Alle cellerne i din krop har brug for energi for at holde dig i live. Kroppen får sin energi gennem energisystemerne. Conditioning handler om at forbedre energiproduktionen og -forbruget.

Din krop får sin energi fra en af følgende energisystemer:

  • Aerob (med ilt)
  • Anaerobic (uden ilt)

Begge disse energisystemer producerer energimolekylet ATP. Kroppen sørger for, at der hele tiden bliver produceret energi. Kroppen vil opretholde homeøstase - kroppens ligevægt - som svar på forskellige interne og eksterne påvirkninger af kroppen. Homeøstasen regulerer kroppens stadige energiproduktion og -levering.

Helt grundlæggende er alle tilpasningsprocesserne i kroppen for at opretholde homeøstasis og fortsætte med at skabe energi til kroppens celler.

Der er tre variabler, der definerer hvilken type miljø, der er i kroppen.

  • Hastigheden af energiproduktionen. Når der kræves energi hurtigt, så dominerer det anaerobe system.
  • Varigheden af energiproduktionen. Når varigheden er lang, så dominerer det aerobe system.
  • Ratio mellem arbejde og pause. Når der arbejdes hårdt med korte pauser, så vil aktiviteten blive domineret af det aerobe system.

To forskellige energisystemer

De forskellige energisystemer er i stand til at producere ATP i forskellige hastigheder. De to anaerobe systemer (glycolysis and phosphocreatine hydrolysis) bruges mest under aktiviteter af kort varighed og en høj kraftudfoldelse.

Det mere energieffektive aerobe system kan kun producere en lavere kraftudfoldelse, men den kan til gengæld gøre det noget længere.

Bidraget fra et aerobe system stiger desto længere aktiviteten tager. Faktisk vil det aerobe system efterhånden være det dominerende system i alle aktiviteter over 50-60 sekunder. Også selvom aktiviteten stadig virker stærk og eksplosivt. Efterhånden vil bevægelserne blive lidt langsommere med hver gentagelse, hvis du fx laver gentagne sprints i en fodboldkamp. Det sker fordi aktiviteten bliver gradvist mere aerob med hver gentagelse.

I all-out, maksimale aktiviteter så begynder det aerobe system at dominere efter omkring 20-30 sekunder.

Men hvor meget betyder det anaerobe system så?

Det er forskelligt fra person til person. Forskellen mellem hvad den enkelte kan producere aerobt vs. anaerobt kaldes den anaerobe power reserve.

Anaerobic power reserve = max speed - max speed produced aerobically

Desto større del af din energi, der kommer fra det aerobe system, desto længere tid vil du kunne holde til aktiviteten.

Aerobe system

Kapaciteten for at forbedre det aerobe system er noget større end muligheden for at forbedre det anaerobe system. Der er tre faktorer, der bidrager til din aerobe fitness.

  • Iltoptagelsen.
  • Udnyttelsen af ilten.
  • Tilgængeligheden af næringsstoffer.

Din krop vil tilpasse sig hurtigere til træning med høj intensitet, fordi det giver et højre træningsstimulus. Hvis du træner med høj intensitet over lang tid - mere end 4-6 uger - så vil du ramme et plateau eller overtræning.

Træning med moderat eller lavere intensitet skaber mindre signifikante ændringer på kort tid, men vil give længerevarende forbedringer.

For at træne det aerobe system, så kan man følge disse principper:

  • Pulsen skal være under den anaerobe tærskel.
  • Desto lavere intensiteten er, desto højere skal volumen være.
  • Det aerobe system kan forbedres både gennem steady state-træning og intervaller.

Eksempler på træningsmetoder kunne være:

Cardiac Output

Målet er at forøge størrelsen på hjertets venstre ventrikel og derved øge hjertets kapacitet og øge slagvolumen, samt at forbedre udholdenheden af slow twitch-muskelfibrene.

Pulsen bør være i området fra 130-150 slag i minuttet. Aktiviten bør tage fra 30-90 minutter. Det kan både være løb, cykling, roning eller cirkeltræning med jævn puls.

Tempointervaller

Målet er at øge densiteten af kapilærerne ved musklerne og forbedre de oxidative egenskaber af både slow og fast twitch-muskelfibrene.

Arbejdet er 8-12 sekunder med 70% af den maksimale intensitet med omkring 60 sekunders arbejde. Der kan laves 8-22 reps med moderat intensitet.

High Resistance Intervals

Målet er at forbedre udholdenheden af fast twitch-muskelfibrene. Skal ske med høj modstand, bakke eller vægt. Arbejdsperioden er omkring 5-8 sekunder. Pause indtil hjertet er faldet til omkring 130-160 slag / min.

