Sundhed fylder megt i samfundet. Men hvad er sundhed egentlig? Morten Zacho har givet sit bud på, hvordan man kan lave en sundhedsprofil. Testen indeholder en række relativt enkle tests, og du ender med et tal for din sundhed.

Lav din egen sundhedsprofil

Sundhedsprofilen viser et øjebliksbillede af din nuværende sundhed og livsstil.

Motion-online’s Sundhedsprofil er tænkt som et værktøj der kan bruges af alle – både private og professionelle. Vi har derfor lagt vægt på en let tilgængelig og pædagogisk brugerflade samt et evidensbaseret fundament for test og resultatberegning. I denne artikel gives de bagvedliggende principper og referencer.Sundhed kan beskrives på mange forskellige måder. I Motion-online’s sundhedsprofil tages der udgangspunkt i variable, der er relateret til fysisk sundhed, set som muligheden for at leve et langt liv uden sygdomme og med en høj grad af fysisk funktion gennem hele livet.

Motion-online.dk - Sundhedsprofil – Teoretisk Baggrund

Oprindeligt var sundhedsprofilen udviklet på dansk, men nu findes den kun på engelsk. Så det kan være, at du skal have ordbogen frem.

Du kan lave to forskellige sundhedsprofiler:

Grundlæggende sundhedsprofil
Denne profil kræver ikke, at du laver nogen tests, så den svarer nogenlunde til et test, der også ofte står i et ugeblad.
Avanceret sundhedsprofil
I den avancerede sundhedsprofil laver du nogle målinger på dig selv. Alle målingerne er ret enkle at lave, og der er gode forklaringer på siden.

Tag din egen sundhedstest

Hvordan tester jeg fitness?

Anslå den ud fra hvile- og maxpuls

I sundhedstesten foreslås forskellige måder at teste kredsløbsfitness på. Hvis ikke du har tid til at lave en længerevarende fitnesstest, så kan du estimere din test ud fra din hvile- og max-puls.

Anslå kondital fra puls

Anslå VO2-max ud fra løbedistance og -tid

Hvis du for nylig har løbet en distance så hurtigt, du kunne, så kan du også anslå din kredsløbsfitness ud fra Jack Daniels formel.

Anslå kondital fra løb

Teoretisk baggrund for sundhedsprofilen

BMI

BMI er en anerkendt faktor i forhold til at vurdere risiko for en række livsstilssygdomme. Man skal dog have med, at BMI først og fremmest giver mening når man vurderer risiko på populationsbasis. På individbasis vil BMI ofte være vildledende på grund af forskelle i kropsbygning og muskelmasse. Endvidere er et moderat forhøjet BMI kun en begrænset risikofaktor hvis man samtidigt er i god kondition og er fysisk aktiv.

Taljemål

Taljemål er et simpelt og relativt pålideligt mål til at sige om der er en sundhedstruende overvægt. Taljemålet vil specifikt inkludere det særligt farlige fedtmasse omkring de indre organer (bugfedt, visceralt fedt). Ulempen er at kropsbygning også her kan give et vildledende resultat. Eksempelvis er det ikke rimeligt at en person på 2 meter skal vurderes efter de samme grænser som en person på 1,60 meter. De sædvanlige grænseværdier der anvendes for taljemål er ret grove i inddelingen. I denne sundhedsprofil anvendes nyere inddeling med flere kategorier (Bray 2004)

Kost

De inkluderede parametre er valgt som de væsentligste i forhold til at karakterisere en hhv. sund eller usund kost. Grøntsager, frugt, fisk og fiberrige kulhydrater er anerkendte ingredienser i en sund kost, hvorimod sukker og industrielt forarbejdet fastfood er kostkomponenter med en negativ effekt. Nogen vil måske undre sig over fraværet af spørgsmål om fedtindtag, men dette er bevidst fravalgt, da fedtenergiprocenten i sig selv ikke er en diskutabel risikofaktor, såfremt fedtet kommer fra sunde kilder og personen generelt er i energibalance.

Rygning

Rygning er helt indiskutabelt en af de mest sundhedsskadelige ting man kan gøre ved sin krop. Lidt rygning er slemt, meget rygning er meget slemt. Vedvarende passiv rygning har også dokumenterede langtidsskadelige virkninger.

