Andersen-testen (også ofte kaldet Andersens test eller Andersen løbetest) er en populær konditionstest for børn og unge. Testen er opbygget som et 10-minutters 15/15 intervalløb, hvor man skiftevis løber i 15 sekunder og holder pause i 15 sekunder.
Andersen testen bliver ofte brugt til at test af børns kondition. Det er også den konditest til børn, der anbefales af Dansk Skoleidræt., da den er nem at organisere på et 20-meters område (f.eks. bredden af en håndboldhal) og engagerer hele klassen på én gang.
Testen er egnet fordi den ikke udstiller ikke de mest utrænede børn, da man ikke umiddelbart kan se, hvem der har løbet kortest og længst, fordi man hele tiden løber frem og tilbage på samme bane. Derfor kan testen være et godt alternativ til Coopers 12 minutters løbetest.
Andersen-testen udstiller ikke de mindst trænede børn, da alle løber frem og tilbage på den samme bane samtidig, så man kan umiddelbart ikke se, hvem der har løbet kortest og længst. Derfor kan testen være et godt alterantiv til fx Cooper-testen.
Hvad er Andersen Test?
Andersen Testen er en konditionstest for børn og unge udviklet af professor Lars Bo Andersen (2008). Testen foregår på en 20 meter lang bane, hvor deltagerne skal løbe fra side til side. Deltagerne skal løbe i 15 sekunder og holder pause i 15 sekunder. Det gør de 20 gange, så testen tager altså kun 10 minutter at gennemføre.
Testen er bl.a. blevet brugt til at teste alle børn i Svendborg-projektet. Fordelene ved testen er, at den er let at organisere. Hvis du fx har en hal, så svarer de 20 meter til bredden på en håndboldbane.
Du kan udregne elevernes kondital ud fra testens resultat. Men sørg for at læse lidt videre for at forstå mere om udregningen.
Testen er videnskabeligt dokumenteret og valideret (Aadland et al 2014), men datagrundlaget for testen er lidt spinkelt. Derfor er udregningen af konditallet ud fra testen behæftet med flere ting, du skal være opmærksom på.
Instruktion: Sådan udføres Andersens løbetest
Du kan se mere om Andersen testen i følgende Youtube-video.
Hvis du foretrækker at læse, hvordan du laver testen, så tjek her:
- Banen: Opmål en bane på 20 meter med en klar streg i hver ende. Sæt gerne kegler for hver 5. meter for at gøre opmålingen nemmere.
- Vendinger: Ved hver vending skal eleven sætte foden på stregen og røre gulvet med hånden.
- Intervaller: Eleverne løber i 15 sekunder og hviler i 15 sekunder. Brug en automatisk interval-timer eller musik (se forslag længere nede).
- Organisering: Klassen kan med fordel opdeles i to hold. Hold 1 løber, mens Hold 2 står som tællere ved sidelinjen og krydser af for hver bane. Bagefter byttes der roller.
- Opvarmning: Sørg for 5–10 minutters opvarmning med lette stræk og jog før start.
Tip: Det er en god idé at lade eleverne prøve 2–3 intervaller som generalprøve, så de forstår at pace sig selv jævnt i stedet for at sprinte i det første interval.
Beregn kondital med Andersen Testen
Indtast deltagerens køn og samlede løbedistance i meter herunder for at beregne det estimerede kondital:
🏃♂️ Andersen-test (10 min. intervaltest)
Estimer dit kondital ved at løbe 15 sekunders intervaller / 15 sekunders pause i 10 minutter.
iltoptagelse
Gratis test-materiale og skemaer
Skal du afvikle Andersen-testen med en klasse? Hent vores færdige skemaer og regneark:
Skema til Andersen Testen
Der printes et noteringsark til hver elev. Man krydser af for hver 20 meter der er løbet.
Beregn kondital fra Andersen Testen
Her kan du hente et regneark, hvor du taster alle elevers resultater ind. Arket er kodet til at udregne elevernes kondital.
Timer og musik til Andersen-testen
For at undgå at skulle holde øje med et stopur hvert 15. sekund, anbefales det at bruge en interval-timer app eller en færdig Youtube-timer.
I appen Interval Timer (Android) eller Interval Timer HIIT (iOS) kan du indstille:
- Work: 15 sekunder
- Rest: 15 sekunder
- Rounds: 20
Du kan afspille musik fra Spotify eller Youtube Music i baggrunden, mens appen bipper ved hver skift.
Du kan også finde videoer på Youtube, fx denne timer til at styre tiden undervejs.
Normer: Har barnet et godt kondital?
Nedenunder har jeg sakset kondital for børn og unge fra tabellerne over normale kondital.
Du kan altså sammenligne dit resultat fra Andersen Testen med andre børn på din alder.
Kondital for piger
| Alder | Meget lavt | Lavt | Middel | Højt | Meget højt |
|---|---|---|---|---|---|
| 5-14 år | < 34 | 35-39 | 40-47 | 48-51 | > 52 |
| 15-19 år | < 28 | 29-34 | 35-43 | 44-48 | > 49 |
Kondital for drenge
| Alder | Meget lavt | Lavt | Middel | Højt | Meget højt |
|---|---|---|---|---|---|
| 5-14 år | < 38 | 38-43 | 44-51 | 52-56 | > 57 |
| 15-19 år | < 43 | 44-48 | 49-56 | 57-61 | > 62 |
Formel bag Andersen-testen
Andersen testen benytter denne formel for at udregne konditallet. Det er den samme formel, vi bruger i beregneren ovenfor.
\[\text{Kondital} = 18{,}38 + 0{,}03301 \cdot \text{Løbedistance} - 5{,}92 \cdot \text{Køn}\]- Køn: Dreng = 0, Pige = 1
Reliabilitet og validitet for testen
Aadland et al (2014) undersøgte validitet og reliabilitet for 10-årige børn. De fandt testen valid og reliabel på gruppeniveau, men gør opmærksom på, at der naturligvis er individuelle forskelle.
The Andersen test provided reliable and valid data on a group level. However, a substantial degree of individual variability was found for estimates of VO2peak. Researchers should be aware of the amount of noise in indirect tests that estimate aerobic fitness.
Aadland et al (2014) konkluderer også, at du bør lave to tests for at få valide resultater. Det skyldes bl.a. en læringseffekt ved testen. Når du prøver den anden gang, så ved du hvor meget gas du kan give den.
Den store inter-individuelle variation i data gør som sagt, at testen ikke er så pålidelig til at estimere et individuelt kondital uanset alder.
Alternativ formel til udregning af kondital
Aadland et al (2014) foreslår en ny formel for testen, der giver en bedre forudsigelse på resultaterne på de 10-årige børn i dette studium.
\[\text{VO}_{2\text{peak}} = 23{,}262 + 0{,}050 \cdot \text{Andersen-distance} - 3{,}858 \cdot \text{køn} - 0{,}376 \cdot \text{kropsvægt}\]- $\text{Andersen-distance}$: samlet tilbagelagt distance i meter
- $\text{køn}$: Dreng = 0, Pige = 1
- $\text{kropsvægt}$: vægt i kg
Hvorfor er der forskel på piger og drenge?
I regressionen i testen holder forskerne konditallet fra en max-test op mod den distance forsøgsdeltagerne løber i testen.
Men konditallet kan formentlig ikke alene forklare variationen i løbedistance mellem personer.
Andre faktorer spiller også ind.
I formlerne får pigerne et lavere kondital, selvom de løber den samme distance.
Hvordan kan det være?
Først og fremmest skyldes det naturligvis, at pigerne i studierne generelt får målt et lavere kondital i max-testen end drengene. Når formlen er baseret på en ren regressionslinje med løbedistancen, så får de en lavere skæring på y-aksen.
Det er den direkte forklaring på, at der er en kønsforskel i formlen.
Men hvad kan forklaringen så være på, at piger ved samme distance får et lavere kondital.
Kondital mellem piger og drenge kan ikke sammenlignes direkte. Konditallet er skaleret med kropsvægt og ikke med fedtfri masse. Det gør at kondital ikke kan sammenlignes en til en.
En anden mulig forklaring kan også være bevægelsesøkonomi. Jo mere energiøkonomisk man kan løbe og vende i testen, desto mindre kondital behøver du for at yde mere i testen. Hvis pigerne har en bedre bevægelsesøkonomi end drengene, så skal de altså bruge mindre ilt på at løbe de 1000 meter.
Men først og fremmest skal du altså være varsom med at betragte konditallet som alt for præcist på individ-niveau - og være opmærksom på at kondital er skaleret med vægten og ikke den fedtfri masse.
Piger har typisk en højere fedtprocent, og da fedt ikke forbruger ilt, så vil de også skaleret ift. vægt have en lavere iltoptagelse.
Andre konditionstests til børn og unge
Ønsker du at supplere eller bruge et alternativ til Andersen-testen?
- 🔊 Bip-test (Shuttle Run Test): Et godt alternativ, hvor eleverne følger en lydfil med stigende tempo i stedet for selv at skulle pace 15/15-intervallerne.
- 🚴 Wattmax-test for børn: En præcis cykeltest på ergometercykel til individuel testning.
- 🏃 Submaksimal 1,6 km jogging-test: En nem løbetest for begyndere og unge, der vil teste formen med rolig jogging.
Referencer
- Andersen, Lars Bo; Andersen, Thor-Einar; Andersen, Eivind; Anderssen, Sigmund A. An intermittent running test to estimate maximal oxygen uptake: the Andersen test. Journal of Sports Medicine and Physical Fitness, Vol. 48, No. 7, 01.12.2008, p. 434-437.
- Aadland E, Terum T, Mamen A, Andersen LB, Resaland GK. The Andersen aerobic fitness test: reliability and validity in 10-year-old children. PLoS One. 2014;9(10):e110492. Published 2014 Oct 17. doi:10.1371/journal.pone.0110492
Kommentarer