Anaerobe system

Det er to dele af det anaerobe system, som producerer energi meget hurtigere end det aerobe system.

  • Alactic. Det mest eksplosive system, som dog kun producerer energi få sekunder.
  • Lactic. Biproduktet af denne del af det anaerobe system er mælkesyre.

Principper for at træne det anaerobe system er følgende:

  • Intensiteten skulle være højere end 90%
  • Brug længere pauser for at forbedre den maksimale power og kortere pauser for at forbedre kapaciteten.
  • Den anaerobe træning er om meget andet end træthed.

Disse principper kan ses i følgende træningsmetoder:

Alactic Interval Training

Målet er at forbedre hastigheden og kapaciteten for den lactacide energiproduktion.

Der arbejdes 3-6 sekunder med 60-120 sekunders pause. Der arbejdes med 10-20 sæt. Brug eksplosive aktiviteter.

Lactic Interval Training

Målet er at forbedre den glykolytiske del af det anaerobe system med mælkesyre som biprodukt og forbedre den anaerobe udholdenhed og kapacitet.

Der arbejdes 30-40 sekunder med 1-4 minutters pause. Der arbejdes med 2-5 sæt og i 1-2 serier. Kortere pauser for at forbedre kapaciteten og længere pause for at forbedre power.

High intensity continious training (HICT)

Programlægning

I træning er det altid godt at sætte en baseline, som du kan sammenligne dit fremskridt med.

I den aerobe træning kan du sætte din baseline med følgende:

  • Måle din hvilepuls
  • Bruge Heart Rate Variability (HRV)
  • Lave fx en 2400 meter eller Coopers 12-minutters test
  • Måle Heart Rate Recovery efter lignende aktiviteter eller pulsen ved en stabil belastning.

En baseline for den anaerobe træning kan være:

  • Alactic power 3-6 sec
  • Alactic capacity 6-10 sec
  • Jump tests
  • Lactic power 30-40 sec

Når du har etableret en baseline for dine energisystemer, så kan du fokusere på at lave et program, der vil træne systemerne, så du kan opnå dine mål.

Generelle principper for et program:

  • Lav en årlig energisystem træningsplan
  • Brug fx en high-low model til at organisere træningen

Den årlige plan er baseret på, at det kræver forskellige strategier at forbedre energisystemer, og du kan ikke arbejde samtidig på dem alle.

Der er fire kategorier, som du kan dele din træning op i:

  1. General udvikling
  2. Specifik udvikling
  3. Før-konkurrence
  4. Konkurrence

High-low-princippet betyder, at træningen af energisystemerne enten skal være med høj intensitet eller med lav intensitet, da træning med moderat intensitet skaber for meget træthed, men giver for lidt forbedring i forhold til anstrengelsen og risikoen.

Aerob og Anaerobic Power

En god baseline at sætte for sin træning kunne være at finde ud af, hvor meget kraft man kan lave både aerobt og anaerobt og derved få en forståelse for sin anaerobe power reserve.

Aerobic Power
Den aerobe power er den maksimale kraft, der kan produceres med aerob energiomsætning - altså med til tilgængelig. Normalt vil man måle denne som kraften eller hastigheden ved VO2max, men den vil også korrelere med laktattærsklen (AT). Dette er en måling af kraft man kan opretholde i en længere periode, og den er også væsentlig i gentagne aktiviteter af kortere varighed.
Anaerobic Power
Dette er den kraft der kan skabes af det anaerobe system, som man kun kan oprethold i en kort periode af gangen. Det er ikke helt klart, hvad der gør at dette system bliver udtrættet meget hurtigt, men det skyldes formentlig om at musklernes evne til at trække sig sammen sænkes (perifær og at signalerne til musklerne nedsættes.
Anaerobic Power Reserve
Den anaerobe power reserve er forskellen mellem hvor meget kraft, der kan produceres aerobt og anaerobt. Desto større forskel der er mellem de to, desto større er den anaerobe power reserve.

Hvad er conditioning?

Generel vs. specifik conditioning

Referencer

Weyand, P. G., Lin, J. E., & Bundle, M. W. (2006). Sprint performance-duration relationships are set by the fractional duration of external force application. American journal of physiology. Regulatory, integrative and comparative physiology, 290(3), R758–65. doi:10.1152/ajpregu.00562.2005

Mendez-Villanueva, A., Hamer, P., & Bishop, D. (2008). Fatigue in repeated-sprint exercise is related to muscle power factors and reduced neuromuscular activity. European journal of applied physiology, 103(4), 411–9. doi:10.1007/s00421-008-0723-9

Skriv en kommentar