Alkohol

Er næppe væsentligt sundhedsskadeligt i små mængder. Undersøgelser har endda vist at der kan være en sundhedsfordel ved indtagelse af 1-2 genstande pr. dag. Man skal dog være opmærksom på at denne ”fordel” kun gælder for ældre personer. For unge mennesker er der kun negative konsekvenser ved alkohol indtag. Sundhedsstyrelsen anbefalede grænseværdier er max 14 genstande pr. uge for kvinder og max 21 genstande pr. uge for mænd. Nyere undersøgelser indikerer endda, at disse grænseværdier nok er pragmatiske og ud fra et rent sundhedssynspunkt burde være lavere.

Styrke

Muskelstyrken i armene er ikke direkte relateret til ens sundhed på samme måde som f.eks. kost og kondition, men der er alligevel studier der peger på, at hvis man tidligt i livet opretholder en god muskelstyrke, så øger man sandsynligheden for et langt liv. Dertil er en god muskelstyrke især vigtigt når man er kommet lidt op i årene, da den naturlige aldersvækkelse, der kommer hvis man er inaktiv, kan være forbundet med alvorlige funktionelle og dermed helbredsmæssige problemer.

Smidighed

Smidighed er nok den mindst vigtige af de anvendte faktorer, men ikke desto mindre, så er god bevægelighed væsentlig for at kunne opretholde en god all-round funktionsevne for kroppen. Selvom sammenhængen er en anelse spekulativ, så er det dog rimeligt at antage en sammenhæng mellem generelt god bevægelighed i kroppens led og evnen til at oprethold en god holdning i både hvile og under aktivitet, hvilket har betydning for opståen af rygproblemer.

Blodtryk

Ca. 1 million danskere har forhøjet blodtryk. Personer med forhøjet blodtryk har en markant øget risiko for en række alvorlige hjerte-kar sygdomme som f.eks. blodpropper og hjertesvigt. Den generelle grænse for ”hypertension” er et blodtryk på over 140/90 mmHg, men man ved at selv blodtryk under denne grænse er associeret med forøget risiko. Generelt peger undersøgelserne på at jo lavere blodtrykket er, desto mindre risiko har man.

Samlet scoring

Ikke alle elementer tæller lige meget i den samlede score. Det trækker f.eks. meget mere fra at være ryger i forhold til blot at være usmidig. Dertil er det heller ikke alle test der giver en højere samlet score selv om man forbedrer sig. Eksempelvis er det godt for sundheden at have en hvis styrke i overkroppen, men man er ikke nødvendigvis sundere fordi man kan tage virkelig mange armstrækninger. Vægtningen af de forskellige elementer er bl.a. sket ved at kigge på rapporten ” Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark”, samt ved at kigge på mere specifikke undersøgelser

Motion-online.dk - Sundhedsprofil – Teoretisk Baggrund

Hvad er sundhed?

Er du enige med de forskellige paramtre, der bliver inddraget i sundhedstesten? Er noget overflødigt eller mangler der noget?

Men måler testen overhovedet sundhed?

Du kan læse mere om danskernes sundhed generelt på www.danskernessundhed.dk. Der er målt forskellige parametre, som forskerne har relateret til sundhed.

Hvad er din definition af sundhed?

Anden inspiration om testning af sundhed og fitness

Fitness testning - fysisk testning og sundhedstestning i fitnesscentre, skole og hjem

Fitness testning - fysisk testning og sundhedstestning i fitnesscentre, skole og hjem

Populær opslagsbog med allround fysisk testning med nemme fitness tests, der kan udføres i et fitnesscenter, i en gymnastiksal, sportshal eller i hjemmet. De fleste tests og selvtests kan udføres med kroppen alene eller få, små, billige redskaber. Der forudsættes ikke adgang til specialudstyr. Tre komplette testprogrammer og over 40 fitnesstests samt Fitnessbarometer og Fitness Profil til motivation af fysisk inaktive og fysisk aktive. For personlige trænere, fitness instruktører, fysioterapeuter, idrætsstuderende, idrætsundervisere og supermotionister. Gennemillustreret. 144 sider.

