Jeg tager tid på de fleste løbeture, jeg løber. Det gør jeg for at holde styr på, hvor lang tid jeg træner og for at se, hvilket tempo jeg løber i. Tag tid på dine løbeture, hvis du vil holde styr på din træning.

Når du tager tid på din træning, så kan du måle, om du gør fremskridt i din løbetræning. Jeg bruger selv et ur med puls, tid og GPS. På den måde kan jeg både bruge uret til at få en relativ præcis angivelse af min træningsbelastning i min løbetræning.

Det er godt at finde et ur, som kan måle din tid præcist - og som er let at bruge, mens du løbe udenforr. Jeg er selv motionsløber, men hvis du er eliteløber, så kan sekunder gøre en forskel, når du tager tid på dine løbeture.

Hvis du mest løber indenfor på løbebånd, så er der ofte et display på løbebåndet, hvor du kan indstille tiden.

Hvad skal uret til at tage tid kunne?

Uret skal naturligvis kunne tage tid, og det skal kunne vise antallet af sekunder også. Du kan bruge et armbåndsur, stopur eller din telefon. Jeg synes et armbåndsur er klart det letteste at bruge, men det skal være helt op til dig.

Jeg har købt et løbeur, fordi jeg gerne vil have lidt flere detaljer på mine løbeture. Jeg bruger derfor et løbeur, som også kan måle puls, distance og tage mellemtider. Efterfølgende kan jeg overføre data fra min løbetur til min computer. Her kan jeg se hastigheden, tiden, mellemtiderne, pulsen og distancen undervejs på løbeturen.

Du kan efterhånden få løbeure i alle mulige prisklasser og med mange forskellige funktioner. Jeg bruger selv et Garmin Fenix, som jeg er utrolig glad for. Jeg gik aldrig med ur, inden jeg fik det, men nu bruger jeg uret hele tiden. Det fungerer også som aktivitetsmåler i dagligdagen - og nu kan jeg tage tid på alt muligt i hverdagen.

Tag tid og mål din løbetid

Når du tager tid på din løbetid, så kan du holde øje med, om du forbedrer din løbetid. Hvis du jævnligt løber en fast rute, så kan det være meget motiverende at tage tid på den. Hvis du samtidig måler din puls, så kan du både se om tiden forbedrer sig - eller om den gennemsnitlige puls ved at gennemføre løberuten forbedres.

Hvis du tager tid, og du bruger mindre tid på den samme strækning, så er din hastighed steget. Vi har lavet en beregner, hvor du kan udregne din hastighed eller omregne fra km/t til min/km.

Du kan også på løbebane eller med et GPS-ur løbe et bestemt antal minutter, fx en Cooper-test, for at se om du kan komme længere på det samme tidsrum. Du kan også bare bruge den samme løberute, for at se om du kommer længere frem på den samme tid.

Når du tager tid på løbeturene, så kan du regelmæssigt tjekke, om du bliver en bedre og hurtigere løber. Der kan være forskellige grunde til, at du bliver hurtigere som løber. Du kan enten have forbedret din maksimale iltoptagelse, være bedre til at løbe på den anaerobe tærskel eller have forbedret din løbeøkonomi og løbeteknik.

Din løbetid skulle naturligvis gerne blive bedre, hvis du træner regelmæssigt, fordi kroppen tilpasser sig løbetræningen og konditionstræningen.

Tag tid under intervaltræning

Tidtagning er også vigtigt, når du laver intervaltræning. Det er godt at have have en let måde at tage tid på, når du løber intervaller. Der er mange forskellige måder at lave intervalløb på. Jeg kan programmere mit løbeur, så jeg undervejs i træningen ikke behøver at tænke på intervallerne. Jeg starter bare uret, og så bipper mit løbeur, når det passer med intervallerne.

Køb et løbeur til at tage tid med

Jeg bruger selv et Garmin Fenix med en pulsmåler. Det giver mig et virkelig godt ur, som jeg bruger hver dag. Når det kombineres med en pulsmåler fra Garmin, så får man desuden kadence, puls og andre løbemetrics, som du også kan analysere i forhold til din træning.

Det jeg nyder mest ved Garmin løbeuret er, at det er let at bruge til at tage tid på min træning og i mine intervaller, samtidig med at jeg får pulsmålingerne og kan arbejde med træning i pulszoner.

De nyeste Garmin-løbeure kan du endda have musik til din træning direkte på løbeuret, så du ikke behøver at have en smartphone med, når du løber. Du behøver bare et Bluetooth headset. Jeg bruger selv Bose Soundsport. De spiller rigtig godt. Jeg havde lidt problemer med det første par, jeg fik, men Bose byttede dem bare, og dette par spiller rigtig godt - og de sidder godt i ørerne.

Garmin HRM-Dual

Garmin HRM-Dual

HRM-dual Pulsmåler fra Garmin, der er kompatibel med alle Garmin-computere med pulsfunktion. Måleren er blevet opgraderet, så den nu også anvender Bluetooth (BLE), og dermed også er kompatibel med alle andre mærker, der benytter ANT+ eller Bluetooth.

Se prisen

Garmin fenix 6 Sapphire

Garmin fenix 6 Sapphire

Disse robuste fēnix GPS-multisportsure giver dig mulighed for at tilføje kort, musik, intelligent tempoplanlægning med mere til din træning – så du kan klare alle udfordringer med lethed. Garmin har implementeret deres egen form for træningsparathed, som ikke helt er heart rate variability.

Se prisen

Bose Sport Free

Bose Sport Free

Bose Soundsport Free er hovedtelefoner, der spiller ensartet og klart, uanset om din telefon er i hånden, i lommen, spændt fast på din arm eller sidder oven på løbebåndet … og der er ikke et eneste kabel involveret.

Se prisen

Kommentarer