Kettlebells er et rigtig godt træningsredskab. Kettlebells er meget velegnede, hvis du går efter allround fitness. Det meste af kroppen trænes, når man bruger kettlebells, og der er komponenter af behændighed, smidighed, eksplosivitet, udholdenhed og styrke. Og det kræver ikke særlig meget plads at træne med kettlebells. Kettlebells bruges først og fremmest til at lave dynamisk træning med flere gentagelser.

Vælg den rigtige kettlebell

Du skal have fundet ud af, hvor tung en kettlebell, du skal arbejde med. Som i al anden træning er teknikken rigtig vigtig. Du skal helst kunne presse din kettlbell over hovedet 4-6 gange. Ellers skal du have en der er lettere.

Tænk over teknikken!

Som al anden vægttræning er det vigtigt, at du arbejder med teknik, inden du begiver dig ud i voldsomme eksperimenter.

  • Ryggen skal være ret
  • Brug rigtig løfteteknik - også når du er færdig med øvelsen
  • Skyd brystet frem og spænd altid i maven
  • Hvis du mister kontrollen, så slip vægten

Klassiske øvelser

Forslag til træningsprogram

Du kan sammensætte et træningsprogram til styrketræning på rigtig mange måder. En meget populær måde at træne på i øjeblikket er at lave så mange runder som muligt på 20 minutter. Runderne kunne fx bestå af 20 swings og 2 turkish getups til hver side. Dette program kører du fx tre gange om ugen. Måske skal du starte med 10 minutter den første dag, da swings sagtens kan mærkes i baglårene.

Mere inspiration om kettlebells

Denne side viser en masse forskellige kettlebell-øvelser.

Hvis du vil læse mere om kettlebells, så har Liam O’Brien skrevet Kettlebell Training. The basics v2 og udgivet den som gratis e-bog.

Du kan sikkert finde lidt inspiration i videoerne nedenunder: