Mål din hoppehøjde og springhøjde med springtests

6 minutters læsning

Måling af hoppehøjde og springhøjde bliver ofte brugt til at evaluere atletiske egenskaber i forskellige idrætsgrene. Hoppehøjden er en af de meget brugte tests af springstyrke og power i benene. Her har jeg samlet 5 måder at måle hoppehøjde på med springtests.

Der er mange forskellige måder at måle hoppehøjde på. En af det meget brugte måder, som ikke kræver ret meget udstyr, er at lave en “Sargent test”, hvor det måles hvor højt du kan række op fra et counter movement jump og sætte et mærke på væggen.

Det er en udemærket test til hoppehøjde, men man kan også bruge andre tests. Fx kan du måle hoppehøjde og springstyrke fra tilløb, squat jumps og drop jumps for at evaluere dine fysiske og tekniske springevner.

Hvis du laver springtræning, så er det en rigtig god ide at lave nogle tests undervejs for at tracke din fremgang, så du ved om dit træningsprogram virker.

Vi bruger mange forskellige springtests på Vejle Idrætshøjskole. Her har vi adgang til dyrt udstyr, men vi arbejder også med mere lavpraktiske tilgange, så alle har mulighed for at kunne lave springtræning. Lad os spring til listen med 5 forskellige tests til at måle hoppehøjden.

1. Mål hvor højt du hopper med en væg eller basketkurv

Hvis du har en væg eller en basketballkurv, så er det ret enkelt at lave en hoppetest. Sargent Jump test er et godt eksempel på en meget enkel test, som kan laves overalt. Stå ved siden af en mur og mål, hvor højt du kan række. Derefter springer du så højt som muligt, rører ved væggen og udregner forskellen.

Ulemperne ved at bruge en mur er følgende:

  • Det er lidt mærkeligt at hoppe så tæt ved en væg, og det kan risikere at mindske dit resultat.
  • Hvis du bruger et kridt i hånden, så kan du risikere at være lidt unøjagtig. Det er mere nøjagtigt, hvis du enten har kridt eller kalk på fingrene eller en form for blæk.
  • Det er vanskeligt at lave testen med tilløb og afsæt på et ben.

Du kan gøre testen mere behagelig og lettere at udføre, hvis du har en basketball-plade eller et andet stykke mur, hvor der ikke er noget omkring.

Hvis du fx har adgang til en basketballplade, så kan du udføre testen uden at skulle være bange for væggen foran dig. Sæt noget tape på basketpladen og dyp fingrene i noget blæk eller kalk, som du så bruger til at sætte mærket på væggen.

Fordelene ved at bruge en mur eller en basketballplader er, at det er så lavpraktisk, at alle kan lave den overalt. Det er gratis, men du skal måske bruge lidt kreativitet for at få det til at virke for dig. Hvis bare du gentager testen på samme måde hver gang, så kan du lave en rigtig fin test til at måle din fremgang.

2. Måle hoppehøjden præcist med med Vertec

En Vertec er en lang stang, som har en masse horisontale flade og lange plader, der kan rotere omkring stangen. Først skal du måle din rækkevidde. Derefter måler man springhøjden ved at se, hvor mange plader du kan skubbe til side.

Det er sjovt at bruge en Vertec, og den kan give hurtige og præcise resultater, når den bliver brugt rigtigt.

Ulempen er, at man godt kan snyde med sin rækkehøjde, hvilket gør at man får et højere resultat. En god Vertec er heller ikke billig. Den vil formentlig koste omkring 650 USD. Derfor er det nok de færreste, der vil købe en derhjemme. Men så kan du naturligvis lave dit eget lille DIY-projekt.

Vi bruger den særligt til Jump & Reach-testen.

3. Hoppemåtte

På en hoppemåtte eller kontaktmåtte kan du få målt, hvor lang svævetiden og kontakttiden er. Det betyder, at det er relativt let at bruge en hoppemåtte til at måle fx Reactive Strength Index.

På Vejle Idrætshøjskole har vi Swift Performance Ezejump. Den bruger vi bl.a. til at lave counter movement jumps.

Ulempen ved hoppemåtten er, at det er relativt let at manipulere sin svævetid, hvis man ikke sætter af og lander på samme måde. Fx er der rigtig mange der lander på hælene eller med bøjede ben, og de får derved en overestimeret hoppehøjde. Faktisk har det også betydning, hvis du lander med bøjet hofte eller i afsættet trækker armene over hovedet, men lander med dem langs siden, da du derved flytter tyngdepunktet.

4. Dataanalyse på kraftplatform

En kraftplatform er ret dyr, men der får du også rigtig mange data, du kan lege med i forhold til test af hoppehøjde. Hvis du laver en hoppetest, så får du vist alle de involverede kræfter i hoppet, og du får din starthastighed. Derved kan du lave pålidelige målinger i forhold til hoppehøjde.

På kraftplatformen kan du få distribueringen af kraft genereret med begge ben og hvilken retning, kraften kommer i. På kraftplatformen kan du analysere alle kræfterne i det vertikale hop.

Langt de fleste gange vil hoppehøjden målt på kraftplatformen være mindre end hoppehøjder baseret på svævetiden.

5. Mål springhøjde med smartphone eller kamera

Hvis du har et kamera, der kan optage med høj hastighed, så kan du bestemme svævefasen og på baggrund af den beregne hoppehøjden. Det kan du fx læse mere om under kræfter i det vertikale hop.

Du kan altså bestemme svævetiden med et high speed kamera eller en smartphone. Det er bl.a. den teknologi, som bruges i The Hoops Geek online måler eller fx appen My Jump 2, som bl.a. også er videnskabeligt validerede.

Du kan bruge The Hoops Geek onlineredskab til at måle hoppehøjde ud fra en video baseret på svævetiden.

Faktisk kan du også bruge denne teknologi til at måle kontakttiden, og derfor kan den også bruges til at måle Reactive Strength Index som en hoppemåtte.

Fordelene er, at de fleste har teknologien i lommen, og at apps er relativt billige. Hvis det bliver brugt rigtigt er de tilmed meget nøjagtige.

Ulemperne er, at man kan lande med bøjede ben eller på hælene, hvilket kunstigt forlænger svævetiden. I forhold til kontaktmåtten er det imidlertid en fordel, at man kan se de tekniske udfordringer på videoen.

Alle tests af hoppehøjde?

Jump and Reach: Hvor højt springer du?

Jump and Reach: Hvor højt springer du?

6 minutters læsning

Jump & Reach test er en god springtest, som både måler springhøjde og rækkehøjde. Det er en meget funktionel test, som også fortæller noget om din evne t...

Reactive Strength Index (RSI)

Reactive Strength Index (RSI)

3 minutters læsning

Reactive Strength Index (RSI) er et godt værktøj til at bruge til at forbedre sin springteknik i hurtige bevægelser, som er meget anvendelige som atlet.

Dynamic Strength Index (DSI)

Dynamic Strength Index (DSI)

1 minutters læsning

Dynamic Strength Index (DSI) er et godt værktøj til finde ud af, om du har brug for at forbedre din maksimale styrke eller dine plyometriske egenskaber.

Fysikken og kræfterne bag det vertikal spring

Fysikken og kræfterne bag det vertikal spring

10 minutters læsning

Det vertikale hop er et rigtig godt eksempel på fysikkens love. Her kan du virklig lære noget om sammenhængen mellem hastighed, acceleration, kræfter og svæv...