Læs mere

Sundhedstjek og formtest - styrk og bevar din motivation med nemme gør-det-selv tests

Sundhedstjek og formtest - styrk og bevar din motivation med nemme gør-det-selv tests

Aktuel populærbog om tjek og forbedring af sundhed, motion og livsstil med motiverende og nemme tests - som set på DR TV. Til selvtests eller med familie og venner. Med inspirerende dataark Fitness Profil og Fitnessbarometer, der giver overblik over sundhedsstatus og fysisk form, og mål-og-plan-skema samt motions-dagbog til planlægning af gode vaner.

Læs mere

Referencer

Measurement and Evaluation in Human Performance

Measurement and Evaluation in Human Performance

af Jr., Minsoo Kang, Dale P. Mood, James R. Morrow, James G. Disch

Læs mere

Norms for Fitness, Performance, and Health

Norms for Fitness, Performance, and Health

Suitable for students in sport and exercise science. This book includes normative data for various aspects of fitness, such as strength, endurance, anaerobic and aerobic capacity, body composition, flexibility, speed and agility. It also looks at health norms to measure cardiovascular values, blood lipids, bone density and energy

Læs mere

ACSM's Guidelines for Exercise Testing and Prescription

ACSM's Guidelines for Exercise Testing and Prescription

The flagship title of the certification suite from the American College of Sports Medicine, ACSM’s Guidelines for Exercise Testing and Prescription is a handbook that delivers scientifically based standards on exercise testing and prescription to the certification candidate, the professional, and the student. The 9th edition focuses on evidence-based recommendations that reflect the latest research and clinical information.

Læs mere

Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark Knud Juel, Jan Sørensen og Henrik Brønnum-Hansen Statens Institut for Folkesundhed, København, juni 2006

YMCA Fitness Testing and Assessment Manual 4th Edition. 2000. YMCA of the USA Lawrence A. Golding, Phd

ACSM’s guidelines for exercise testing and prescription. 7th edition American College of Sports Medicine. Lippincott Williams & Wilkins, 2005

Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse. 2003

Measurement and Evaluation in Human Performance, Third Edition James R. Morrow, Jr., Allen W. Jackson, James G. Disch, Dale P. Mood Human Kinetics 2005

Advanced Fitness Assessment and Exercise Prescription. 5th Edition Vivian H. Heyward Human Kinetics 2006

Norms for Fitness, Performance, and Health Jay Hoffman Human Kinetics 2006

Tokmakidis, S. P., L. Léger, D. Mercier, F. Péronnet, og G. Thibault. 1987. “New Approaches to Predict VO2max and Endurance from Running Performances”. The Journal of Sports Medicine and Physical Fitness 27 (4): 401–9.

Cureton TK Jr. Flexibility as an aspect of physical fitness. Research Quarterly Supplement 12 388-390. 1941

Han, T. S., E. M. van Leer, J. C. Seidell, og M. E. Lean. 1995. “Waist Circumference Action Levels in the Identification of Cardiovascular Risk Factors: Prevalence Study in a Random Sample”. BMJ (Clinical Research Ed.) 311 (7017): 1401–5. https://doi.org/10.1136/bmj.311.7017.1401.

Han, T. S., E. M. van Leer, J. C. Seidell, og M. E. Lean. 1996. “Waist Circumference as a Screening Tool for Cardiovascular Risk Factors: Evaluation of Receiver Operating Characteristics (ROC)”. Obesity Research 4 (6): 533–47. https://doi.org/10.1002/j.1550-8528.1996.tb00267.x.

Dobbelsteyn, C. J., M. R. Joffres, D. R. MacLean, og G. Flowerdew. 2001. “A Comparative Evaluation of Waist Circumference, Waist-to-Hip Ratio and Body Mass Index as Indicators of Cardiovascular Risk Factors. The Canadian Heart Health Surveys”. International Journal of Obesity and Related Metabolic Disorders: Journal of the International Association for the Study of Obesity 25 (5): 652–61. https://doi.org/10.1038/sj.ijo.0801582.

Janssen, Ian, Peter T. Katzmarzyk, og Robert Ross. 2004. “Waist Circumference and Not Body Mass Index Explains Obesity-Related Health Risk”. The American Journal of Clinical Nutrition 79 (3): 379–84. https://doi.org/10.1093/ajcn/79.3.379.

Bray, George A. 2004. “Don’t Throw the Baby out with the Bath Water”. The American Journal of Clinical Nutrition 79 (3): 347–49. https://doi.org/10.1093/ajcn/79.3.347.

Skriv en kommentar