At motionere og holde sig i form er mange ting. Foreløbig har vi hovedsageligt her på sitet fokuseret på løb og styrketræning, men vi vil i fremtiden også beskæftige os med yoga og beslægtede motionsformer. Vi har arbejdet med de fem tibetanere, som er fem øvelser, der er blevet grundlagt omkring år 0.

Tibetanske munke lavede øvelserne for at holde sig evigt unge, og det er vi jo nogle stykker, der gerne vil. Derfor var det også belejligt, at Oberst Bradford førte disse øvelser til vesten. Han bragte bl.a. øvelserne videre til Peter Kelder, som i slutningen af 1930’erne skrev bogen: de fem tibetanere.

Hvor mange gange skal de fem tibetanere laves og hvordan?

Lav De Fem Tibetanere en gang om dagen - fx om morgenen når du står op, eller om aftenen inden du går i seng. Nogle mennesker sover godt oven på øvelserne, mens andre bliver for friske til at sove. Du skal derfor selv finde ud af, hvad der passer dig bedst.

De gamle forskrifter siger, at de fem øvelser skal gentages 21 gange hver dag. Det er bedre at lave 3 gentagelser end slet ikke, hvis du en dag har lyst til at springe over, eller ikke har tid til at lave alle øvelser en dag. 3 gentagelser af tibetanerne tager mindre end fem minutter. I begyndelsen skal du ikke regne med, at du kan lave alle 21 gentagelser af hver øvelse. Det bør du heller ikke gøre i starten, da øvelserne kan fremme udrensning af giftstoffer fra kroppen og deraf følgende udrensningssymptomer.

Start med at lave 3 gentagelser af hver øvelse og trap så langsomt op med 2 hver uge, så du når op til 21 gentagelser i løbet af et par måneder. Find dit eget tempo til hver af øvelserne - det handler ikke om at kunne gøre dem hurtigt, men om at føle dig godt tilpas med øvelserne. Selvom du er i god fysisk form, skal du kun gentage øvelserne det foreskrevne antal gange.

Hvordan ser øvelserne ud til de fem riter?

Der er jo ikke noget bedre end en video til at illustrere hvordan tibetanerne ser ud.

Der er også en lidt længere video her:

Hvis du erfaringer med de fem tibetanere eller andere styrke- og smidighedsgørende øvelser, så skriv det i kommentarerne.

Udskriv de fem tibetanere

Du kan udskrive øvelserne med forklaring herfra.