længere indflydelse på driften og indholdet på siden. Det kan man desværre tydeligt se.

I gennem mange år har Morten Zacho opbygget en af de største danske sites om træning. Et site som mange bare har referereret til som Motion Online eller forkortet som MOL.

Motion-online.dk var fyldt med interessante og velskrevne artikler baseret på videnskab omkring sundhed, kost og træning. Desuden fandtes på Motion Online også et af de største træningsfællesskaber herhjemme i form af MOLs online forum.

Det skal Morten Zacho virkelig have et stort cadeau for.

Den nye ejer af Motion-Online er tilsyneladende udelukkende interesseret i trafik, så han med Motion Online kan tjene penge på affiliate marketing og reklamer.

Allerede et par dage efter sitet var blevet overtaget af en ny ejer, så fik man det første nyhedsbrev på e-mail.

Den var virkelig håbløs. Titlen på mailen viste med al tydelighed, at vi ikke længere har at gøre med det kendte og elskede motion-online.dk.

Den sensationelle titel var: ”Ændre dine spisevaner og forøg din forbrænding med op til 50%”

Indholdet i e-mailen var ikke mindre håbløst:

  • at du SKAL spise morgenmad ellers skader du din forbrænding
  • at din forbrænding ikke starter før du drikker vand om morgenen
  • at du aldrig må spise brød til morgenmad
  • at light-produkter skader din krop
  • at du skal indtage en række superfoods som booster din forbrænding
  • at du skal købe kasseinprotein for at tabe fedt mens du sover (som han sjovt nok tjener penge på at anbefale)

Så fik vi samlet det meste fejlinformation på et sted.

Det er sørgeligt og slet ikke Motion-Online værdigt.

Jeg klikkede hurtigt afmeld på nyhedsbrevet fra Motion Online.

Det er ærgerligt at Morten Zachos fantastiske Motion Online på en dag blev forvandlet til en affiliate pengemaskine, hvor indholdet helt mistede værdi. Det mest ærgerlige er, at det gamle indhold også blev ubrugeligt.

Pludselig virkede beregnerne ikke og billederne fandtes ikke længere.

Morten Zacho har brugt mange år på at bygge Motion Online op. Heldigvis kan du bruge Motionsplan.dk til at lave de fleste beregnere og inspirationen til at lave et brugbart træningssite er intakt på Motionsplan.dk.

Motion Onlines beregnere virker ikke - Brug Motionsplans

De fleste af beregnerne på Motion Online virker ikke længere. Det er virkelig en skam, for jeg har brugt mange timer på at læse om beregnerne og tjekke resultaterne.

Du kan heldigvis finde langt de fleste beregnere her på Motionsplan, så dyk ned i dem.

Her har du en liste over Motionsplans beregnere som naturligvis bliver opdateret og stadig virker.

Motion Online og kondital

Jeg har søgt lidt på Motion Online og kondital, og det tror jeg, at der er mange, der har gjort. Hvis du er interesseret i at læse mere om du har et godt kondital eller teste dit kondital så kan du læse mere i følgende guides.

Vi har også skrevet mange andre artikler om kondition og konditionstræning.

Motion-online.dk og BMI

Motion-online.dk havde flere artikler om BMI, bl.a. hvordan man retfærdigt vurderer børn i forhold til BMI-målingerne. Det har vi skrevet om i vores udvidede guide til BMI.

Motion-online.dk’s cirkeltræning

Motion-online.dk havde lavet nogle sider med cirkeltræning. Jeg har skrevet en grundig guide til cirkeltræning. Vi har også et stort øvelsesbibliotek, så du selv kan lave din egen træning.

Motion Online og Coopertesten

Motion-online.dk fik relativt mange besøgende på deres side om Coopertesten. Vi har udvidet vores dybdegående forklaring på Coopertesten, så du bl.a. kan udregne dit kondital på baggrund af den distance, du har løbet, eller slå dit kondital fra Coopertesten op i en tabel.

Motion-Onlines gangtest og gåtest

Motion-online.dk havde en del tests liggende på deres site med beregnere. Jeg har allerede linket til beregnerne, hvor du også kan finde vores gåtest og gangtest. Bl.a. har jeg denne guide til 6 minutters gangtest og denne guide til Rockports 1,6 km gåtest.

Motion Onlines forum

Jeg kender desværre ikke noget dansk forum, som har de samme kvaliteter, som MOLs forum havde. Vi har heller ruteplanlægger, men der er efterhånden andre muligheder, hvor du kan planlægge dine ruter.

Skriv en kommentar